Områder og byer på Mallorca

Mallorca består af mange slags byer og områder. Alle har sine favoritter, og det er nemt at besøge flere forskellige områder og byer på Mallorca på kort tid. Hos Rejs Til Mallorca, har vi valgt at opdele Mallorca lidt på vores egen måde. Vi præsenterer en række områder og byer.

Scroll ned til alle byer

På Mallorca har vi storbyen Palma, som har omkring en halv million indbyggere. Mange ser Palma som et mere end godt alternativ til en weekendrejse til Barcelona. Samme klima og mange af de samme ting. Barcelona har Familia Sagrada – mens Palma har sin Katedral. Naturligvis er Barcelona mange gange større, men det kan i sig selv virke lidt overvældende. Palma har både strande, charmerene gågader, gotisk kvarter og der er Shopping i Palma af høj kvalitet. Gæster som ikke ønsker at bo i centrum af Palma, slår sig ned i Playa de Palma  eller i Can Pastilla, herfra gøres turen ind mod Palmas gamle by let på en lejet cykel eller med den offentlige transport på Mallorca.

Palma har mange seværdigheder - her katedralen La Seu - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide

Andre gæster søger mod feriebyerne i Calviá, der bl.a. består af Palmanova og Magaluf. Men ikke alle kommer for storbyen – endda lang fra. Med over 10 millioner turister om året, så kommer de fleste for at sive ud i ferieområder.

Mange danskere tager nordpå til Alcúdia eller Puerto Pollensa. Begge byer har charmerende landsbyer og man finder samlet næsten 20 kilometer med fine sandstrande i disse to områder. Næsten 40 % af alle danskere holder deres Mallorcaferie i disse to områder. Så det nordlige Mallorca, med strande og charmerende kulturelle højborge som den gamle by i Alcúdia og selve byen Pollensa, er meget populære.

Områder og byer – der er mange at vælge mellem

Der findes naturligvis mange andre områder og byer på Mallorca. Vest for Palma findes nogle af de mest populære feriedestinationer for danskere. De ligger som perler på en snor. Cala Mayor, og så kommer vi ind i Calviá kommune med Illetas og de føromtalte Palmanova, Magaluf og Santa Ponsa.

Ikke mere end 10 minutter videre finder man Andratx og Port Andratx, hvor adskillige danskere ejer bolig. Fortsætter man ud mod Tramuntana bjergene, så kan man køre i flere timer nordpå mod kendte områder som Valldemossa, Soller, Port Soller, Deia, og videre rundt mod Lluc for til sidst at ramme Puerto Pollensa.

Østkysten og sydkysten på Mallorca

Man kan fortsætte ned af østkysten, forbi Alcúdia og Can Picafort mod den lille badeflække Cala Mesquida. Så møder man det populære Cala Millor og så kommer cala’erne på stribe. De små hyggelige cala strande, og byer som Porto Cristo , Portocolom og naturligvis den populære perle Cala d’Or. Imellem ligger dusinvis af fantastiske strande, som er meget populære til opslag på Instagram. Man kan naturligvis fortsætte langs kysten, og man vil nærme sig Palma.

Naturparker på Mallorca - områder og byer pa mallorca - Mondrago - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
Mondragó er en af de mange naturparker på Mallorca, den byder både på strande, vandrestier og gammelt landbrugsområder. Foto: © Castenoid | Dreamstime.com

Områder og byer på Mallorca – indland

Nu har vi bevæget os rundt om Mallorca, hvilket nok vil være en sjælden tur at tage. Her skal vi også fortælle, at der er et stort indland med et utal af charmerende landsbyer. Vi kan nævne Inca med det kæmpe store marked, vinbyen Binissalem, Llucmajor, Felanitx, Manacor og Campos.

Der er områder og byer på Mallorca til utallige oplevelser og aktiv ferier. Og det gode er, at kommer man først til Mallorca, så kommer man igen og igen. Så find dit område på Mallorca – men måske bliver det til flere.


Er du mere interesseret i at vide, hvad der sker på Mallorca eller ønsker tips til øen, kan du melde dig ind i den store gruppe på Facebook – Danskere på Mallorca. Billede tilknyttet denne side : 128380725 © Pixelliebe | Dreamstime.com

Spørgsmål og svar om områder og byer på Mallorca

1. Hvilken by er Mallorcas hovedstad?

Palma er Mallorcas hovedstad og øens kulturelle og økonomiske centrum. Her møder du en levende blanding af historiske gader, moderne shoppingområder, hyggelige caféer og imponerende seværdigheder som La Seu. Byen er samtidig et naturligt udgangspunkt for at udforske resten af øen.

2. Hvilket område er kendt for sine dramatiske bjerglandskaber?

Bjergkæden Serra de Tramuntana strækker sig langs Mallorcas nordvestkyst og byder på nogle af øens mest spektakulære udsigter. Her finder du charmerende bjergbyer som Valldemossa og Deià, hvor stenhuse og olivenlunde smelter sammen med det dramatiske landskab.

3. Hvilken by er særligt kendt for sin lange sandstrand?

Alcúdia er kendt for sin brede, gyldne sandstrand, der strækker sig flere kilometer langs bugten. Byen kombinerer badeferie med historie, da den gamle bydel stadig er omgivet af velbevarede middelaldermure.

4. Hvor finder du det mest autentiske Mallorca?

Mange rejsende søger mod øens indre, hvor små landsbyer som Sineu og Petra giver et indblik i det traditionelle Mallorca. Her præger lokale markeder, gamle kirker og landbrug stadig hverdagen, langt fra de travleste turistområder.

5. Hvilken by er berømt for sin historiske sporvogn?

Sóller er kendt for sin ikoniske sporvogn, der forbinder byens centrum med havnen i Port de Sóller. Turen går gennem appelsinlunde og hyggelige gader og er en af de mest stemningsfulde oplevelser på øen.


Rejs Til Mallorca foreslår

REJS TIL MALLORCA er et dansk Mallorca-univers skabt af danskere med passion for øen. Vi deler guides, inspiration og praktisk viden om alt fra områder og byer på Mallorca til oplevelser, aktiv ferie, transport, markeder, mad & vin og bolig på Mallorca.

På siden finder du blandt andet guides til rejser til Mallorca, offentlig transport, troværdig biludlejning, lokale markeder, restauranter, vandring, cykling og oplevelser over hele øen. Vi arbejder løbende med temasider og artikler, som hjælper både turister, langtidsbesøgende og danskere med interesse for livet på Mallorca. Lige som vi hele tiden udgiver nyheder om Mallorca.

Vi skriver også om bolig på Mallorca, områder, hverdagsliv og mulighederne for at bo eller investere på øen. Samtidig samarbejder vi med udvalgte loyalitetspartnere, som matcher vores værdier og fokus på kvalitet, troværdighed og langsigtede relationer.

Uanset om du søger inspiration til din næste ferie, aktiv ferie på Mallorca, lokale oplevelser eller praktisk information, er målet at skabe en ærlig og folkelig dansk guide til Mallorca.

Besøg også vores Facebook Gruppe Danskere på Mallorca, som besøges af tæt ved en million mennesker hver måned.

Partnere & Hjælp

Loyalitets Partnere på Mallorca
Transfers Palma Lufthavn
Partner Reklame
Lej en bil på Mallorca
Partner Reklame
Find din oplevelse på Mallorca

Vejret på Mallorca

Palma de Mallorca
scattered clouds
33.9 ° C
34 °
32 °
30%
5m/s
31%
fre
34 °
lør
35 °
søn
36 °
man
33 °
tirs
33 °

TRAMUNTANA

CALAS KYSTEN

Cala Millor
Porto Cristo
Calas De Mallorca
Cala Dor
Arta

PINEWALK KYSTEN

Alcudia
Puerto Pollensa
Pollensa
Can Picafort
Cala Sant Vicenc
Formentor

 

SYD KYSTEN

Ses Covetes
Colònia de Sant Jordi
Es Trenc

CALVIA OMRÅDET

MALLORCA INDLAND

PALMA OMRÅDET