Billeje

Transfers

Hotel

Mere

    Magaluf på Mallorca

    Når snakken falder på Magaluf på Mallorca, har mange en mening. Området har fået mærkat som briternes festby, Mallorcas festby eller Shagaluf. Måske derfor er det forsøgt at give området et nyt navn Calviá Beach, men hvad er det egentlig, der sker i Magaluf på Mallorca?

    Er Magaluf på Mallorca kun for de festglade turister?

    Omkring 30 km fra lufthavnen i Palma finder vi Magaluf, byen er en del af kommunen Calvià, der også rummer Palma Nova og Torrenova. Om end Magaluf på Mallorca især henvender sig til turister i tyverne, holder par såvel som familier også ferie her.

    Højsæsonen er juli og august, hvor der gerne er fuld belægning. I vintersæsonen (november til marts) er det primært de lokale beboere, der har Magaluf for sig selv, da næsten alle resort- og pakkebaserede hoteller holder dørene lukkede.

    Så vil du rives med af festorkanen, er det juli og august (plus minus), men vil du opleve området i en mere dæmpet udgave, bør du især sigte efter månederne april og maj eller september og oktober.

    Generelt bør det nævnes, at der i disse år bliver investeret store pengesummer i området for at optimere Magaluf og give turisterne en bedre ferie. Fx når hoteller vil renovere, får de kun tilladelse, hvis de laver dem om til mindst 4 stjerner.

    - Partner-
    Stranden i Magaluf på Mallorca - Calvia Beach - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
    Der er masser af plads på stranden i Magaluf på Mallorca uden for sæsonen. Her er den fotograferet på en solskinsdag i februar, hvor vandet var 15 grader. I baggrunden ses øen Isla de sa Porrassa. Foto: rejstilmallorca.dk – din Mallorcaguide

    Stranden i Magaluf

    Er du til en hvid og velplejet strand med turkist vand, da er det bugten i Magaluf på Mallorca, du skal bade i. Bor du i området i højsæsonen, besøg da stranden om morgenen, hvor dem, der har festet om natten, sover den ud.

    Fortvivl ikke hvis stranden er for crowded, for kigger du på et kort, ser du straks, at strandene i Palma Nova er i gåafstand.

    Der kan lejes liggestole og parasoller på stranden i Magaluf. En populær udfordring for de unge og lidt vovede turister er en svømmetur til Isla de sa Porrassa – The Black Lizard Island, andre tilbagelægger distancen på jetski eller vandcykel til den lille ø, der har et stort antal af sorte firben, der kan ses susende væk, for den som nærmer sig dem. Øen ligger ca. 400 meter fra stranden og pryder bugten.

    Hoteller i Magaluf på Mallorca

    Området var oprindeligt hjemsted for den britiske pakkerejseturisme i 1960’erne, og de britiske turister betragter stadig Magaluf som deres festhovedstad. Området har da også næsten kun fokuseret på de tørstige, britiske turister med pakketilbud. Med årene er der kommet restriktioner på nogle allinclusive hoteller i den centrale del af Magaluf, og for tiden hedder det sig, at de må udskænke 6 drinks pr. dag til gæsterne; 3 til frokost og 3 til aftensmaden.

    Magaluf har en bred vifte af stilfulde strandhoteller at vælge imellem, hvor fokus er på kvalitet, ligeledes rummer området temahoteller for musikelskere og klubgæster, hotelkomplekser med pool, men der findes også de mere billige lejlighedshoteller.

    - Partner -

    Et af de luksuriøse hoteller i Magaluf er det firestjernede Meliá South Beach Hotel Magaluf, der er beliggende direkte på stranden og nabo til den velkendte strandklub Nikki Beach.

    Tag også et kig på Dreams Calviá Mallorca, Hotel Sotaveno Club Apartments, HSM Sandolo Beach, det store Hotel Samos, eller INNSiDE by Meliá Calviá Beach med pool på taget imellem bygningerne. Eller hvad med at indlogere dig på Sol Wave House, hvor du kan prøve kræfter med den kunstige bølgegenerator?

    Et af de nyere tiltag bliver Fergus Club Waterpark, der sigter mod familieferier, og som navnet afslører, har de et større udendørs vandland.

    Hotel i Magaluf på Mallorca - Hotel Calvia Beach - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
    Der er rig mulighed for indlogering på et hotel helt ned til stranden i Magaluf med udsigt til det nærmest uendelige Middelhav. Foto: © Blurf – Dreamstime.com

    Restauranter i Magaluf på Mallorca

    Mange af restauranterne i Magaluf serverer fastfood og britiske retter herunder “fish and chips”, men der er dog også flere gastronomiske muligheder for den kræsne middagsgæst.

    Du kan fx snuppe din aperitif på Robinson Crusoes og senere indtage et rigtigt middelhavsmåltid på Restaurante El Mundo eller Alexandra.

    Er du til steak eller pizza tag da et kig på Las Palmeras.

    - Partner-

    Nikki Beach serverer de lækker sushi, fisk og skaldyr, men også salater og chateaubriand.

    Nævnes bør også Bondi Beach, der byder på hele paletten lige fra cocktails til sushi, steaks, pasta, wok og Halal. Dertil hører selvfølgelig et solidt vinkort med flere gode spanske vine.

    Kan du klare den korte gåtur til naboområdet Palma Nova, vil du kunne finde mange flere spisesteder. Læs mere om hvad der sker i Palma Nova.

    Du kan også springe i en taxi og besøge storbyen Palma, eller hvad med at melde dig ind i vores store facebookgruppe for barer og restauranter på Mallorca og hør, hvad andre har prøvet af restauranter og synes godt om i Magaluf.

    Restaurant i Magaluf på Mallorca - restaurant Calvia Beach - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
    Der er adskillige restauranter helt nede ved stranden i Magaluf med udsigt til både palmer og Middelhavet. Foto: © Blurf – Dreamstime.com

    Nattelivet i Magaluf på Mallorca

    Magaluf er kendt og berygtet for dets farverige natteliv. Festgaden i byen er Punta Ballena, der går under navnet The Magaluf Strip eller simpelthen bare The Strip. Gaden byder på mere end 40 neonoplyste barer, natklubber og spillesteder. Her finder du åbne partysteder indtil de lyse og tidlige morgentimer.

    De bedste natklubber i Magaluf kan beskrives med ord som farverige, vilde og uartige. Hvis du er ung (eller føler, at du er det), så stil dig i køen til natklubben BCM, der er en af ​​de mest berømte klubber i Europa.

    På steder som Stereo, Tiger Tiger, Mambos og Alex´s vil du og dine venner kunne feste, danse og drikke, indtil Visa kortet er rødglødende.

    Eller måske vil du købe et MCP-pas (Magaluf Club Pas), der giver dig adgang til 5 klubber i Magaluf; Bananas, Boomerang, Carwash, Honeys Lapdance og Tokio Joes.

    Du kan også besøge de nye, moderne hoteller, hvor du ofte finder nogle anderledes fester, fx på tagterrassen af Hotel Innside by Meliá Calviá Beach, der er fantastisk til solnedgange eller besøg den før omtalte Nikki Beach.

    En anden strandklub er den stilfulde Zhero Boathouse Beach Club. Her kan du spise en middelhavsmiddag eller bare snuppe nogle drinks i en afslappet atmosfære lige ved ​​poolen.

    Den eksklusive Folies Beach Club har en sublim beliggenhed og byder på et moderne, asiatisk køkken samt et VIP-område og balinesiske senge.

    Natteliv i Magaluf på Mallorca - natteliv Calvia Beach - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
    Der er altid sjov og spas i nattelivet i Magaluf både på barerne og på diskotekerne. Gad vide hvad de ser? Fodbold? Foto: © Blurf – Dreamstime.com

    Aktiviteter i Magaluf på Mallorca

    Magaluf huser flere populære og veletablerede turistattraktioner. Herunder Pirates (indrettet i et specialbygget teater), ”det skøre og familievenlige hus” House of Katmandu og vandlandet The Western Water Park.

    I nærliggende Cala Vinyes finder du T-golf og country club.

    Har du benzin i blodet? Tag da et kig på Gokart banen lidt uden for Magaluf.

    Shopping i Magaluf på Mallorca

    Magaluf har to indkøbscentre. I Momentum Plaza finder du restauranter og butikker med tøj (fx Mango) og gaveshops (fx ALE-HOP). Centro La Vila ligger tæt på forlystelsesparken Katmandu, blot 5 minutters gang fra Magaluf-stranden, og her finder du et afslappet indkøbscenter med kaffebar, is-butik, JYSK, ALDI samt tøj og gaveartikler.

    Tæt på strandpromenaden finder du souvenir- og strandtøjsbutikker, tatovører, apoteker og kiosker.

    Søger du endnu flere valgmuligheder gå da hen til naboområdet Palma Nova, eller spring på en taxi til indkøbscenter Porto Pi i Palma, det er omkring 15 minutters kørsel væk. Du kan også gå all in og besøge shopping-mekkaet i Palma.

    Markeder tæt på Magaluf på Mallorca

    Har du brug for en pause fra festen? Søg da forbi det ugentlige marked i Son Ferrer, der afholdes fredage i morgen- og formiddagstimerne fra 8:30 – 13:00. Markedet har flere fine boder med frugt, grønt, tøj og diverse kunsthåndværk samt lokale produkter.

    Et andet marked i området er Calviás traditionelle marked. Her er livet roligt og afslappet, og markedet finder sted hver mandag mellem 8.30 og 13.00 i den charmerende landsby, der ligger under 15 minutters kørsel fra Magaluf.

    Markedet i Calviá findes centralt i byen, og der er normalt over 50 boder, der sælger frisk frugt og grøntsager, lokale delikatesser, tøj og håndværksvarer. Mallorcas landsbyer kommer altid til live på deres ugentlige markedsdag.

    Læs mere om Mallorcas markeder og Palmas markeder.

    Topbillede til artiklen Magaluf på Mallorca © Fotoandvideo|Dreamstime.com


    Rejs Til Mallorca foreslår

    Husk at du bør følge Rejs Til Mallorca, hvis du vil lære mere om denne skønne ø, og få det bedste ud af din næste ferie til Mallorca. Vi hjælper dig med viden om Mallorca og rejser til Mallorcaoffentlig transportBiludlejning med rabatlufthavnstransferhotellerstrande på MallorcabyerMallorcas kulturinteressante udflugterMallorcas byliv og alt andet du skal vide om Mallorca.

    Vi beskriver også Mallorcas største feriemål som f.eks. PALMASÓLLER og ALCÚDIA.

    Vi kan også hjælpe dig med en billigere ferie, da vi formidler “dansker rabatter” på Mallorca, – det er et tilbud til dig med fordele til hoteller, billeje, transfer, underholdning og meget mere. Nogle af disse tilbud er f.eks. at få rabat på biludlejning på Mallorca eller fordele og rabatter på Mallorca hoteller.

    Læs mere om Rejs Til Mallorca her.

    Er du interesseret i at leje en feriebolig, så laver vi også aftaler med udlejere, du kan læse mere om Feriebolig på Mallorca her.

    Følg os på sociale medier

    Meld dig ind i den store og originale Facebook Gruppe Danskere på Mallorca og tag del i det store Mallorca fællesskab.

    Følg os også på Instagram.

    Du kan også benytte dig af vores Facebook gruppe Restauranter og barer på Mallorca, hvor du finder helt unikke anmeldelser.

    Du er velkommen til at tage kontakt til Rejs Til Mallorca, hvis du ønsker at samarbejde om projekter på Mallorca.

    - Partner-
    Stinus Olesen
    Stinus Olesen
    Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver om alt mellem Mallorcas kultur og natur, fx vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i facebookgruppen "Danskere på Mallorca",

    Partnere