Billeje

Transfers

Hotel

Mere

    Udgifter som boligejer på Mallorca

    Udgifter som boligejer på Mallorca - Din Mallorca Guide Rejstilmallorca.dk

    Inden underskriften er sat, skødet er dit og nøglerne ligger i lommen, så er det er en god idé at kende lidt til udgifter som boligejer på Mallorca. Omkostningerne ved at være boligejer i Spanien er som regel ikke lige så store sammenlignet med, hvad der skal betales, hvis du ejer fastejendom i Danmark. Lad os se lidt på Udgifter som Boligejer på Mallorca:

    Faste Boligudgifter på Mallorca

    Du tænker måske allerede på at lægge et beløb til side om måneden til fremtidige istandsættelse, og ellers kender du sikkert til faste udgifter såsom el, vand, gas, forsikringer, bank og diverse fællesudgifter.

    Udlejning af din bolig til feriegæster

    Er hele boligdrømmen sat op efter et nøje regnestykke med lejeindtægter fra skiftende gæster med kortere ferieophold i boligen, da må du gøre dig klar, at der i disse år er indført en turistlicens på Mallorca. Denne turistlicens kan være svær at få, hvis boligen ikke allerede har den tilknyttet.

    Hvis du har turistlicens og planlægger udlejning til andre feriegæster, opfordres der både til en god indboforsikring, samt at forhøre dig i boligforeningen inden.

    Lovene på området ændrer sig i disse år, og det anbefales, at du rådfører dig med en juridisk person, som har stort kendskab til turistudlejningsmarkedet. Der er fx krav til boligens standard, registrering af feriegæster etc.

    Der skal betales skat af lejeindtægterne til de spanske skattemyndigheder. Det anbefales, at du forhører dig hos din advokat mht. indberetning heraf, da beskatning varierer afhængig af ejerens skattemæssige forhold til Spanien (Resident i Spanien eller Ikke Resident i Spanien).

    Dansk ejendomsskat som boligejer på Mallorca

    Andre udgifter som boligejer på Mallorca er ejendomsskat til det danske skattevæsen. Du skal betale skat i Danmark af en bolig, du ejer i Spanien. Udgifterne til den spanske skat IBI (se nedenfor) kan trækkes fra den danske skat. Rådfør dig med SKAT i Danmark.

    Satserne følger de danske regler, 1% op til 3 millioner kroner, og 3% derover, helt som i Danmark. Grundlaget er købesummen omregnet efter et skema på SKATs hjemmeside. Søg vejledning hos SKAT ved tvivl.

    Både renteudgifter (og bidrag) på lån og grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten skal du selv indberette på selvangivelsen.

    Spansk ejendomsskat IBI

    Skat i Spanien er en af de faste udgifter som boligejer på Mallorca.

    IBI (Impuesto Sobre Bienes Inmuebles) er en spansk ejendomsskat, der årligt skal betales til rådhuset/kommunen. IBI bliver udregnet og fastsat af kommunen på baggrund af ejendomsværdien (valor catastral).

    Beløbet ligger som regel i området mellem 150 – 500 euro/år alt efter boligens størrelse, matriklens værdi, byggeriets kvalitet, dets beliggenhed, dets alder m.m.

    IBI betaltes direkte til rådhuset på det lokale agéncia tributaria illes balears, men den kan med fordel sættes på betalingsservice.

    Spansk ejendomsskat IRNR

    IRNR (Impuesto sobre la Renta de No Residentes) er en skat, du skal betale, hvis du ikke er skatteresident i Spanien: Dvs. du benytter kun din spanske bolig som et sommerhus, du har ingen lejeindtægter fra boligen og du opholder dig i Spanien under 180 dage om året.

    IRNR vil blive beregnet som en procentdel (19% eller 24%) af ejendommens værdi.

    IRNR skal udfyldes årligt via en selvangivelse til de spanske skattemyndigheder på nettet og betales inden årets udløb ved brug af FORM 210. Det anbefales at få en advokat eller lignende til at selvangive og betale IRNR årligt.

    Denne skat kan så vidt vides ikke sættes på betalingsservice.

    Spansk renovationsafgift

    Det er nødvendigt at betale en renovationsafgift (Basura) for at kunne komme af med affaldet. For tiden ligger udgiften omkring 130 euro/år i Palma.

    Den betaltes direkte til rådhuset som regel om foråret på det lokale agéncia tributaria illes balears, men den kan med fordel sættes på betalingsservice.

    Udgifter som boligejer på Mallorca

    Der er mange ting at skulle holde øje med, når du handler bolig på Mallorca. I vores serie af artikler bør du også læse vores introduktion Alt om bolighandel på Mallorca , Købsprocessen ved køb af bolig på Mallorca og tænke meget over valg af boligområde på Mallorca samt valg af boligtype på Mallorca.

    Det er også en god ide at sætte sig ind i udgifter ved boligkøb på Mallorca og ikke mindst udgifter som boligejer på Mallorca.

    Et andet vigtigt emne for boligejere er at få de rette forsikringer på Mallorca.

    Skal du sælge en bolig først, så læs også med omkring salg af bolig på Mallorca.

    Rejs Til Mallorca – Din Mallorca Guide – har skabt en serie af artikler, som du kan læse hver for sig eller samlet via vores menu til højre eller øverst. Samtidigt byder vi velkommen til at benytte vores MALLORCABOLIG. Her kan du blive gratis medlem og lære en masse om at flytte til Mallorca, købe eller sælge din Mallorcabolig samt leje eller udleje en bolig på øen. På vores MALLORCABOLIG vil du finde en masse hjælp, hvis du tænker på en fremtid på øen. Det gælder fx forsikringer, bil, sundhedsvæsen og meget mere.

    Mallorcabolig.dk - Din Guide til at flytte til Mallorca - Bo og leve på Mallorca - Rejstilmallorca.dk

    BOLIG LINKS

    Mallorcabolig.dk - Din Guide til at flytte til Mallorca - Bo og leve på Mallorca - Rejstilmallorca.dk

    Rejs Til Mallorca foreslår

    Husk at følge Rejs Til Mallorca for at lære mere om den smukke ø, og få det bedste ud af din ferie. Vi hjælper dig med viden om rejser til Mallorcaoffentlig transportBiludlejning med rabatlufthavnstransferhotellerstrande på Mallorcabyer, bjerge, interessante udflugter og alt du skal vide om din foretrukne ferieø.

    Vi kan også hjælpe dig med en billigere ferie, da vi formidler “dansker rabatter” på Mallorca – det er et tilbud til dig med fordele til hoteller, billeje, transfer, underholdning og meget mere.

    Nogle af disse tilbud er f.eks. at få rabat på biludlejning på Mallorca eller rabat på alle Viva hoteller samt ikke mindst rabat på Senses hoteller.

    Læs mere om Rejs Til Mallorca her.

    Følg os på sociale medier
    Meld dig ind i den store og originale Facebook Gruppe Danskere på Mallorca og tag del i det store Mallorca fællesskab. Følg os også på Instagram .

    Du er velkommen til at tage kontakt til Rejs Til Mallorca, hvis du ønsker at samarbejde om projekter på Mallorca.

    Topbilledet til artiklen Udgifter som boligejer på Mallorca: © Zerbor | Dreamstime.com