Calviá på Mallorca er et af de helt store og velbesøgte ferieområder. For mange turister står valget mellem Alcúdia og Port de Pollensa og så Calviá på Mallorca. En af fordelene ved Calviá er, at forbindelsen mellem lufthavnen i Palma og områdets feriebyer er let overskuelig, der går offentlige busser og distancerne er korte, ligeledes rummer Calviá på Mallorca nogle lækre strande, gode hoteller og masser af aktiviteter for både de unge, familier og par.
Husk at bruge Rejs Til Mallorca til at lære mere om din rejse til Mallorca.
Det er i Calviá på Mallorca, at du finder feriebyerne Santa Ponsa, Magaluf og Palma Nova. Alle disse feriebyer er berømte for deres lækre strande, moderne hoteller samt ferieboliger i alle størrelser. Vi har skrevet separate artikler om henholdsvis skønne Santa Ponsa, fine Palmanova og den mere festlige Magaluf.
Skulle du få lyst til at drage på tur op i bjergene eller tage en udflugt ind til storbyen Palma, er dette også let fra de forskellige feriebyer. Med andre ord; Calviá på Mallorca er et godt udgangspunkt, hvis du vil tage på halv- eller heldagsudflugter til andre områder på Mallorca. Andratx og Port d’Andratx ligger tæt på.
Det er ikke kun de store feriebyer, du finder her. Du kan også indlogere dig i nogle af de mindre byer, så som Peguera, der huser en fin shopping gade, populære vandreruter samt giver mulighed for katamaran- eller bådture.
Et af de andre mindre ferieområder i Caliva er El Toro. Her er tale om et lille kystby ved siden af en klipperne. Mange af husene er simpelthen bygget helt ud til kanten af klipperne.
Portal Nous er også en af de mindre havnebyer i Calviá på Mallorca. Haven og byen er et populært mødested for forretningsmænd og berømtheder. Der er butikker og gode spisesteder ved selve havnen.
Restauranter og hoteller i Calviá på Mallorca
Feriebyernes spise- og indlogeringsmuligheder er så mangfoldige, at de er samlet i de forskellige artikler om de tre store feriebyer – se ovenfor. Søger du inspiration til dit næste lokale måltid, læs da om Mallorcas køkken eller Mallorcas specialiteter. Skal du ud og spise, bør du også snuppe et glas lokalt vin til – læs mere om Mallorcas herlige vine, der er i rivende udvikling.
Hvilken type turister bør bo i Calviá på Mallorca?
Calviá tiltrækker både de rige turister i områdets maritime liv, men også familier med teenagere som gerne vil bade og have underholdning tæt på. De unge i tyverne og trediverne – måske inden de får børn – vælger tit at indlogere sig i Magaluf for at få det sjove og vilde natteliv. Familier og ældre ægtepar kan især finde sig godt til rette i Ponsa Ponsa og Palmanova
Udflugter fra Calviá
Uanset hvilen af de omtalte feriebyer, du slår dig ned i, så er her gode muligheder for at tage på udflugt. Nogle vælger at besøge storbyen Palma, andre tager på vandring oppe i bjergene.
Mange tager til Mallorca for at besøge øens mange markeder, og her kan du læse mere om nogle af Mallorcas store markeder. I “læderbyen” Inca findes et af øens store markeder.
Strandene i Calviá
Strandene må være en af de bedste aktiviteter, du kan lave i Calviá. De større strande med fint, hvidt sand finder du fx i Palmanova, Magaluf eller Santa Ponsa. Her vil du nemt finde restauranter og butikker tæt på, ligesom der vil være mulighed for at leje liggestole og parasoller. Calviá området byder også på mindre udsøgte og let gemte bademuligheder såsom Illetas, Portals Vells eller Cala Comtesa.
Det skøre hus Katmandu er en forlystelsespark for hele familien, hvor du let kan få nogle sjove timer til at gå. Katmandu ligger i Magaluf og er altid populært og får gerne gode anmeldelser af de familier, som køber billet til det skøre hus.
Vandland Western Water Park er et stort vandland, der ligger i Magaluf og har lange og hæsblæsende rutsjebaner og andre vandaktiviteter.
Delfinshow Marineland er beliggende lidt uden for Palmanova, og det er især kendt for sit delfinshow. Læs mere om feriebyen Palmanova på Mallorca
Benzin i blodet Go kart! Skal der fart på, så er der gokartbane lidt uden for Magaluf. Læs mere om aktiviteterne i Magaluf.
Minigolf Spil minigolf på Mallorca i Golf Fantasia. Her kan du bevæge du dig rundt mellem vandfald og papegøjer i en form for stor tropisk skov, alt i mens du dyster med venner eller familie i minigolf.
Piratshow Er børnene store nok til at være længe oppe, da bør du tage et kig på Mallorcas store show, der hedder Pirates Adventure. Her kan I opleve dans og akrobatik og med garanti få en spændende familieaften.
Nattelivet Nattelivet i Magaluf er ikke altid for sarte sjæle. Og dog. Du kan finde natklubber, der er lidt uartige, men du kan også besøge nogle af de tjekkede strandbarer og nyde cocktails til solnedgangen. Vi har skrevet en længere introduktion til nattelivet i Magaluf.
Naturpark Lidt uden for Santa Ponsa kan du besøge den spændende, arkæologiske park Puig de sa Morisca Archaeological Park. Stemningen er meget imponerede, stierne er gerne grusede og stenede – robuste og lukkede sko kan anbefales på vandreturen dertil.
Shopping
Ingen ferie uden at gå lidt på shopping, i de forskellige feriebyer i Calviá på Mallora kan du nemt finde de lokale handelsgader, eller kan du køre til shopping centret Porto Pi, der ligger i udkanten af Palma, og lige netop Palma byder også på Mallorcas bedste shopping.
FAKTA OM CALVIÁ PÅ MALLORCA
Hvilken type byer Som nævnt rummer Calviá feriebyerne Santa Ponsa, Palmanova og Magaluf. Der er en tendens til, at det yngre publikum søger mod Magaluf, og familier finder sig særlig godt tilrette i Santa Ponsa og Palmanova.
Afstande Fra lufthavnen til Santa Ponsa ca. 33 km.
Fra lufthavnen til Magaluf ca. 28 km.
Fra lufthavnen til Palmanova ca.25 km.
Byliv Calviá på Mallorca rummer gode muligheder for shopping, de forskellige byer har både store og små handelsgader og enkelte shopping centre. Hoteller findes i mange prisklasser, både langs kysterne og lidt inde i landet. Generelt er der et meget stort udbud af restauranter. Det vilde natteliv foregår gerne i Magaluf.
Vejret Calviá har middelhavsklima, hvilket betyder varme og tørre somre og milde vintre. Middelhavet kan virke svalende om sommeren, og det kan holde lidt på varmen om vinteren, hvor det bliver sjældent ligeså koldt i Palma som i højderne eller inde midt på øen. Tjek det lokale vejr på Mallorca
Alle rute links åbner i Google Maps, så du nemt kan bede din mobil om rutevejledning. For at ringe til telefonnumre, kan du blot trykke på dem.
Interessante steder og områder i Calviá på Mallorca Mange besøger en af de store feriebyer i Calviá for at få en lækker badeferie med underholdning og oplevelser for både de unge, familier og par i sæsonen som groft sagt starter i april. Når turistsæsonen lukker ned i slutningen af oktober har feriebyer en helt andet lokalt liv.
Markeder Der er marked i Calvia og i Son Ferrer. Læs mere om markederne i artiklen om Magaluf. På disse markeder, kan du købe frugt og grønt, kunsthåndværk og lokale produkter. Mallorcas små landsbyer kommer altid til live, når der er markedsdag.
Shopping
De fleste kommer til at Calviá området for at bade, holde ferie og slappe af. De forskellige byer har gode shopping muligheder, ellers tager mange en dagstur ind til Palma.
Kyststrækning
I feriebyerne er der lange og lækre strande, men der findes også mindre klippebugter hvorfra der er bademuligheder.
Calviás strande De store strande med lækkert og fint sand findes i Magaluf, Palmanova og Santa Ponsa. Her kan du nemt for en hel ferie til at gå. Der mulighed for at leje liggestole og parasoller på strandene. Ligesom at du tæt på strandene vil kunne finde godt med spisesteder, shopping og toiletfaciliteter.
Vi beskriver også Mallorcas største feriemål som f.eks. PALMA, SÓLLER og ALCÚDIA.
Vi kan også hjælpe dig med en billigere ferie, da vi formidler “dansker rabatter” på Mallorca, – det er et tilbud til dig med fordele til hoteller, billeje, transfer, underholdning og meget mere. Nogle af disse tilbud er f.eks. at få rabat på biludlejning på Mallorca eller fordele og rabatter på Mallorca hoteller.