Rialto Living. Det er umuligt at skrive om shopping i Palma uden at nævne Rialto Living. Deres butik er en oplevelse af luksus og har alt fra blomster til kunst, tøj og sko. På deres café i butikken kan du lige snuppe en kop kaffe.
El Corte Ingles. Fordi det er en oplevelse, uanset om du køber noget eller blot er ude for at hente inspiration, især den store El Corte Ingels kan du nemt bruge et par timer i.
Corner. Centralt på Paseo Borne og selvfølgelig på et hjørne, ligger Corner. Flere etager fyldt med luksus tøj, sko og takser. I Corner kan kreditkortet hurtigt blive rødglødende.
Massimo Dutti. Fordi du får noget for pengene og samtidig kan imponeres over deres interiør. Massimo Dutti har flere shops i Palma, besøg især de to ved Borne
Culinarium. Fordi det pludselig er sjovt at være i køkkenbutik og den trætte mand, der er vedhæng på shoppeturen kan få lidt genoplivning. Culinarium ligger tæt ved Palmas store madmarked Mercat d’Olivar.
Camper. Fordi de har kvalitetssko med et særligt kendetegn og et prisniveau en tand lavere end i DK. Camper har flere shops i Palma, men besøg især den i Sant Miquel.
Carhartt. Fordi de har kvalitet og tøj til begge køn. Carhartt WIP store ligger central i Palma.
Pasa Tiempos. Fordi butikken har tøj til unge og har eksisteret i mange år og kæmper med at lokke folk ind i sin autentiske men også lidt svære beliggenhed på en af de snævre passager. Besøg Pasa Tiempos.
Intimissimi. Godt nok et italiensk brand, men det lækreste lingeri i god kvalitet til overkommelige priser. Intimissimi har butikker over “hele Palma”.
Gallery Red. Fordi der er så meget skøn kunst, som ingen rigtig måske har råd til at købe, men som øjet og sjælen har brug for at betragte. Ligger lige bag Borne. Besøg galleriet eller et af Palmas andre kunstgallerier.
Genbrugsbutikker i Palma
Leder du efter genbrugsartikler enten designfund, 1960’er lamper, 1970’er keramik, vintagetøj eller ældre modetasker – så start din jagt på i centrum af Palma. Med udgangspunkt i Plaza Mayor i Palma har vi skrevet om fem finurlige genbrugsbutikker i Palma centrum – der ligger indenfor en radius af få hundrede meter.
Quickguide Shopping i Palma
Dyre gader: Fx Passeig del Borne og Jaume III
Mellemklasse gader: Fx Sant Miguel.
De ”billige” gader: Fx Sindicato og OMS
Butikker du ikke finder i Danmark: Massimo Dutti (bortset fra Kastrup lufthavn), Pull & Bear, Calzedonia, Camper, Bershka, Bimba & Lola, Tezenis, Stradivarius, Springfield og Intimissimi.
Nedenfor er en mere uddybende guide med udvalgte områder i Palma og shoppingcentre på Mallorca. Handler shopping i storbyen Palma også om at få en god kop kaffe på en lækker café, da har vi skrevet en guide til nogle af de bedste kaffebarer i Palma.






