Artiklen om turen går til Estellencs er opdateret med nyeste tips og forslag d. 15/6 – 2026
Det har altid næsten taget pusten fra mig, når jeg besøgte Estellencs i det vestlige Tramuntana på Mallorca. Når turen går til Estellencs, så føler jeg næsten at befinde sig i en underlig tidslomme. Det er bestemt ikke fordi, der er fart over feltet i den noget minimale kommune, som kun huser ca. 350 indbyggere. Det fornemmer du nemt, da der samtidigt ikke er voldsomt mange sengepladser på hotellerne. De få hoteller er samtidigt rimeligt godt integreret med byen. Men lidt “hygge” er der ved byens centrale kantine, flere gange om dagen endda, når en masse forskellige af byens “arbejdere” mødes til kaffe og øl. Der er plads til det lokale segment.
Estellencs er en mindre bjergby på MA10 ruten fra Andratx til Pollensa. Når turen går til Estellencs, så kommer du også i retning mod Valldemossa, Sóller og Lluc på vejen. Du kommer altså stort set gennem hele Tramuntana bjergkæden, og turen vil tage tæt på 3 timer i bil og en del længere tid på cykel. Det kræver naturligvis, at du så blot kører igennem Estellencs, hvilket ville være et dårligt valg. Som minimum bør man stoppe og udforske dette vidunderlige sted, hvis du kan, så bør du tage nogle dage på et hotel.

Estellencs på Mallorca
Estellencs ligger omkring en times kørsel i bil fra Palma, du kører af MA1 og slår op forbi Andratx via MA10. Men turen kommer nærmere til at tage to timer, for der er et par udsigtspunkter på vejen, som du bare må stoppe ved og udforske. På ruten kommer du ud i et skønt bjergområde, hvor du ender med at køre langs kysten nogle hundrede meter over vandet. Her bliver du vidne til et sjovt fænomen. Når du ser middelhavet oppe fra flere hundrede meters højde, så synes det uendeligt og med en kant – på en og samme tid. De bedste steder at se dette fænomen er dog på vejen mellem Estellencs og Banyalbufar. Her kan du stoppe mange steder og nyde udsigten.
Udsigtspunkterne kommer helt naturligt, mens du kurver og kæler sig gennem bjergruten og den skønne natur. Du får lyst til både at cykle og vandre i den skønne natur. Ikke langt før Estellencs, mødes du af Restaurant es Grau. Det er en restaurant på kanten af klipperne, med en af øens absolut bedste restaurant-udsigter. Maden er heller ikke så dårlig. Godt pitstop for den udforskende rejsende.
Turen går til Estellencs
Du kører videre mod Estellencs, og lige inden du når den søvnige by, så slår vejen et sving, og du befinder dig foran byens mest kendte hotel Maristel. Faktisk på begge siden af vejen, for selve hovedbygningen er til højre og et ret stort anneks med mange værelser til venstre.
Det må siges, det er en fremragende oplevelse at bo nogle dage på Maristel. Det bidrager til følelsen af tidslommen. Kan du ikke finde parkering ved hotellet, så skal du dreje ned langs annekset (se billedet), der kan du finde parkering. Der kan som regel parkeres i siden af vejen, men der kommer også en parkeringsplads. Det er samtidigt vejen til Cala Estellencs. Du kan være heldig på hovedvejen ved Maristel, men kik nu på skiltene og undgå en bøde. Får du en bøde, så sidder betjenten sammen med de andre og drikker på byen lokale kantine, hvis du vil diskutere den.
Vi forudsætter, at du er klog nok til at have bestilt 3-4 dages ophold på dette skønne sted. Der er ingen ATM, bank eller supermarkeder. Faktisk skal du 8 km væk for at finde den slags bagateller. Du kan til gengæld finde en håndfuld spisesteder og masser af fred samt tid til at strække benene ud og trække vejret dybt. Der er dog en mindre købmandshandel, hvis du absolut skal handle. Kommer du fra storbyen Palma eller Andratx, så tag de nødvendige varer med.

Herlige Hotel Maristel i Estellencs
Jeg kommer altid tilbage til Maristel, det får mig til metaforisk at tænke på “Badehotellet”. Selv om det ligger langt fra vandet og slet ikke ligner et badehotel. Hotellet er som fra et eventyr, som de selv skriver, noget at drømme og ønske sig til. Autentisk hotel med udsigter, man nemt mister pusten til. Der var den igen, det med at tabe eller miste pusten. Men pusten til glæde og overdådig opfattelse af naturen.
Spa og Relax ophold venter dig på et hotel med mange niveauer, plateauer om man vil. Du kan bevæge dig op mod de rekreative områder, og videre op til to niveauer med solsenge og pools. Her kan du sole og svømme, mens du nyder den vidunderlige udsigt vest mod havet.
Fremragende terrasse forrest på hotellet, hvor du kan nyde et måltid. l Morgentimerne er det med buffet, og det er virkeligt hyggeligt og dejligt at nyde den på den meget store terrasse, mens morgensolen gemmer sig bag Tramuntana.
Smalle gader og restauranter i Estellencs
Det er ikke et område for mennesker, som ikke er godt gående. Det er måske heller ikke et område, som man foretrækker med børn. Men det fremmer kun oplevelsen af fred og ro. For alle os andre.
Der er nogle få restauranter og cafeer i byen, og de skal bestemt prøves. Du kan sagtens nå dem alle på et miniophold. En virkeligt flot udsigt får du på Vall Hermos, som er svær at overvurdere som spot. Rimeligt god mad, men ikke et kæmpe udvalg. Men det er absolut et “must” at besøge dette dejlige sted. Mit bud er, at du går derhen hver eneste dag. Gå ned af trapperne og udforsk nærområdet også.
I udkanten af Estellencs i retning mod Banyalbufar, findes der rundt om svinget en anden udsigtsrestaurant. Den er italiensk, familie drevet, og har navnet Restaurant Giardini. Det er rimeligt god mad uden dog helt at være oppe at ringe.
Andre gode restauranter som kan anbefales i Estellencs er Montimar, som er lokal mad. Endvidere Bar sa Tanca. Der er nogle flere lokale som du kan udforske, men ikke mange. Lige som der heller ikke er mange hoteller. Men der findes dog enkelte.

Aktiviteter omkring Estellencs
Estellencs i sig selv er et interessant område, og du kan køre de få kilometer ned til Cala Estellencs, som lige som resten af Tramuntanas vestkyst består af stenstrand. Du kan parkere og få dig en dukkert og besøge den lokale strandbar. Det kræver et par kilometer, men er en fremragende oplevelse på både cykel og på gåben. Dog ikke så nemt på cykel. Men du kan jo prøve.
Estellencs er også kendt for hver 1. maj at afholde en Vin- og oste messe. Denne har eksisteret siden 2009. Så er du på Mallorca tidligt på sæsonen, så er det absolut et besøg værd. Læs lidt mere på kommunens egen hjemmeside.
Og du er altså på vej ud i vinlandet, kør videre til Banyalbufar og se de kendte skrå vinmarker på klipperne. Bliver du i Estellencs, så tag det som en udflugt.
Det kan også anbefales at besøge byens kirke Sant Joan, og det er naturligvis oplagt at tage på vandreture. Tag også forbi Tramuntana Adventures Mallorca og se, hvad de kan tilbyde af oplevelser også. Spørg gerne løs på hotellerne, du skal nok finde hjælp og forslag.
Husk en enkelt ting, når turen går til Estellencs, tag dit rolige sind og gode sko med. Det er alle steder i Estellencs nødvendigt at have gode sko og ikke stiletter. Og du skal nok få udfordret din kondition.
Læs mere om vandring på Mallorca – og find din næste oplevelse på Mallorca via rejstilmallorca.dk

Sådan kommer du til Estellencs
Du kan jo leje en bil hos vores biludlejningspartner Ibacar med rabat, eller køre på cykel eller andet motoriseret køretøj. Du kan også komme til Estellencs fra Palma på rundt regnet en time med bus. I skrivende stund er det linje 202 fra Plaza Espana.
Billeder til Turen går til Estellencs : Rejs Til Mallorca.
Spørgsmål og svar om turen går til Estellencs på Mallorca
Hvor ligger Estellencs på Mallorca?
Estellencs ligger på Mallorcas dramatiske vestkyst mellem bjergene i Serra de Tramuntana og Middelhavets dybblå vand. Landsbyen er omgivet af terrasserede skråninger, gamle oliventræer og stejle klipper, hvilket giver området en helt særlig karakter. Den naturskønne kystvej mellem Andratx og Banyalbufar regnes af mange for en af øens smukkeste køreture.
Hvad er Estellencs kendt for?
Estellencs er kendt som en af Mallorcas mindste og mest fredelige landsbyer. Her finder du brostensbelagte gader, stenhuse med blomsterfyldte facader og en autentisk atmosfære, som står i kontrast til øens mere travle ferieområder. Landsbyen tiltrækker især naturelskere, vandrere og besøgende, der søger det oprindelige Mallorca.
Er Estellencs et godt rejsemål for naturelskere?
Ja, Estellencs er et oplagt valg, hvis du holder af natur og vandreture. Landsbyen ligger midt i det UNESCO-beskyttede Tramuntana-landskab, hvor bjergstier fører gennem fyrreskove, olivenlunde og udsigtspunkter med panoramaer over havet. Området er også populært blandt cyklister, som søger udfordrende ruter og storslåede udsigter
Kan man bade i Estellencs?
Selvom Estellencs ikke er kendt for store sandstrande, finder du den charmerende bugt Cala d’Estellencs nedenfor landsbyen. Her mødes du af klart vand, klipper og en autentisk kyststemning langt fra de store turiststrande. Bugten er særligt populær blandt snorklere og besøgende, der ønsker en mere naturnær badeoplevelse.
Hvilken stemning møder du i Estellencs?
Stemningen i Estellencs er rolig og nærmest tidløs. Her er hverken store shoppinggader eller livligt natteliv. I stedet møder du en landsby, hvor hverdagen følger bjergenes og havets rytme. Når aftensolen farver klipperne gyldne, og udsigten strækker sig over Middelhavet, forstår du hurtigt, hvorfor mange betragter Estellencs som en af Mallorcas bedst bevarede hemmeligheder.
Rejs Til Mallorca foreslår
REJS TIL MALLORCA er et dansk Mallorca-univers skabt af danskere med passion for øen. Vi deler guides, inspiration og praktisk viden om alt fra områder og byer på Mallorca til oplevelser, aktiv ferie, transport, markeder, mad & vin og bolig på Mallorca.
På siden finder du blandt andet guides til rejser til Mallorca, offentlig transport, troværdig biludlejning, lokale markeder, restauranter, vandring, cykling og oplevelser over hele øen. Vi arbejder løbende med temasider og artikler, som hjælper både turister, langtidsbesøgende og danskere med interesse for livet på Mallorca. Lige som vi hele tiden udgiver nyheder om Mallorca.
Vi skriver også om bolig på Mallorca, områder, hverdagsliv og mulighederne for at bo eller investere på øen. Samtidig samarbejder vi med udvalgte loyalitetspartnere, som matcher vores værdier og fokus på kvalitet, troværdighed og langsigtede relationer.
Uanset om du søger inspiration til din næste ferie, aktiv ferie på Mallorca, lokale oplevelser eller praktisk information, er målet at skabe en ærlig og folkelig dansk guide til Mallorca.
Besøg også vores Facebook Gruppe Danskere på Mallorca, som besøges af tæt ved en million mennesker hver måned.




