Billeje

Transfers

Hotel

Mere

    Købsprocessen ved boligkøb på Mallorca

    Bolig købsprocessen på Mallorca - Din Mallorca Guide Rejstilmallorca.dk

    Følgende artikel kan være med til at give dig et første indblik i de forskellige juridiske trin. Få dem gerne uddybet og forklaret af din advokat. I Bolig købsprocessen på Mallorca er der meget at holde styr på.

    Køb af bolig på Mallorca

    Det bør nævnes, at du i Spanien køber som beset, da der ikke er et system med en tilstandsrapport eller ejerskifte-forsikring. Vil du have en tilstandsrapport, skal du selv bestille og betale udgiften hertil. Endvidere skal du kende til nedenstående omkring Bolig købsprocessen på Mallorca:

    NIE nummer

    Når det handler om Bolig købsprocessen på Mallorca er NIE nummeret et centralt punkt og gerne også en indgangsdør til boligmarkedet (og meget andet på Mallorca/i Spanien).

    Du skal have et NIE nummer (identifikationsnummer for udlændinge) for at kunne købe bolig på Mallorca/Spanien. Ofte kan den Spanske Ambassade i Danmark hjælpe med at søge. På Den Spanske Ambassade i Danmark kan du ansøge om dette med den begrundelse, at du ønsker at købe en bolig i Spanien. Der findes en EX-15 formular – husk at have dit pas ved hånden. Det tager cirka 4 uger. Du kan også anmode om en aftale med politiet i Spanien og ansøge om NIE nummer på stedet. Rådfør dig med din advokat.

    Du kan også vælge at få hjælp på vores egen MALLORCA BOLIG hjemmeside. Her kan vi hjælpe mere med Bolig købsprocessen på Mallorca.

    Reservationskontrakt ”contrato de reserva”.

    Mod et depositum (typisk på 3.000-6.000 euro) kan boligen tages af markedet – som regel i en periode på 2-4 uger, så andre ikke køber den for næsen af dig. Denne tid kan din advokat bruge på at undersøge ejendommen. OBS på at det depositum ofte vil være tabt, hvis handlen ikke gennemføres. Gennemføres handlen medregnes det betalte beløb som en del af den samlede købesum.

    Undlad som udgangspunkt at skrive under på noget, før du har talt med din advokat. Mange mæglere er gode til at presse på, men selv om du har fundet drømmeboligen, er det bedre at være sikker end at blive overrasket, og der kommer altid en ny drømmebolig til salg.

    Bolig købsprocessen på Mallorca - Få hjælp til at købe hus på Mallorca - hjælp til at købe bolig på Mallorca - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
    Få hjælp til boligkøbsprocessen på Mallorca – her ses et af de charmerende stenhuse i den skønne by Pollensa. Foto: © Stuart Andrews -Dreamstime.com

    Tjek af ejendommen

    Dette trin har flere faser. Advokaten tjekker, at ejendommen er lovlig og tilhører sælger. Dette er et ret vigtigt punkt i Bolig købsprocessen på Mallorca.

    • Er der salgsbegrænsninger, gæld til skat/boligforening eller manglende godkendelser ved ejendommen?
    • Må boligen benyttes hele året til beboelse?
    • Har boligen tidligere været anvendt til noget andet, fx lager?

    Skulle der opstå juriske problemer, kan du her trække dig ud af købet. Dette vil derimod ikke være muligt, hvis du underskrev en foreløbig salgskontrakt, som nogle hurtige mæglere måske kan tilbyde for at speede processen lidt op.

    Juridisk rapport – ”Nota simple”

    Når tjekket af ejendommen er udført og alt forhåbentlig er fint, så vil der blive indhentet et ”nota simple”, som er en form for kort juridisk rapport over boligen. Nota simple svarer til den danske tingbogsoplysning. Den findes på alle ejendomme og viser, hvad der er registreret på ejendommen; bygninger, arealer, ejere og lån med mere.

    Sideløbende bør du have dit NIE-nummer nu, så din advokat kan registrere dig hos de spanske skattemyndigheder. Ligeledes skal du registreres hos de forskellige forsyningsselskaber (fx el, vand, gas).

    Købskontrakten – ”Contrato de compraventa”

    Købskontrakten aftaler samtlige detaljer ved købet samt prisen, og denne bliver også underskrevet af sælgeren. Notaren er stadig ikke indblandet, men som regel bliver et større depositum på 10% af købsprisen betalt. De 10% betales senest 5 dage efter at begge parter har skrevet under og bør fra købers side altid deponeres hos egen advokat, notaren eller mægler, men aldrig sendes direkte til sælger.

    Herefter sættes dato for mødet hos notaren, hvor skødet skal underskrives og boligen overtages.

    Skødet ”Escritura”

    På dagen møder alle parter op hos notaren for at underskrive skødet og evt. testamente. Det kan være en idé at forhøre dig hos din advokat om de spanske arveregler inden køb.

    Notaren er ikke en rådgiver, men en person som sørger for, at stemplerne er korrekte samt, at de rigtige dokumenter bliver præsenteret og underskrevet.

    Din advokat kan også mod en fuldmagt underskrive for dig, hvis du ikke selv kan være tilstede på dagen. Hos notaren bliver den endelige betaling overført, og du får nøglerne til ejendommen. Du vil ligeledes få copia simple, der en kopi af skødet. Skulle der være pant i boligen, beholder banken den originale kopi af skødet, indtil lånet er færdigbetalt.

    Bolig købsprocessen på Mallorca - køb lejlighed på Mallorca - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
    Når der er styr på bolig købsprocessen på Mallorca, kan du trygt tage på stranden. Måske her i hyggelige Cala Mayor. Foto: © Artesiawells -| Dreamstime.com

    Registrering af ejendomsretten

    Dette gøres på ejendomsregistret og er det sidste trin i den juridiske proces. Det kan udføres af dig, din advokat eller af notaren. Denne proces kan tage op til tre måneder, men den er meget vigtig, da den sikrer, at den rette person – det vil sige dig – betaler ejendommens skat, og ingen andre end dig har ret til at sælge boligen igen.

    Udgifterne hertil ligger som regel omkring 0,4% af købssummen.

    Bolig købsprocessen på Mallorca

    Der er mange ting at skulle holde øje med, når du handler bolig på Mallorca. I vores serie af artikler bør du foruden “Bolig købsprocessen på Mallorca” også læse vores introduktion Alt om bolighandel på Mallorca, og tænke meget over valg af boligområde på Mallorca samt valg af boligtype på Mallorca.

    Det er også en god ide at sætte sig ind i udgifter ved boligkøb på Mallorca og ikke mindst udgifter som boligejer på Mallorca.

    Et andet vigtigt emne for boligejere er at få de rette forsikringer på Mallorca.

    Skal du sælge en bolig først, så læs også med omkring salg af bolig på Mallorca.

    Vi håber, at siden Bolig købsprocessen på Mallorca, har været med til at give dig et indblik i nogle af juridiske trin, samt hvordan boliger handles på Mallorca (og i Spanien generelt).

    Rejs Til Mallorca – Din Mallorca Guide – har skabt en serie af artikler, som du kan læse hver for sig eller samlet via vores menu til højre eller øverst. Samtidigt byder vi velkommen til at benytte vores MALLORCABOLIG. Her kan du blive gratis medlem og lære en masse om at flytte til Mallorca, købe eller sælge din Mallorcabolig samt leje eller udleje en bolig på øen. På vores MALLORCABOLIG vil du finde en masse hjælp, hvis du tænker på en fremtid på øen. Det gælder fx forsikringer, bil, sundhedsvæsen og meget mere.

    Besøg i øvrigt vores Danskere på Mallorca Gruppe på Facebook.

    Mallorca Bolig Sider

    Partnere

    Mallorca Bolig

    Tilmeld dig Mallorca Bolig Gratis - af Rejs Til Mallorca

    Mere om Mallorca Bolig på Rejstilmallorca.dk

    Mallorca Bolig er et projekt af Rejs Til Mallorca, som hjælper dig med alt, du har brug for at vide, når det handler om at købe, leje eller sælge bolig på Mallorca. Dertil kan du lære om diverse juridiske processer, økonomi ved bolighandel og få en grundig viden om, hvordan bolighandel på Mallorca foregår.

    Mallorca Bolig er din hjemmeside om at bo på Mallorca. Du kan læse mere om at leje en bolig på Mallorca. Tilmeld dig Mallorca Bolig gratis og få mere information og adgang til hjælp. Vi har gennem nogle år forfattet en række artikler og Alt om Bolighandel på Mallorca er et godt sted at starte. Dernæst følger dusinvis af artikler såsom Valg af boligområde på Mallorca - Valg af boligtype på Mallorca - Udgifter ved boligkøb på Mallorca - Bolig købsprocessen på Mallorca - Udgifter som boligejer på Mallorca - Salg af bolig på Mallorca samt flere andre spændende artikler.

    Det er naturligt, at vi også beskriver Forsikring på Mallorca og præsenterer en potentiel god og tryg løsning på dette område.

    Generelt indeholder vores hjemmeside Rejs Til Mallorca et af de mest udbyggede informationssystemer om Mallorca, og hjemmesiden er fortsat i daglig rivende udvikling. Vi udbygger løbende med artikler om områder og byer og livstilstemaer så som vandring på Mallorca, cykling på Mallorca samt Mallorcas mad og vin.

    Andre temaer som vi er gået i dybden med er golf på Mallorca, shopping i Palma og den offentlige transport på Mallorca.

    Find flere spændende artikler om at bo på Mallorca og bolighandel i artikler som: At flytte til Mallorca - Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca - Hvordan køber jeg en bolig på Mallorca - Hvad koster det at eje en bolig på Mallorca - Køb lejlighed eller hus på Mallorca - Sælg bolig på Mallorca - Hvor er det bedst at købe en bolig på Mallorca - Køb en finca på Mallorca - Køb en lejlighed i Palma - Køb en bolig i Sóller - eller hvordan du skaffer et NIE nummer på Mallorca

    Følg med i vores udvikling og benyt dig ALTID ad vores viden og samarbejde med en række af de bedste på de forskellige markeder. Vi hjælper dig med tryghed og overblik på tværs af alle udbud.

    Tilmeld til Mallorca Bolig gratis. 

    Topbilledet til artiklen Bolig købsprocessen på Mallorca: © Maksymiv7 | Dreamstime.com

    Tilmeld dig Mallorca Bolig Gratis - af Rejs Til Mallorca