Rejser til Mallorca

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Denne artikel Rejser til Mallorca er senest opdateret 17. juni 2026 – læs og bliv inspireret til din næste Mallorcarejse.

Mallorca er et af danskernes alle tiders mest populære feriemål, og det er der rigtigt mange årsager til. Rejser til Mallorca går stadigt som varmt brød. Naturligvis har både øen Mallorca og danskerne ændret sig siden de første chartergæster for mere end et halvt århundrede siden tog øen til sine hjerter. Dengang da Spies Rejser og Tjæreborg Rejser sendte i hundredtusindvis af gæster til øen. Rejser til Mallorca har ændret sig en del siden dengang.

Det er ikke mere grisefester og fest døgnet rundt, mens man kæmper hårdt for at komme ud af sengen om morgenen for at besøge Europas måske bedste strande.

Rejser til Mallorca i 2026

I dag anno 2026 er det hverken grisefester eller fester i døgndrift, som driver øen – men kvalitetsturismen, som til stadighed via investeringer, ændrer øen og dens turistsegmenter.

Mallorca er stadigt et paradis for familier, par og også singlerejsende. Men Mallorca har også udviklet sig til et paradis for oplevelser, aktiviteter og sport. Der er noget for enhver smag, og heldigvis kan man jo kombinere de forskellige ferieformer. Herunder også den rurale og bæredygtige turisme.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Læs mere om Aktiv ferie på Mallorca her på rejstilmallorca.dk

Rejser til Mallorca er stadigt solbadning og vandsjov på de mere end 200 lækre strande, kombineret med et flot og indbydende poolområde på de efterhånden hundredvis af typisk 4 stjernede hoteller. Dertil et stort udbud af restauranter og barer i lokalområderne, så man kan bruge hele uger bare på at slappe af med familien eller sin partner. Skulle du ende på et hotel med All Inklusiv Mad- og drikkevarer, så snyd ikke dig selv for fortsat at komme ud i lokalområdet og nyde et godt måltid og en drink eller to.

Oplevelser og aktiviteter lige uden for døren

Men man behøver ikke “nøjes” med kun at slappe af og hygge. Lige ude foran døren, er det nemt at finde aktiviter. Cykling, vandring, løb, tennis, padeltennis, golf og alle typer vandsport. Hele øen er en naturperle, og vi finder også her den underskønne bjergkæde Tramuntana, som løber fra den sydvestlige del af Mallorca helt op til toppen af Formentor halvøen. Tramuntana er et område som har fået status af “verdensarv” af UNESCO.

Find jeres næste oplevelser på Mallorca igennem rejstilmallorca.dk

Fra syd til nord kan man udforske Tramuntana, og man finder fantastiske ruter og smukke områder med fabelagtige udsigter og skønne landsbyer hele vejen. Der kan bruges både halve og hele dage på ture med familien eller venner – tag eventuelt en madkurv med, der vil være masser af muligheder for at nyde den et smukt sted. Eller tag en god frokost i en af restauranterne undervejs.

Besøg også nogle af de smukke byer, som findes i hele Tramuntana området. Faktisk findes der på Mallorca hele tre landsbyer med klassifikationen; “Spaniens smukkeste landsbyer“. Det er Alcudia den gamle by, Pollensa og så Fornalutx, som ligger lidt nordøst fra Sóller.

Men det er værd at nævne Valldemossa, Deia og Sóller på din vej gennem bjergkæden og ikke mindst naturligvis både Alcudia og Pollensa. Faktisk kommer du nok til at skulle bruge flere dage. Men fortvivl ikke, ind imellem finder du nok tid til at solbade også. Tag gerne badetøj med på dine udflugter.

Palma – alternativet til Barcelona

Når man rejser til Mallorca, så er det bestemt også værd at tage en dag i Palma, selv hvis man ikke vælger at bo i Palmaområdet. Det er en charmerende by med en lille halv million indbyggere, og mange oplevelser står på lur.

Læs mere om Palma og er du til shopping, så læs også vores Shopping i Palma. Her har vi samlet en masse inspiration til at handle i Palma.

Der er hundredvis af andre byer og interessante oplevelser, som ikke lige kommer med i denne artikel, men fortvivl ikke, vi kommer rundt om det hele med tiden.

Sådan kommer du rundt på Mallorca

Der er forholdsvis gode veje på Mallorca, men de kan svinge lidt i kvalitet, jo længere man kommer ud i bjergene eller på de mere øde steder. Der kan benyttes busser til at køre gennem Tramuntana – Læs mere om Offentlig Transport Mallorca.

Men det giver dog klart flere muligheder at leje en bil – enten i Palma lufthavn, eller lokalt hvor du bor på øen. Læs mere om Biludlejning på Mallorca. Vi anbefaler, at du inden billeje, læser med i vores sektion om billeje, og de artikler som findes samme sted. Billeje er en fantastisk mulighed, men godt at blive klogere på, inden man bestiller og betaler.

Rejser til Mallorca er for alle – men lær lidt om den smukke ferieø, inden du tager afsted. Undersøg de forskellige områder, hvilket vi vil hjælpe dig med her på hjemmesiden. Vi vil løbende udgive og beskrive flere lokalområder.

Meld din ind i vores originale Mallorca-fællesskab på Facebook.


Rejser til Mallorca – øen du altid vender tilbage til

Hvad gør Mallorca til en populær rejsedestination?
Mallorca kombinerer strandliv, bjerge og kultur i én og samme ø. Du kan bevæge dig fra livlige kystbyer til stille landsbyer på under en time.

Hvordan er Palma som rejsemål?
Palma byder på historiske gader, katedralen ved havet og et levende byliv med caféer, shopping og kultur side om side.

Hvilke naturoplevelser finder du på Mallorca?
Tramuntana-bjergene giver dramatiske udsigter, mens nordkystens bugter og skjulte strande viser øens mere rå og stille natur.

Er Mallorca familievenlig?
Ja, Mallorca er meget familievenlig med lavvandede strande, rolige ferieområder og gode faciliteter, der gør det let at rejse med børn.

Hvornår er det bedst at rejse til Mallorca?
Forår og efterår giver behagelige temperaturer og færre mennesker, mens sommeren er varm, livlig og perfekt til strandferie.


Rejs Til Mallorca foreslår

REJS TIL MALLORCA er et dansk Mallorca-univers skabt af danskere med passion for øen. Vi deler guides, inspiration og praktisk viden om alt fra områder og byer på Mallorca til oplevelser, aktiv ferie, transport, markeder, mad & vin og bolig på Mallorca.

På siden finder du blandt andet guides til rejser til Mallorca, offentlig transport, troværdig biludlejning, lokale markeder, restauranter, vandring, cykling og oplevelser over hele øen. Vi arbejder løbende med temasider og artikler, som hjælper både turister, langtidsbesøgende og danskere med interesse for livet på Mallorca. Lige som vi hele tiden udgiver nyheder om Mallorca.

Vi skriver også om bolig på Mallorca, områder, hverdagsliv og mulighederne for at bo eller investere på øen. Samtidig samarbejder vi med udvalgte loyalitetspartnere, som matcher vores værdier og fokus på kvalitet, troværdighed og langsigtede relationer.

Uanset om du søger inspiration til din næste ferie, aktiv ferie på Mallorca, lokale oplevelser eller praktisk information, er målet at skabe en ærlig og folkelig dansk guide til Mallorca.

Besøg også vores Facebook Gruppe Danskere på Mallorca, som besøges af tæt ved en million mennesker hver måned.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse
Jan Amtrup
Jan Amtrup
Mallorca ekspert med + 28 års erfaring i udvikling og drift af onlinemedier samt redaktionelt arbejde. Spansk Resident. Uddannet i Marketing & PR, Virksomhedsøkonomi og Turisme. Har udforsket Mallorca siden 1980 med research og ophold i alle områder, boet på hundreder af hoteller og besøgt tusindvis af restauranter.

Partnere & Hjælp

Loyalitets Partnere på Mallorca
Transfers Palma Lufthavn
Partner Reklame
Lej en bil på Mallorca
Partner Reklame
Find din oplevelse på Mallorca

Vejret på Mallorca

Palma de Mallorca
scattered clouds
27 ° C
27.1 °
24.6 °
57%
3.3m/s
25%
fre
27 °
lør
35 °
søn
36 °
man
33 °
tirs
33 °