Es Trenc den caribiske strand på Mallorca er alment kendt som en af de absolut bedste strande i Europa. Denne skønne naturstrand på det sydøstlige Mallorca er omkring 2 kilometer lang og ligger imellem den nordlige del af byen Colònia de Sant Jordi og den mindre by Ses Corvetes.
Es Trenc ligger i en nationalpark og kan tilbyde helt uspolerede omgivelser i Sa Rápita bugten. Stranden er omkring 20 meter bred på land og hele baglandet består af sandklitter med bevoksning, hvor det ikke er tilladt at opholde sig, da det er levested for et rigt dyre- og planteliv.
Es Trenc den caribiske strand på Mallorca – for hele familien
Der er ingen tvivl om, at Es Trenc er for hele familien, da badevandet kun bliver langsomt dybt, hvilket gør den ganske børnevenlig. Derimod er den ikke ideel for dem, som tager på stranden for at feste med musik og en pose med drikkevarer.
Es Trenc ligger på den østlige del af Mallorcas sydkyst i bugten Sa Rápita, hvor der er langt til hoteller, men det betyder også, at du her kan nyde et naturskønt og vildt miljø. Ønsker du en nudiststrand, så er det den nærtliggende Ses Corvettes, som du bør opsøge.
Den bedste strand på Mallorca?
Es Trenc er som en “bounty-strand” med hvidt sand og krystalklart vand, og stranden har sin beliggenhed i et klitsystem, der adskiller stranden fra Salobrar de Campos, der et vådområde beliggende bag stranden. Dette vådområde er hjemsted for trækfugle og sårbar vegetation, ligesom området bliver brugt til udvinding af salt: Flor de Sal d’Es Trenc.
På Es Trenc er det muligt at opleve en strand, som den var inden turismens indtog, da her ingen hoteller eller barer er og kun en enkelt lidt tilbagetrukket restaurant. Deraf dens prædikat som naturstrand.
Denne jomfruelige og kilometerlange strand er ikke særligt kommerciel, når du sammenligner med andre strande på Mallorca. Den ligger heller ikke tæt på masseturismen, hvilket også betyder, at kommer du tidligt på dagen, så er der en god chance for at have et par timer uden for mange mennesker omkring dig.
Es Trenc kan dog i højsæsonen være ganske populær, og du kan blive nødt til at gå et stykke tid, før du finder et roligt sted at slå dig ned.
Tang på Es Trenc den caribiske strand på Mallorca?
Havbunden er hjemsted for havgræsset – Posidonia Oceanica, der har en livsvigtig funktion ikke bare for havets mikroorganismer og fisk, men det yder også en beskyttende funktion mod erosion af kysten, da det danner store undersøiske enge.
Det er derfor ikke sjældent, at der ligger tang på stranden. Før i tiden var man meget forhippet på at fjerne tangen, da stranden gerne skulle se pæn ud for turisterne, men sidenhen blev man klogere og lod den ligge længere på grund dens vigtige betydning for hele økosystemet på Es Trenc (og i resten af Middelhavet).
Myten om Es Trenc den caribiske strand på Mallorca
Det mallorcinske ord Trenc betyder “brudt” eller “brud” og henviser til det område, hvor det sandede areal brydes og adskiller strandområdet fra baglandet, og herved bliver der skabt to meget forskelligartede områder.
En mundtlig overlevering fortæller, at i midten af det 18. århundrede nåede en flodbølge Mallorcas kyster, hvilket skabte et veldefineret afsnit i klitterne, der adskilte det åbne hav fra strandengene, og var med til at skabe denne uafhængige strand.
Baglandet er en naturpark og ikke tilgængelig, da den som sagt er hjemsted for trækfugle og anden sårbar vegetation. Stranden i Es Trenc er sammen med dele af stranden i Muro, de sidste store uudviklede og velbevarede strande på Mallorca.
Servicesektor på Es Trenc den caribiske strand på Mallorca
Der er blot en restaurant på Es Trenc. Det er nødvendigt at bestille bord, og spisestedets beliggenhed er lidt tilbagetrukket fra stranden.
Stranden bliver også brugt til udøvelse af sejlsport så som windsurfing og kitesurfing.
Denne strand har livredderservice og toilet. Parasoller og liggestole til leje, men medbring evt. selv solafskærmning/parasol, der er som sådan ikke skyggesteder på stranden. Stranden er delvis handicapvenlig.
Adgang til Es Trenc den caribiske strand på Mallorca
Adgang med privat køretøj er enkel. Parkering med kapacitet til ca. 300 køretøjer for € 5 pr. dag. Du kan få adgang til stranden både fra Ses Covetes (nudiststrand) og fra Salobrar de Campos beliggende mod syd. Parkering er billigere ved indgangen til Ses Covetes.
Med bus er det muligt at komme til stranden enten via Colonia de Sant Jordi eller Sa Rápita.
Læs mere om den offentlige transport på Mallorca.
Både og sejlads til Es Trenc den caribiske strand på Mallorca
Vi anbefaler sejlere ikke at komme for tæt på kysten – både af risiko for at støde på grund samt for at tage særligt hensyn til det føromtalte havgræs. Det mest egnede sted at ankre op er nær den gamle anløbsbro i nærheden af s’Illa Gavina. Nærmeste havnefacilitet, Port de sa Colònia de Sant Jordi, ligger omkring 3 sømil væk.
Rejs Til Mallorca foreslår
Husk at du bør følge Rejs Til Mallorca, hvis du vil lære mere om den skønne ø, og få det bedste ud af din næste ferie til Mallorca.
Vi hjælper dig med viden om Mallorca og rejser til Mallorca, offentlig transport, Biludlejning med rabat, lufthavnstransfer, hoteller, strande på Mallorca, byer, Mallorcas kultur, interessante udflugter, Mallorcas byliv og alt andet du skal vide om Mallorca.
Vi beskriver også Mallorcas største feriemål som f.eks. PALMA, SÓLLER og ALCUDIA.
Vi kan også hjælpe dig med en billigere ferie, da vi formidler “dansker rabatter” på Mallorca, – det er et tilbud til dig med fordele til hoteller, billeje, transfer, underholdning og meget mere. Nogle af disse tilbud er f.eks. at få rabat på biludlejning på Mallorca eller fordele og rabatter på Mallorca hoteller.
Læs mere om Rejs Til Mallorca her.
Er du interesseret i at leje en feriebolig, så laver vi også aftaler med udlejere, du kan læse mere om Feriebolig på Mallorca her.
Følg os på sociale medier
Meld dig ind i den store og originale Facebook Gruppe Danskere på Mallorca og tag del i det store Mallorca fællesskab. Følg os også på Instagram.
Du kan også benytte dig af vores fantastiske Facebook gruppe Restauranter og barer på Mallorca, hvor du finder helt unikke anmeldelser.
Du er velkommen til at tage kontakt til Rejs Til Mallorca, hvis du ønsker at samarbejde om projekter på Mallorca.