Hvad skal du se, når turen går til Manacor? Tag med til Mallorcas næststørste by, der byder på spektakulære naturoplevelser, kunstige perler, en tennishelt og historisk kulturarv.
Sådan kommer du til Manacor
Byen Manacor ligger på Mallorcas østkyst ca. 12-13 km fra havet. Det er ganske let at komme hertil; fra storbyen Palma afgår toget T3, og turen varer en times tid. Du kan også tage bussen 501, men den varer lidt længere. Læs mere om den offentlige transport på Mallorca.
Kommer du i bil, er der fra Palmas lufthavn ca. 45 minutters kørsel ad Ma-15. Fra den smukke by Artá er der ca. 30 minutters bilkørsel ligeledes ad Ma-15.
Du kan med fordel benytte dig af vores rabataftale med Ibacar til billeje på Mallorca.
Fakta om Manacor
Inden turen går til Manacor, kan det være meget godt at vide lidt om egnen.
Der bor i ca. 45.000 indbyggere i Manacor. Til sammenligning bor der omkring 420.000 i Palma. Der er altså noget af et spring mellem Mallorcas største og næststørste by.
Omkring Manacor er landbruget præget af mandeltræer, korn, figentræer, johannesbrødtræer og vinmarker. Dyrkningen af grøntsager har fokus på melon, peberfrugter og salat.
Kigger du på landkortet, vil du måske tænke, at Manacor ligger lidt inde på fastlandet, men til kommunen hører også turistområder som Porto Cristo (med de berømte dragegrotter og grotterne Hams), Calas de Mallorca, Sa Coma og Cala Millor.
Historien om Manacor – kort fortalt
Huler og gravsteder i denne region er blevet sporet tilbage til 2000 f.Kr. Der er fx ruiner efter talaiotiske landsbyer så som S’Hospitalet Vell og Son Peretó, og fund viser, at senere havde romerne deres havn i Porto Cristo.
Ser vi på Manacors moderne historie, blev det afgørende for byen, at jernbanen mellem Manacor og Inca åbnede i 1879. Dette førte til en øget aktivitet i byens industri – ikke kun de kunstige perler, men også keramik, møbler, vin og tekstiler blev vigtige for den økonomiske vækst og Manacors udvikling.
Er du interesseret i Manacors historie anbefales det, at du besøger Manacors museum, og er du blevet nysgerrig på selve Mallorcas historie, så har vi en artikel herom.
Hvad skal du se i byen, når turen går til Manacor?
Nogen turister vil måske synes, at Manacor mangler de åbenlyse seværdigheder, men at slentre bag kirken i de smalle gader er et godt sted at nyde byens atmosfære på en hverdag. Fx i området Sa Bassa og Carrer d’en Bosch kan du se smuk arkitektur i form af flere historiske palæer fra det 17. til det 19. århundrede.
Perler i Manacor
Når turen går til Manacor, vælger mange at se på perler. Her blev Majorica – den første fabrik af kunstige menneskeskabte perler – grundlagt i 1897. Perlerne bliver stadig lavet på Mallorca, og de kommer med 10 års garanti.
Her ligger Majorica factory store, og det er muligt at besøge den og se deres fabrikation, showroom og butik.
Marked i Manacor
Manacor har måske et af de mest travle markeder på Mallorca, og det afholdes mandage 9-13 på Plaza Ramon Llull. Foruden frugt, grønt, ost, pølser og delikatesser sælges også et bredt udvalgt af lædervarer, fx tasker, punge, bælter og jakker. Indenfor tekstiler finder ud tøj til børn og voksne.
Det “faste” marked i Manacor afholdes mandag til lørdag fra 9.00 til 13.00 på Plaza Constitució med primært frugt og grøntsager af lokale producenter.
Af andre markeder i Manacor området kan nævnes det ugentlige marked i Porto Cristo om søndagen fra 9 til 13 på Passeig de la Sirena, hvor der sælges frugt, grønt, tøj, tasker og lidt kunsthåndværk.
Om torsdagen i sæsonen (juni – sep.) afholdes der marked 9 til 13 ligeledes på ved Passeig de la Sirena.
Læs mere om Mallorcas markeder og marked i Palma.
Andre seværdigheder i Manacor
Når turen går til Manacor, er det oplagt at tage et kig på den lokale kirke Esglesia dels Dolors de Nostra Senyora. Kirken er fra slutningen af det 19. århundrede, og oprindeligt har der på stedet været en moské eller hvert fald et religiøst samlingssted fra maurernes tid. Sidenhen har flere ombygninger og nedrivninger og genopbygninger fundet sted. I dag pryder kirkens slanke tårn Manacors skyline, og tårnet kan ses på lang afstand.
På samme plads finder du også Torre del Palau, der er alt, hvad der er tilbage af det gamle kongelige palads, som engang var residens for kongen Jaume II.
Torre de ses Puntes er resterne af et gammelt forsvarstårn fra det 13. til det 15. århundrede, der er blevet fint restaureret.
Kirken og klosteret Sant Vincenç Ferrer er bestemt også et kig værd. Især den smukke præstegård med søjlegangene ud mod haven er et højtideligt sted at være, og det er nemt at forestille sig roen og idyllen stedet gav de gamle munke. I dag huser bygningerne bl.a. kommunale kontorer.
Travløb i Manacor
Manacor har sin egen travbane Hipòdrom de Manacor, og den ligger lige i udkanten af selve byen. Er du til travløb, er der også en travbane i Palma. Tjek deres hjemmeside og løbskalender for begivenheder.
Vi har også besøg travbanen i Palma – læs mere om Travløb på Mallorca.
Grotter på Mallorca
Området har adskillige grotter, og når turen går til Manacor, er det oplagt at besøge disse spektakulære og naturligt udformede grotter, og på en varm sommerdag kan de virke helt svale og kølige.
Dragegrotterne
Tæt ved Porto Cristos havn finder vi Dragegrotterne. De er 25 meter dybe og mere end 1.000 meter lange. Dragegrotterne er labyrintiske, de er fulde af drypsten og har en lagune for enden.
Turen i Dragegrotterne tager omkring en time og inkluderer en klassisk musikkoncert, lys og sejltur på søen. Gå opdagelse i dragegrotter.
Hams grotterne
Lidt uden for Porto Cristo ligger grotterne Hams. Hams er en stor underjordisk drypstenshule og dermed naturens eget kunstværk. Om end Hams har 10 millioner år på bagen, blev de først opdaget i 1905, og de blev som de første grotter i Spanien åbnet for offentligheden i 1910.
I dag er Hams grotterne en af Mallorcas store turistattraktioner med lys, musik og botanisk have. Gå på opdagelse i Hams grotterne.
Grotter i Artá
Andre grotter i området kan anbefales grotterne ”cuevas de arta” i nabobyen Artá. Måske er de øens bedste grotter at besøge med børn.
Læs mere om den smukke by Artá og læs mere grotterne i Arta.
Vandring på Mallorca i Manacor området
Hvis du har taget det rette fodtøj på og kan lide udendørsaktiviteter, så anbefales det at vandre på Via verde – den grønne rute – der er lige under 30 km. Det er en sti, der fører dig igennem smukt og varieret landskab, og tager du turen fra Manacor, vil du havne i den lidt hemmelige by Artá.
Mange vælger også at tilbagelægge strækningen på cykel. Husk lappegrej, hvis du skulle være uheldig og få punktering på grusstierne.
Strande i Manacor
Når turen går til Manacor om sommeren, er det oplagt at lade dig nedkøle i Middelhavet og bruge timer og ja måske hele dage på strandene.
Her i området er Sa Coma og Cala Millor de store sandstrande, men området byder også på utallige mindre strande og bugter, fx Porto Cristo og Calas de Mallorca. Tjek selv resten ud på maps – og følg med her på rejs til Mallorca, hvor vi vil beskrive de fleste strande på Mallorca.
Rafael Nadal og Manacor
Når turen går til Manacor, kan vi ikke komme udenom tennisspilleren Rafael Nadal, som er født og opvokset her. Rafa er ikke bare Manacors og Mallorcas tennishelt, han har også en meget stor plads i de fleste spanieres hjerte. Både for hans meritter på især grusbanerne i Paris, hvor han har vundet 14 gange, men også for hans personlighed og ydmyge tilgang til sporten.
Ydermere valgte Rafa at give tilbage til sin lokale egn, da han i 2016 åbnede sit akademi – Rafael Nadal Academy. Her er traditionel skoleuddannelser for børn og unge og træning af tennis på alle niveauer. Symbolsk ligger akademiet klods op af Manacors museum, og læner sig dermed op ad hele Manacors historie.
Det også muligt at besøge Rafael Nadals museum, der bl.a. rummer udstilling af trofæer og tennisudstyr.
Rafas akademi er lige blevet præmieret med en pris uddelt af det spanske kongepar. Joaquín Blume trofæet – givet for at være det bedste center i Spanien til at udføre sportsfremmende arbejde for de unge. Joaquin Blume var en meget dygtig spansk gymnast, men allerede som 25 årig døde han i et flystyrt og om bord var også hans gravide kone. Til at ære hans minde er dette trofæ blevet uddelt siden hans død i 1959.
Rafa har i dag sit hus helt ned til bugten i Porto Cristo på en 7.000 kvadratmeter stor grund, og når han ikke spiller tennisturneringer ude i verden, træner han tit på akademiets baner, ligesom han også er med til afslutning af årets elever på sit akademi eller holder foredrag til eleverne om sin tilgang til livet og sporten. Vamos Rafa!
Har artiklen Turen går til Manacor givet dig mod på mere, så kan du her læse mere om storbyen Palma. Vi har også artikler om Palmas seværdigheder, Palmas mange teatre, Palmas alsidige museer, Palmas markeder og gratis oplevelser i Palma.
Rejs Til Mallorca foreslår
Husk at du kan følge Rejs Til Mallorca for at lære mere om den unikke ø, og få det bedste ud af din næste ferie til Mallorca. Vi hjælper dig med viden om Mallorca og rejser til Mallorca, offentlig transport, Biludlejning med rabat, lufthavnstransfer, hoteller, strande på Mallorca, byer, Mallorcas kultur, interessante udflugter, Mallorcas byliv og alt andet du skal vide om Mallorca.
Vi beskriver også Mallorcas største feriemål som f.eks. PALMA, SÓLLER og ALCÚDIA.
Vi kan også hjælpe dig med en billigere ferie, da vi formidler “dansker rabatter” på Mallorca, – det er et tilbud til dig med fordele til hoteller, billeje, transfer, underholdning og meget mere. Nogle af disse tilbud er f.eks. at få rabat på biludlejning på Mallorca eller fordele og rabatter på Mallorca hoteller.
Læs mere om Rejs Til Mallorca her.
Er du interesseret i at leje en feriebolig, så laver vi også aftaler med udlejere, du kan læse mere om Feriebolig på Mallorca her.
Følg os på sociale medier
Meld dig ind i den store og originale Facebook Gruppe Danskere på Mallorca og tag del i det store Mallorca fællesskab. Følg os også på Instagram.
Du kan også benytte dig af vores fantastiske Facebook gruppe Restauranter og barer på Mallorca, hvor du finder helt unikke anmeldelser. Du er velkommen til at tage kontakt til Rejs Til Mallorca, hvis du ønsker at samarbejde om projekter på Mallorca.
Topbilledet til artiklen Turen går til Manacor : Foto Luis Echeverri | Dreamstime.com