Billeje

Transfers

Hotel

Mere
    ForsideBylivMarkederPalmas markeder

    Palmas markeder

    Mallorcas Markeder

    At være på Mallorca handler også om at gå på marked, og Palmas markeder er bestemt en autentisk og unik oplevelse. For mens vi andre begyndte at gå meget i supermarkeder, blev mallorcinerne ved med at gå på marked for at skaffe deres råvarer her.

    Selv om man måske blot er inde og vende i Palma, bor på hotel i byen eller helst vil spise alt ude, så er Palmas markeder alligevel et besøg værd. Her kan du både samle appetit og få den stillet ved et af de hyggelige små spisesteder, og husk at Palmas markeder stadig er noget, mallorcinerne går på fra morgen til tidlig eftermiddag – en rest fra dengang, hvor manden arbejdede ude og kvinden gik hjemme og sørgede for hus og børn.

    fiskemarked

    Mercat de Olivar – det største af Palmas markeder


    Vi starter i hjertet af Palma på Plaza de l’Olivar med Mercat de Olivar. Bygningerne er opført i 1951, og de rummer Palmas største marked. Derinde glemmer du nemt tid og sted, når du driver rundt i mellem boderne.

    Spanierne har altid været gode til at præsentere deres produkter, og selvfølgelig er det synligt her. Tårne af stablet frugt og grønt, skinker der hænger i lag, oste i alle størrelser og vine fra hele Spanien.

    Hvis du ikke har køkken til rådighed under dit Mallorca ophold, så ville du ønske, du havde. Det bugner med frisk fisk og skaldyr. Boder med nødder, tørrede frugter, kaffe og krydderier. Eller hvad med en ovnstegt kylling lige til at tage med hjem og spise lun til en omgang frisk salat? I deres slagterboder bliver der udstillet lidt flere slags kød, end vi måske er vant til; hele flåede kaniner og fårehoveder, men de har også de klassiske udskæringer, vi kender.

    Med årene har Palmas markeder fået flere og flere spisemuligheder og dette er også gældende i Mercat de Olivar, hvor der fx er østers og bobler i fiskeafdelingen eller en omgang sushi. Desuden rummer markedet også diverse køkkenredskaber, og du kan endda købe rugbrød i Fibonacci. Åbningstider 7-15 man-lør. Besøg Mercat de Olivar.

    Mercado Santa Catalina – det ældste af Palmas markeder

    I det gamle fiskerikvarter Santa Catalina finder du Palmas ældste marked. Det byder på alle madvarer til køkkenet, små tapasbarer og en helsekostbod med glutenfrie produkter.

    I området omkring markedet er der mange hyggelige spisesteder og kvarteret er mange slentreture værd. Åbningstider 7-16 man-lør. Besøg Markedet i Santa Catalina

    Mercado ecologico – økologisk marked i Palma

    To dage om ugen er der økologisk marked på Plaza del Bispe Berenguer de Palou. Det er et lille autentisk madmarked, hvor nogle økologiske landbrug sælger deres frugt, grønt, nødder, oste, brød etc.

    Her er altid en hyggelig, lokal stemning, og pladsen, markedet ligger på, er god til at hvile benene og nyde byen fra en lidt anden vinkel – enten ved legepladsen eller omkring hockeybanen. Åbningstider tirsdag og lørdag 8-14. Besøg Det økologiske marked

    Pere Garau

    Mercado Pere Garau

    Markedet ligger ca. 1 km fra centrum på pladsen Pere Garau, hvor det har været siden 1943. Her finder du de billigste priser på fødevarer, da det er øens bønder, som kommer ind til Palma og sælger deres varer her.

    Pere Garau er det eneste af Palmas markeder, der sælger små levende dyr; fugle, kaniner og kyllinger. Du får virkelig indtryk af at være havnet i et lokalt arbejderkvarter, hvis du går en tur på markedet i Pere Garau.

    Der er udendørsboder: Mandag, onsdag og fredag med tøj og sko. Tirsdag, torsdag og lørdag med frugt, grønt, dyr, planter og blomster. Åbningstider ca. 6-15. Besøg Pere Garaus marked

    Mercado de municipio Llevant

    Dette marked er et lille marked på C/ de Manuel Azaña. Markedet bliver mest brugt af de mallorcinere, som bor i området. Det er bygget i 1980’erne og ligger ikke langt fra stranden Pere Can Antoni. Det er primært et madmarked med kød, frugt, grønt, ost og fisk. Åbningstider 7-15. Besøg Det lille marked i Llevant


    Hvis du vil læse mere om, hvad Palma har at byde på, kan du læse videre her, besøg Palma, og vi har også et helt tema om shopping i Palma.

    Du kan også læse om Palmas museer eller Palmas seværdigheder.

    Hvis du vil vide mere om mange af de kulinariske oplevelser, som netop begynder med indkøb på Mallorcas markeder, så læs med i vores artikler; Mallorcas køkken, Mallorcas Specialiteter, Tapas på Mallorca og top din viden med Mallorcas vin.

    Skal du bruge hjælp til at finde den gode restaurant, så kan vi også hjælpe med det.


    Rejs Til Mallorca foreslår

    Husk at du kan følge Rejs Til Mallorca for at lære mere om den unikke ø, og få det bedste ud af din næste ferie til Mallorca. Vi hjælper dig med viden om Mallorca og rejser til Mallorcaoffentlig transportBiludlejning med rabatlufthavnstransferhotellerstrande på Mallorcabyer, Mallorcas kultur, interessante udflugter, Mallorcas byliv og alt andet du skal vide om Mallorca.

    Vi beskriver også Mallorcas største feriemål som f.eks. PALMA, SÓLLER og ALCÚDIA.

    Vi kan også hjælpe dig med en billigere ferie, da vi formidler “dansker rabatter” på Mallorca, – det er et tilbud til dig med fordele til hoteller, billeje, transfer, underholdning og meget mere. Nogle af disse tilbud er f.eks. at få rabat på biludlejning på Mallorca eller fordele og rabatter på Mallorca hoteller.

    Læs mere om Rejs Til Mallorca her.

    Er du interesseret i at leje en feriebolig, så laver vi også aftaler med udlejere, du kan læse mere om Feriebolig på Mallorca her.

    Følg os på sociale medier

    Meld dig ind i den store og originale Facebook Gruppe Danskere på Mallorca og tag del i det store Mallorca fællesskab. Følg os også på Instagram.

    Du kan også benytte dig af vores fantastiske Facebook gruppe Restauranter og barer på Mallorca, hvor du finder helt unikke anmeldelser. Du er velkommen til at tage kontakt til Rejs Til Mallorca, hvis du ønsker at samarbejde om projekter på Mallorca.

    Stinus Olesen
    Stinus Olesen
    Stinus Olesen er forfatter til rejseartikler om Mallorca. Han er kommet på Mallorca i mere end 20 år og har været boligejer i Palma siden 2009, hvorigennem han har oparbejdet en omfangsrig ekspertise indenfor Mallorcas kultur, natur og traditioner. Derudover har han specifik viden om vandring på Mallorca, Palmas kultur og Mallorcas gastronomi. Han er administrator af facebookgruppen "Danskere på Mallorca", forfatter til diverse samtidsromaner samt professionsbachelor i fysioterapi.