Velkommen til vin og mad på Mallorca. Her tager vi et kig på, hvorfor Mallorca bliver mere og mere kendt for både sin vin og sin gastronomi.
Vinen har været dyrket på øen siden romerne tog vinstokkene med sig måske endda også længe før, og nu har Mallorca over 70 vinhuse, der hele tiden sætter nye standarder og presser hinanden til at højne kvaliteten i vinproduktionen – både på marken, i kælderen og med den nyeste vin-viden.
Mallorcas besøgende har nok lettere ved at bestille en lokal produceret vin end nogle af øens egnsretter. Læs med her på siden om vin og mad på Mallorca og bliv inspireret til din næste Mallorcarejse.
Husk at bruge Rejs Til Mallorca til at lære mere om din rejse til Mallorca.
Hvor Mallorcas lokale specialiteter så som ”smørepølsen” Sobrasada eller ”wienerbrødet” ensaïmada måske følger de samme, gamle traditioner og opskrifter, så forsøger vingårdene hele tiden at udvikle nye vine. Det værende naturvine, orangevin eller vine med mindre fadlagring. Dette ses også i de store investeringer, vingårdene laver i disse år både, hvad angår materiel men også i viden for hele tiden at kunne producere bedre vine og udfordre vinfolket. Flere og flere vinproducenter går imod økologi og bæredygtighed.
Tager du på vinsmagning på Mallorca, vil de lokale specialiteter dukke op som tilbehør, det værende brød, pølse, mandler, oliven eller øens lækre olier. Disse lokale delikatesser kan du selvfølgelig også finde på Mallorcas markeder. Tager du på markedsdag i nogle af de små landsbyer, fx den lille hyggelige Petra vil du opleve, at gaderne summer af liv, kommer du derimod udenfor markedsdag, kan landsbyen måske virke helt søvnig. Sådan er livet på Mallorca også.
Meget af vinproduktionen foregår omkring Binissalem og Santa Maria del Camí, det er her du finder de store vinhuse såsom Jose Ferrer og Macia Battle, men også Felanitx området har nogle berømte vinhuse så som AN 2 og 4 kilo, der jo efterhånden er fast inventar på hylden hos de danske vinforhandlere.
Ligesom mange af de andre Middelhavsøer er også Mallorcas vinproduktion kendt for at dyrke lokale druer. Her går de under navne som Manto Negre, Callet og Primsal, men de gamle travere såsom som Chardonnay, Merlot, Cabernet Sauvignon stikker også deres rødder dybt ned i det mallorcinske terroir. Alt sammen er med til at skabe en vin, der både har noget velkendt over sig, som vi kender fra nogle af de andre Middelhavsdistrikter, men pga. de lokale druer bliver der tilsat lidt nyt, fremmede og måske ligefrem eksotisk i vinene.
Mange af de rødvine, der produceres på Mallorca, er kraftige, krydrede og let fadlagrede. Måske fungerer flere af dem særlig godt ved en lidt lavere temperatur, hvorfra de udvikler sig herligt i både næse og mund.
Tager vi et kig på den unikke Manto Negre drue, får du noget ganske særligt. Flere mener den har en karakter a la Pinot Noir og Nebbiolo, og i glasset kan du fx møde røde frugter og blomsternoter, der svæver over en jordagtig middelhavsbaggrund. Salud!
Køb vin fra Mallorca og tag på vinsmagning på Mallorca
Vi arbejder på en løsning, der kan bringe Mallorcas vin (og andre vine hjem til de danske forbrugere), ligesom vi snart kommer med et tilbud om at arrangere vinsmagninger på nogle interessante vinhuse på Mallorca. Imens kan du læse mere om, hvilke vinhuse der åbner dørene for vinsmagning på Mallorca.
Vin og mad på Mallorca – Mallorcas spændende køkken
Går turen til Mallorca, bør du prøver nogle af de særlige egnsretter. Måske skal du lede lidt efter en restaurant, der serverer disse specielle lokale retter, men Mallorcas køkken har mange solide og gode retter at byde på.
Er du lidt vovet, har du måske mod på at bestille en ret, der går under navnet beskidte ris? Find et menukort, hvor der står arroz brut. Arroz brut kan beskrives som en blanding mellem paella og risotto. Grøntsager og kødstykker bliver kogt med ris og giver en suppe fuld af lækre overraskelser. Alt efter årstiden og restauranten kan indholdet variere; kylling, kanin, svampe, ærter og nogle gange lidt indmad.
Var det alligevel for vovet? Da kan du bestille den altid herlige pa amb oli, der fordansket er brød med olie, der som regel også kommer med andre toppings, fx ost, chorizo eller sortfodsskinke.
Mallorcas markeder – vin og mad på Mallorca
Mange tager til Mallorca for at besøge palmeøens mange markeder. Her kan du læse mere om nogle af Mallorcas store markeder. I “læderbyen” Inca, der ligger på toglinjen fra Palma, er der også et af øens store markeder.
På øens markeder mødes de lokale, folk handler og snakker om livets gang. Turisterne er altid meget velkomne, og de lokale, der har boderne, vil med glæde fortælle om deres produkter, og er du heldig kan du få en smagsprøve, inden du beslutter dig.
På Mallorcas markeder kan du lade dig blive overrasket, få stillet din nysgerrighed og selvfølgelig handle. Her bliver der som regel solgt frugt og grønt, kunsthåndværk og tøj, og selvfølgelig mad, vin og andre delikatesser.
Vi beskriver også Mallorcas største feriemål som f.eks. PALMA, SÓLLER og ALCÚDIA.
Vi kan også hjælpe dig med en billigere ferie, da vi formidler “dansker rabatter” på Mallorca, – det er et tilbud til dig med fordele til hoteller, billeje, transfer, underholdning og meget mere. Nogle af disse tilbud er f.eks. at få rabat på biludlejning på Mallorca eller fordele og rabatter på Mallorca hoteller.