Mallorcas historie

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Denne guide til Mallorcas historie er sidst opdateret d. 17. maj 2026.

Ferieøen Mallorcas historie

Mallorcas historie har et langt liv, inden turismens indtog i 1960’erne, og uden at starte en hel undervisningstime, så skader det jo ikke at blive klædt lidt på til sit ophold på palmeøen. Hvem ved, måske giver det anledning til at besøge Palmas katedral, se den romerske ruinby Pollentia, eller falde i staver over hvor gode de er til at stable sten, og har bynavne som Banyalbufar og Binissalem ikke noget arabisk over sig?

Mallorcas historie startede med en flok stenkastere

Mallorca er lidt større end Fyn og tilhører øgruppen Balearerne. Kigger man lidt i sprogets oprindelse, finder man, at ”Balear” kommer fra græsk og betyder at kaste. For her på øerne har man forsvaret sig mod angreb fra vandsiden ved at kaste og slynge med sten. Mallorca har nemlig altid været attraktiv, og som den største af de baleariske øer har den haft en vigtig position i handel og kontrol over Middelhavet, men også som simpel rasteplads, inden sejlturen gik videre.

castell bellver palma

De tidligste kulturer

Hvis vi bladrer godt og grundt tilbage i historien, så er Mallorca bosat af forskellige folk og kulturer i årene 4000 før Kristi til 123 før Kristi. Her er huleboere, Talayot, Fønikere, Grækere og Kartagere. Der er kun få rester fra denne lange periode, men fx Capocorb Vell i LLucmajor rummer resterne af stenhuse, ligesom der også findes ruiner i den skønne landsby Arta.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Romerne

Omkring 123 før Kristi får Romerne kontrollen over Mallorca, og her findes straks flere monumenter. Fx i Pollenca ligger romernes Forum, teater og museum ”Monográfic Pollentia”. Det var romerne som bragte vindyrkning med sig til Mallorca, og her kan du læse lidt mere om Mallorcas vin.

Vandalerne

I 427 efter Kristi bliver Mallorca overtaget af Vandalerne. Det er et østgermansk folk, som ødelægger stort set alle romerske bosættelser og forfølger de kristne.

Det byzantinske rige

I 534 kommer Mallorca under Byzantinsk ledelse, og dette østromerske rige får Mallorca genkristnet, men øen ligger for langt fra Konstantinopel og er svær at beskytte mod Nord Afrikanske angreb af Maurere.

Vikingerne

Omkring 859 ankommer vikingerne til Mallorca. De kom via Atlanten og Middelhavet og nåede dermed den iberiske kyst og de baleariske. Vikingerne kom for at udplyndre og erobre værdier, de kunne tage med hjem.

Maurerne 

Fra 902 og mere end 300 år frem sidder Maurerne på magten, og i denne del af Mallorcas historie er øen nu muslimsk. Resterne af deres moské ligger under katedralen i Palma, der også huser de arabiske bade, og kommer man forbi Banyalbufar – så læg mærke til de store terrasser, der er hugget ind i bjergsiderne til opdyrkning af afgrøder eller fald i svime over stensætningerne.

Besøg de arabiske bade i Palma

Genkristning af Mallorca

Omkring 1229 vinder Kong Jaume d. 1. af Aragonien kontrollen over øen, som en del af den generobring de kristne kongeriger gennemfører i denne periode, og som efterhånden får drevet Maurerne på flugt.

katedralen i palma

Katedralen i Palma

Jaume d. 1. sætter gang i byggeriet af Palmas Katedral La Seu i 1229 og i 1601 er katedralen færdig, næsten 400 år senere. I inskription i overliggeren til klokketårnet står; ”Der er ikke lavet noget tilsvarende i hele verden,” og når man befinder sig i Katedralens søjlerum, så giver den inskription mening. I denne periode skyder kirker, klostre og borge op på øen med deres karakteristiske sandstensfacader, og de er bestemt et besøg værd, om man er i Andratx, Arta eller Alcúdia.

Det spanske rige

Herefter har forskellige konger fra den Iberiske halvø magten over Mallorca, der i slutningen af det 15. århundrede bliver indlemmet i det spanske rige.

Den Spanske Borgerkrig

I starten af Den Spanske Borgerkrig (1936-1939) lægger øen igen landskab til heftige kampe i “Slaget om Mallorca” – b.la. med udgangspunkt i Port Pollencas militærbase. Under borgerkrigen bliver Mallorca vigtig for den nationalistiske marine, og som vi husker fra historietimerne, så ender krigen med, at Franco vinder magten i hele Spanien.

Palma lufthavn og turisternes ankomst

I 1960 starter et nyt stort kapitel i Mallorcas historie. Her bliver Palmas lufthavn bygget som et led i diktatorens strategi med at få udenlandske turister til bestemte områder i landet, og dermed penge i statskassen, men det er først ved hans død i 1975, at Spanien får det demokrati og den åbenhed, vi kender i dag.

Læs mere om storbyen Palma

Balearernes selvstændighed

1/3 – 1983 får Balearerne deres selvstændighed, og nu er første marts helligdag på øerne og “Balearernes dag” fejres især i Palma med madboder og kulturelle indslag. Læs hvordan denne dag bliver fejret – Balearernes dag på Mallorca.


  • Balearerne består af Mallorca, Menorca, Formentera, Ibiza, Cabrera og Conillera.
  • Både catalansk og spansk er officielle sprog.
  • Spanien bliver medlem af EU i 1986.
  • Mallorca har ca. 940.000 indbyggere og Palma de Mallorca ca. 456.088 (2020).
  • Museu de Mallorca” i Palma fortæller hele Mallorcas historie.
  • Vil du vide mere om Mallorcas historie, kan du fx besøge Palmas museer.

Her kan du lære mere om Mallorcas specialiteter eller Tapas på Mallorca.


Billeder til artiklen Mallorcas historie: Rejs til Mallorca


Spørgsmål og svar om Mallorcas historie

Hvordan begyndte historien på Mallorca?
Du følger en ø med spor fra talayoter, romere, maurere og catalanske kongeriger, som alle har sat tydelige aftryk på landskabet og kulturen.

Hvordan påvirkede den arabiske tid Mallorca?
Du mærker stadig den mauriske arv i vandingssystemer, haver, stednavne og arkitektur – særligt i Palma og øens landbrugsområder.

Hvilke historiske steder bør du opleve?
Du kan besøge La Seu Cathedral, gamle klostre, bjerglandsbyer og historiske bymure, som fortæller om Mallorcas skiftende epoker.

Hvordan har havet præget øens historie?
Du oplever en ø, hvor handel, søfart og invasioner gennem århundreder har formet både økonomi, kultur og forbindelsen til Middelhavet.

Hvor mærker du historien stærkest i dag?
Du finder den i Palmas gamle gader, i Tramuntanas stenhuse og i de små landsbyer, hvor traditioner og byggestil stadig lever videre mellem generationerne.


Rejs Til Mallorca foreslår

REJS TIL MALLORCA er et dansk Mallorca-univers skabt af danskere med passion for øen. Vi deler guides, inspiration og praktisk viden om alt fra områder og byer på Mallorca til oplevelser, aktiv ferie, transport, markeder, mad & vin og bolig på Mallorca.

På siden finder du blandt andet guides til rejser til Mallorca, offentlig transport, troværdig biludlejning, lokale markeder, restauranter, vandring, cykling og oplevelser over hele øen. Vi arbejder løbende med temasider og artikler, som hjælper både turister, langtidsbesøgende og danskere med interesse for livet på Mallorca. Lige som vi hele tiden udgiver nyheder om Mallorca.

Vi skriver også om bolig på Mallorca, områder, hverdagsliv og mulighederne for at bo eller investere på øen. Samtidig samarbejder vi med udvalgte loyalitetspartnere, som matcher vores værdier og fokus på kvalitet, troværdighed og langsigtede relationer.

Uanset om du søger inspiration til din næste ferie, aktiv ferie på Mallorca, lokale oplevelser eller praktisk information, er målet at skabe en ærlig og folkelig dansk guide til Mallorca.

Besøg også vores Facebook Gruppe Danskere på Mallorca, som besøges af tæt ved en million mennesker hver måned.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse
Stinus Olesen
Stinus Olesenhttps://stinusolesen.com/
Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver bl.a. om Mallorcas kultur og natur, vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i Facebookgruppen "Danskere på Mallorca", Forfatter til diverse samtidsromaner.

Partnere & Hjælp

Loyalitets Partnere på Mallorca
Transfers Palma Lufthavn
Partner Reklame
Lej en bil på Mallorca
Partner Reklame
Find din oplevelse på Mallorca

Vejret på Mallorca

Palma de Mallorca
scattered clouds
27 ° C
27.1 °
24.6 °
57%
3.3m/s
25%
fre
27 °
lør
35 °
søn
36 °
man
33 °
tirs
33 °