CCA Andratx på Mallorca er beliggende i nærmest zen-agtige omgivelser blot et stenkast fra byen Andratx. Et besøg her er en elegant indføring i moderne kunst og stilistisk arkitektur. CCA Andratx (Centro Cultural Andratx) er dedikeret til skabelse og udstilling af samtidskunst, og giver dig som besøgende en unik kulturel oplevelse fra nationale samt internationale kunstnere.
Kunst og kultur på Mallorca
Mallorca er fyldt med kunstgallerier, og Palma alene har flere kunstgallerier end nogen anden spansk by, men CCA Andratx på Mallorca er dog i en kaliber for sig, da det er dedikeret til både skabelse og udstilling af samtidskunst, og så er kulturcentrets fysiske størrelse og beliggenhed med til at demonstrere dets position og betydning i kunst-landskabet.
Læs mere om kunstgallerierne i Palma.
I et stille og fredfyldt hjørne af Andratx imellem bjergene finder du den arkitektoniske bygning, der huser CCA Andratx. Bygningerne blev grundlagt af Jacob og Patricia Asbæk tilbage i 2001, og parret har siden da viet deres liv til at skabe det perfekte oplevelsesrum for besøgende, samlere og kunstnere med interesse i samtidskunst.
Entreen er i skrivende stund 8 euro, og åbningstiderne er 11-18 tirsdag – lørdag (lukket søndag og mandag). Det anbefales at afsætte nogle timer til dit besøg.
CCA Andratx på Mallorca – her ligger det
Fra Palma er der ca. 30 min i bil. Med den offentlige transport på Mallorca er der ca. 40 min fra Palma til Andratx, hvorefter en rask gåtur på 20 min foreligger for at nå frem til CCA Andratx på Mallorca.
Besøg evt. CCA Andratx på en onsdag, hvor byens markedsboder slanger sig igennem gaderne. Her sælges bl.a. tøj, tekstiler, sko, frugt, grønt, håndværksprodukter, gaver og planter.
Læs mere om Mallorcas markeder og om, hvad du ellers kan opleve i Andratx og besøg også havnebyen Port de Andratx.
CCA Andratx på Mallorca – udstilling og skabelse
Den 4.000 m2 store lyse udstillingshal udviser på fineste vis respekt for den traditionelle mallorcinske arkitektur og kombinerer denne med minimalismens tidsløshed. De forskellige udstillingsrum virker enorme og med højt til loftet, og betongulvene giver et råt look.
Her er både en permanent og skiftende udstilling. Øjet bliver virkelig udfordret, mens du går fra rum til rum og spændt venter på, hvad det næste udstillingsrum har af overraskelser. Videoinstallation, billedkunst og skulpturer. Foto, maleri og tegninger. Af og til lukker terrassens store glasdøre lidt sollys ind, ellers er al lyssætning styret og iscenesat.
Stedet arrangerer 3 – 4 internationale udstillinger om året. Udstillinger der overordnet set, iflg. kulturcentrets hjemmeside, bliver beskrevet som; “udfordrende kunstneriske projekter og eksperimenter i en bred vifte af medier”.
I mere end femten år har CCA Andratx på Mallorca givet logi til skiftende kunstnere, som på stedet arbejder på deres værker. Bygningerne fungerer altså også som et produktionssted og en platform for skabende kunstnere, og over 500 kunstnere fra 20 forskellige lande har allerede nydt godt af det. Hvilken fryd det må være at have disse omgivelser som sit arbejdsværksted.
Af og til afholdes “Open Studios”, hvor gæsterne kan få et kig ind i kunsternes værksteder, stille spørgsmål og dermed få et indblik i, hvordan CCA Andratx også er et laboratorium for den skabende kunst.
Hold fx øje med datoer på deres Instagram – CCA Andratx på Mallorca.
CCA Andratx på Mallorca er mere end kunst
Efter du har gået rundt i de store og rå betonrum, kan du sidde lidt i caféen eller tage plads i den store gårdhave, der med sine søjler, palmer og vand indbyder til ro og eftertænksomhed. Gårdhaven er det perfekte sted at læne dig tilbage og fordybe dig i dine indtryk.
CCA Andratx på Mallorca rummer også en butik, der sælger en bred vifte af kunstbøger og publikationer samt originale internationale designprodukter, smykker og grafisk kunst. Ligeledes lægger bygningerne gerne krop til forskellige former for events såsom bryllupper, fødselsdage og receptioner.
Centret omtaler sig selv som værende selvforsynende med citrusfrugter, mandler, figner og oliven. Ejendommen har også sin egen kilde, der giver tilstrækkeligt med vand til at dække centrets behov, og når du sidder i gårdhaven og forsøger at fordøje dagens indtryk, kan tankerne nemt blive henledt til så store ord som paradis.
Topbillede til artiklen “CCA Andratx på Mallorca” rejstilmallorca.dk
Rejs Til Mallorca foreslår
Husk at du kan følge Rejs Til Mallorca for at lære mere om den unikke ø, og få det bedste ud af din næste ferie til Mallorca. Vi hjælper dig med viden om Mallorca og rejser til Mallorca, offentlig transport, Biludlejning med rabat, lufthavnstransfer, hoteller, strande på Mallorca, byer, Mallorcas kultur, interessante udflugter, Mallorcas byliv og alt andet du skal vide om Mallorca.
Vi beskriver også Mallorcas største feriemål som f.eks. PALMA, SÓLLER og ALCUDIA.
Vi kan også hjælpe dig med en billigere ferie, da vi formidler “dansker rabatter” på Mallorca, – det er et tilbud til dig med fordele til hoteller, billeje, transfer, underholdning og meget mere. Nogle af disse tilbud er f.eks. at få rabat på biludlejning på Mallorca eller fordele og rabatter på Mallorca hoteller.
Læs mere om Rejs Til Mallorca her.
Er du interesseret i at leje en feriebolig, så laver vi også aftaler med udlejere, du kan læse mere om Feriebolig på Mallorca her.
Følg os på sociale medier
Meld dig ind i den store og originale Facebook Gruppe Danskere på Mallorca og tag del i det store Mallorca fællesskab. Følg os også på Instagram. Du kan også benytte dig af vores Facebook gruppe Restauranter og barer på Mallorca, hvor du finder helt unikke anmeldelser.
Du er velkommen til at tage kontakt til Rejs Til Mallorca, hvis du ønsker at samarbejde om projekter på Mallorca.