Turen går til Illetas

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Denne artikel om Turen går til Illetas er opdateret 7. juni 2026.

Når Turen går til Illetas på Mallorca, så er det ofte fordi turisterne ønsker at udnytte de små fantastiske klippestrande og gode hoteller lige vest for Palma. Hotellerne ligger ofte på kanten af klipperne med egne badeområder. Det giver en helt unik følelse, da området fra Palma og mange kilometer mod vest ofte føles lidt aflåste af store bygninger, som tager udsigten. Det oplever du tydeligt ved at køre gennem Cala Mayor lige før Illetas. Det er stort set umuligt at føle havet fra selve hovedvejen. Til gengæld er der også i Cala Mayor mange oaser, hvis du lige vil gå de sidste 50 meter.

Læs vores artikel om Spies Rejser på Mallorca – som blev en stor trendsætter på Cala Mayor og Mallorca generelt.

Men Illetas er også populær ved kun at være få minutter fra netop Cala Mayor og selve storbyen Palma. Men alligevel er Illetas heller ikke langt fra alt den natur og de lækre strande som selve kommunen Calviá tilbyder. Calviá er mod vest nabokommune til Palma. Illetas er det første feriested som byder dig velkommen i Calviá.

Vi hos Rejs Til Mallorca har vores egen gang i disse feriebyer næsten dagligt. Illetas er en lille perle, som du nemt kommer til at overse, da det kræver, at du aktivt drejer fra hovedvejen uden at kunne se, hvad der egentligt findes der. Godt gemt af vejen som flere byer på ruten. Men drejer du mod Illetas, så starter en dejlig rundtur, der for en del er ensrettet. Der går ikke lang tid, før du fornemmer området og dets tilknytning til havet.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Illetas ligger mellem Cala Mayor og Portals Nous

Illetas ligger i “fri snak” mellem Cala Mayor, eller rettere Cas Catala og Portals Nous på den anden side. Det tildeler Illetas et væld af spisemuligheder med Cala Mayor på den ene side og via Bendinat selve Portals Nous samt luksus havnen Puerto Portals i den anden ende. Der er rimeligvis ikke mange restauranter i selve Illetas, men nem og hurtig adgang i de omkringliggende områder. Uden for sommersæsonen er Illetas et meget stille område.

Ud at spise i Illetas

Der findes et par håndfulde restauranter i Illetas ud over hotellerne. Ofte søger turister til nærområderne. Men lad os lige nævne; Illetas Boulevard, som er et middelhavskøkken og Bottega Bay som er et steakhouse. Det er restauranter, vi synes godt om. Men der er flere, og området er ikke større, end en gåtur afslører det.

Finder du ikke lige, hvad du søger i Illetas, så tager det kun få minutter at komme til de mange gode restauranter i nabobyerne. Tag Bus 4 eller hop på en Taxi til et af nærområderne. Eller brug 20-30 minutter på gåturen til en af de andre restaurantområder som nævnt ovenfor.

Få hundrede meter fra Illetas ligger den danskejede Restaurant Bugambillia (link åbner video), hvor der serveres international mad på en smuk strand.

Husk vi har en Facebook Gruppe Mallorca Food & Drink Guide , hvor du kan søge råd og vejledning.

Husk at dreje af mod Illetas

På din vej fra Palma eller lufthavnen, retning Palmanova og Magaluf, er det muligt at køre mod Illetas få hundrede meter efter Cala Mayor og havnen Port Calanova, men du kan også køre ind og ud i den anden ende ved Bendinat/Portals Nous. Det er god ide at se på et kort, da vejen rundt i Illetas for en stor del er ensrettet.

Bus fra Palma til Illetas

Der findes en direkte buslinje fra flere centrale steder i Palma, som ender ved stranden Cala Comtesa i Illetas. Den bus hedder “Linje 4” (2026) og kører hyppigt. Der er mange stop på vej ind til storbyen. Denne rute betyder også, at mange som bor i Palma tager sine strandture i Illetas. Du kan på vejen f. eks. stoppe ved det kendte indkøbscenter Porto Pi.

Med den buslinje kan strandene i perioder være godt fyldt op. Læs mere om Offentlig transport på Mallorca.

Sandstrand og solsenge i Illetas - uanset om man ønsker fint sand eller klipper, så har Illetas det hele. - DIn Mallorca Guide - Rejstilmallorca.dk
Illetas har både sandstrande og klippestrande – en dejlig blanding. Foto: Photo: © Vicente Sargues | Dreamstime.com

Underskønne Illetas strande

Lad det være sagt, at Illetas er klippestrande med enkelte meget fine sandrige mindre badebugte. Med hoteller og Beach Clubs trend føles det eksklusivt. Det er måske en af Mallorcas mest betagende blandinger af de to typer strande.

De sandrige strande er Playa de Illetas, Cala Oli og Cala Comtesa. Mellem dem og på begge sider er der mange fantastiske klippeområder at bade fra og flere dragende klippeøer, som du også kan svømme til. Nogle områder er dog reelt optaget af hoteller. Husk også at være på udkik efter sejlbåde og anden vandsport, hvis du svømmer uden for bøjerne.

Strande i Illetas på Mallorca - Din Mallorca Guide - Rejstilmallorca.dk
Illetas strande på Mallorca består af tre strande med meget fint sand og resten er klippestrande. Samlet er det en fantastisk sammenblanding, som man bør udforske. Foto: Rejs Til Mallorca

Gå videre fra Cala Comtesa når turen går til Illetas

Vi vil gerne anbefale, når turen går til Illetas, at du fra stranden Cala Comtesa følger stien vest hundrede meter og går ud ved tangen eller videre, så mister du let luften, for det er ret indtagende. Nye strande byder sig til og udsigten til de små øer får lige et ekstra pift. Når turen går til Illetas på din ferie, så giver det rig mulighed for at udforske en af øens skønne badeområder. Selv om det er et sommerområde, så kan du også få mange rolige stunder året rundt i de dejlige omgivelser. Her vil overvejende være meget fred og ro.

Følg med i vores Turistvideo gruppe Mallorca Visuals og se film fra en lang række turistperler på Mallorca. Du kan specifikt se en Turistvideo af Illetas her.

Klippestrande i Illetas på Mallorca - Din Mallorca Guide - Rejstilmallorca.dk
Illetas på Mallorca er især kendt for sine mange klippestrande, som ofte ligger på kanten af hotelområder eller de tre finkornede sandstrande. Foto: Rejs Til Mallorca.

Mange goder hoteller i Illetas

De mange gode hoteller er naturligvis en af årsagerne til de mange besøgende i Illetas. Især som hoteller gennem årene blev nedlagt i Cala Mayor. Vi synes selv nogle af de dejligste og mest repræsentative for områdets struktur er Hotel Europe Playa Marina og ikke mindst nabohotellet Hotel Villas Bon Sol. Taxi og busholdeplads tæt på.

Besøg også Puro Beach – Beachclub og spisested. Noget er dyrere end andet som alt andet på Mallorca. Billede nedenfor fra Hotel Europe Playa Marine.

Hotel Europe Playa Marina - Illetas Mallorca - Din Mallorca Guide - Rejstilmallorca
Et af vores egne favorithoteller, som vi har boet på flere gange og kommer ofte på. Hotel Europe Playa Marina i Illetas – dette hotel har det hele, en lækker pool og adskillige steder at bade fra klipper. Foto: Rejs Til Mallorca.

Calviá tilbyder Mallorcabesøgende meget

Calviá er måske den kommune på Mallorca, som kan tilbyde turister mest indhold og liv. Calviá indeholder nemlig de berømte feriebyer som Palmanova, Magaluf, Santa Ponsa og ikke mindst Paguera. Så der bydes på mange kilometer kridhvide strande og mange gode restauranter inden for kommunens grænser. Dertil er det i netop Calviá kommune overordnet de fleste turistattraktioner rettet mod familier findes. Herunder et badeland, Marineland, Katmandu og mange andre forlystelser.

Find mange sjove og spændende oplevelser på Mallorca her på rejstilmallorca.dk

Og skulle der en dag være behov for lidt storby på ferien, så kan du oftest være i det centrale Palma på 15-20 minutter med bil eller taxi. Bus er dog med Linje 4 også en mulighed, den stopper dog mange steder undervejs og du må beregne 30-40 minutter for at nå det centrale Palma.


Spørgsmål og svar om turen går til Illetas på Mallorca

Hvor ligger Illetas?
Illetas ligger på Mallorcas sydvestkyst i kommunen Calvià, blot få kilometer vest for Palma. Den korte afstand til øens hovedstad gør området til et populært valg for dig, der ønsker at kombinere afslappende stranddage med kultur, shopping og gastronomiske oplevelser.

Hvad er Illetas kendt for?
Illetas er især kendt for sine små sandstrande og det krystalklare vand, der skaber et næsten caribisk udtryk på solrige dage. De hyggelige bugter, de elegante hoteller og den eksklusive atmosfære gør området til et af de mest eftertragtede steder langs Palma-bugten.

Er Illetas velegnet til en familieferie?
Ja, Illetas er et godt valg for familier. De beskyttede bugter giver ofte rolige badeforhold, og områdets overskuelige størrelse gør det nemt at komme rundt. Samtidig ligger Palma så tæt på, at du hurtigt kan supplere strandferien med spændende udflugter.

Hvilken stemning møder du i Illetas?
Stemningen er afslappet og sofistikeret. Her finder du ikke store diskoteker eller et hektisk natteliv, men snarere hyggelige restauranter, strandbarer og terrasser med udsigt over havet. Om aftenen sænker roen sig over kysten, mens solen farver horisonten i gyldne nuancer.

Hvad bør du opleve under et besøg i Illetas?
Ud over strandene er det værd at udforske de små klippebugter og de naturskønne kyststier, som snor sig langs havet. Mange besøgende kombinerer også opholdet med ture til Palma, hvor historiske seværdigheder, livlige markeder og hyggelige caféer venter blot få minutter væk.


Rejs Til Mallorca foreslår

REJS TIL MALLORCA er et dansk Mallorca-univers skabt af danskere med passion for øen. Vi deler guides, inspiration og praktisk viden om alt fra områder og byer på Mallorca til oplevelser, aktiv ferie, transport, markeder, mad & vin og bolig på Mallorca.

På siden finder du blandt andet guides til rejser til Mallorca, offentlig transport, troværdig biludlejning, lokale markeder, restauranter, vandring, cykling og oplevelser over hele øen. Vi arbejder løbende med temasider og artikler, som hjælper både turister, langtidsbesøgende og danskere med interesse for livet på Mallorca. Lige som vi hele tiden udgiver nyheder om Mallorca.

Vi skriver også om bolig på Mallorca, områder, hverdagsliv og mulighederne for at bo eller investere på øen. Samtidig samarbejder vi med udvalgte loyalitetspartnere, som matcher vores værdier og fokus på kvalitet, troværdighed og langsigtede relationer.

Uanset om du søger inspiration til din næste ferie, aktiv ferie på Mallorca, lokale oplevelser eller praktisk information, er målet at skabe en ærlig og folkelig dansk guide til Mallorca.

Besøg også vores Facebook Gruppe Danskere på Mallorca, som besøges af tæt ved en million mennesker hver måned.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse
Jan Amtrup
Jan Amtrup
Mallorca ekspert med + 28 års erfaring i udvikling og drift af onlinemedier samt redaktionelt arbejde. Spansk Resident. Uddannet i Marketing & PR, Virksomhedsøkonomi og Turisme. Har udforsket Mallorca siden 1980 med research og ophold i alle områder, boet på hundreder af hoteller og besøgt tusindvis af restauranter.

Partnere & Hjælp

Loyalitets Partnere på Mallorca
Transfers Palma Lufthavn
Partner Reklame
Lej en bil på Mallorca
Partner Reklame
Find din oplevelse på Mallorca

Vejret på Mallorca

Palma de Mallorca
broken clouds
33.3 ° C
34 °
31.4 °
37%
4m/s
61%
fre
33 °
lør
35 °
søn
35 °
man
33 °
tirs
32 °