Mallorca BoligAt flytte til Mallorca

At flytte til Mallorca

- Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Denne guide at flytte til Mallorca er sidst opdateret den 6. maj 2026.

Hvem vælger at flytte til Mallorca? Mange drømmer om at ringe efter et flyttefirma og slå sig ned på Mallorca, men hvorfor vil folk af sted, og hvilken virkelighed møder dem, når de kommer frem?

Overvejer du at flytte til Mallorca – måske vil du leje en bolig på Mallorca eller købe en lejlighed i Palma. Læs om bolighandel på Mallorca, inden du begiver dig afsted.

At flytte til Mallorca er populær blandt udlændinge

Tal fra 2022 viser, at omkring 19% af Balearernes indbyggere er udlændinge. Til sammenligning lå det tal omkring 5% i 1998. Balearerne er dermed den region i Spanien med den højeste procent af udlændinge. Kan du lidt spansk skriver Epdata om udlændinge i Spanien.

Grundet den høje andel af udlændinge har Mallorca internationale skoler, privathospitaler og et ejendomsmarked, der er vant til at servicere tysk- og engelsktalende kunder. Fx i den alsidige storby Palma er der et rigt internationalt miljø.
Læs mere om hvad Palma har at byde på.

Men folk vælger nok også at flytte til Mallorca af flere grunde end det faktum, at der i forvejen findes et internationalt samfund.

Mallorcas markeder har altid tiltrukket både lokale, tilflyttere og turister. Kontakt Rejstilmallorca.dk hvis du overvejer at flytte til Mallorca
Mallorcas markeder har altid tiltrukket både lokale, tilflyttere og turister. Kontakt Rejstilmallorca.dk hvis du overvejer at flytte til Mallorca – vi kan hjælpe dig med bolig, forsikring, bil og at falde godt til på øen.

Den mallorcinske drøm

Mange har til at starte med mærket Mallorca på egen krop, mens de har været på ferie. Og for mange starter det som en sommerforelskelse i landskabet, i Middelhavet, i klimaet, i livsstilen eller måske i gastronomien eller i Mallorcas vin.

At flytte til Mallorca – kan det ændre din livsstil?

Før i tiden var det måske mest de pensionerede, som havde klaret sig godt på arbejdsmarkedet, der valgte at leve deres otium under sydens sol, eller måske folk tog en førtidspension med sig og fik pengene til at række lidt længere her. Disse kommer stadig til øen, men der har længe været en tendens til, at folk vælger at flytte til Mallorca, mens de er yngre og et andet sted i livet.

Nu ser tilflyttere en forretningsidé på øen, og hele familier vælger at flytte til Mallorca med en drøm om at etablere egen virksomhed. Eller måske er det nemt at tage jobbet under armen, fordi der kan arbejdes via en internetforbindelse. Flere og flere unge mennesker vælger også at flytte til Mallorca og får job et sted i service-branchen eller måske som telefonsælgere.

Mange vælger nok også at flytte til Mallorca i håb om at få en livsstil med mere fritid i arbejdskalenderen til fx sport, hobbyer eller sociale sammenkomster. Simpelthen have en mere afslappet tilgang til hverdagen, end der måske kan være plads til i det mere effektive Nordeuropa.

Mange kommer også til Mallorca med et kreativt ønske. Den eksotiske ø har altid tiltrukket malere, forfattere og andre kunstnere. Her er nok lidt billigere at bo og leve, og kunstnere ser en tilværelse for sig, hvor der både er tid og rum til at udtrykke sin kreativitet, ligesom der er inspiration at hente i landskabet, kulturen og selvfølgelig i lyset.

Mange af de kreative sjæle bliver tiltrukket af roen og de spektakulære bjergbyer såsom Deiá og Valldemossa eller den smukke Sóller, hvorfra man nemt kan smutte til havnebyen Port de Soller.

Mange vælger at flytte til Mallorca for at få dyrke fritidsaktiviteter - her cykling på Mallorca. Rejstilmallorca.dk
Mange vælger at flytte til Mallorca for at få dyrke fritidsaktiviteter – her cykling på Mallorca, men det kan også være golf, vandring eller diverse vandsport.

Det lange døgn

Hvad er der med dét lys? Det er som om, at døgnet er længere på Mallorca. Hvor man måske er vant til, at en dag i Danmark slutter efter aftensmaden med lidt praktiske gøremål i hjemmet og tv-kiggeri, så kan døgnet på Mallorca ligesom strække sig længere.

Kommer du ind i en butik klokken 19, så siger de ”god eftermiddag”. Folk mødes på tapasbarerne omkring klokken 21, eller de sidder i deres døråbning ud til gaden på en medbragt stol og ser på, hvad der rører sig, og de snakker med dem, som lige kommer forbi denne aften. Af og til kan det virke som om Mallorca er et tilholdssted for livsnydere.

Spaniere bruger deres penge på at gå ud

Mange undersøgelser har igennem årene bekræftet, at hvor danskere bruger mange penge i relation til hjemmet på fx bolig, computer og tv, så bruger spanierne deres penge udenfor hjemmet til fx restaurantbesøg. Sådan bruger folk i EU deres penge.

En smuk ting er, at den ældre del af befolkningen stadig går ud og mødes. Her tænkes ikke blot på de nyligt pensioneret, men også den ældste population sætter håret og iklæder sig det fine tøj for at mødes over en kop chokolade og churros om vinteren eller en caña om sommeren.

Og hvis de er for skrøbelige til at gå ud på egen hånd, så kommer der gerne et familiemedlem og skubber deres mor eller bedstemor ud i byen, så hun på trods af høj alder kan blive ved med at have et socialt liv uden for hjemmet. En adfærd vi måske har glemt lidt i Danmark.

Folk sidder ikke bare i sofaen foran tv’et. Livet bliver levet. Og mange, som vælger at flytte til Mallorca, bliver nok også draget af denne livsstil. Der er liv i parker, pladser, strande og gader om aftenen, og det skyldes selvfølgelig også klimaet.

Den mallorcinske klima

Har man tendens til at blive vinterdeprimeret virker Mallorca jo eksotisk med sine palmer, hvide strande og frodige appelsinlunde i bjergene. Læs mere om vejret på Mallorca.

Kort sagt er sommeren varm og vinteren mild og lys, og klimaet er med til at gøre det nemt at have en udendørs livsstil. Mange, som vælger at flytte til Mallorca, har nok i forvejen en passion for sejlads, vandsport, vandring, cykling eller golf. Eller også flytter de til palmeøen med drømmen om at påbegynde en ny udendørs hobby.

Andre flytter til Mallorca, fordi de ser en spændende mulighed for at kultivere landet. Her det er muligt at få naturen til at gro på en anden måde i alt lige fra små nyttehaver, olien- og mandellunde og til den professionelle vindyrkning.

Læs om det danske vineventyr på Mallorca.

Læs mere om vandring på Mallorca og cykling på Mallorca.

Mallorcas gastronomi

Middelhavskøkkenet er eksotisk om end man er til Tapas, Mallorcas køkken eller Mallorcas specialiteter. På Mallorca har gastronomien et stærkt tilhørsforhold til landbrugets dyr. Her bliver spist meget fisk og skaldyr, søde frugter og grønt boomer i højsæsonen, og den lokale vin passer godt på et middagsbord mellem venner.

Folk går stadig på markedet og gør mange af sine indkøb her (læs mere om Mallorcas markeder og Palmas markeder.) De vil selv udvælge deres råvarer. En livsstil, som vi oppe nord på, måske har glemt lidt eller effektiviseret væk, men som måske er på vej tilbage?

Derudover er det helt normalt at mødes i siestaen midt på dagen over en frokost ude og sludre om stort og småt, inden arbejdslivet går videre.

Nogle vælger at flytte til Mallorca for at gå mere ud og mødes på barer og restauranter. Ligesom mallorcinerne altid har gjort - Rejstilmallorca.dk
Nogle vælger at flytte til Mallorca for at gå mere ud og mødes på barer og restauranter. Ligesom mallorcinerne altid har gjort. Her i bjergbyen Valldemossa. Foto © Stuart Andrews | Dreamstime.com

Bagsiden for Mallorcas tilflyttere

Alt er jo ikke bare en lyseblå himmel og et lavt blodtryk. Nogle af Mallorcas tilflyttere får hjemve, de savner den tætte kontakt til venner og familie, og de får måske fyldt fritiden ud med lidt for meget rosé i stedet for alle de planer, de rejste ud med.

Andre finder måske ø-livet lidt klaustrofobisk. Har man fx været vant til at pakke bilen og køre på eventyr igennem Europa, er det nu blevet lidt mere besværligt at få bilen med sig på ferier. Selv om øen er alsidig, vil nogle af de allermest rastløse typer måske synes, at de har set hele Mallorca efter nogle år.

Spanien er kendt og berygtet for sit bureaukrati. Det samme gælder for Mallorca. Man må indstille sig på en del papirarbejde og lange processer med at få tilladelser til fx boligtilbygninger.

Skattesystemet er opbygget anderledes, end vi kender det, og det kan være svært at navigere rundt i på egen hånd. Mange finder det derfor nødvendigt med en juridisk assistance.

Mallorcinere taler både spansk og ”mallorquín” (en catalansk dialekt), de er søde og imødekommende over for fremmede, men nogle tilflyttere kan måske alligevel støde ind i en sprogkløft, hvis de ikke mestrer sproget. Derfor kan nogle af Mallorcas tilflyttere ende med primært at opholde sig i de internationale miljøer med en følelse af ikke rigtigt at komme ind under huden på de lokale.

Og så er øen jo også kendt for at tiltrække “sæsonarbejdere”, mange kommer til Mallorca for at prøve lykken et år eller to. Pludselig kan gode bekendtskaber se sig nødsaget til at rejse videre, for nu er der ikke mere arbejde, og måske kommer man til at savne de, gode gamle venner. Måske skal man indstille sig på, at relationer er meget “her og nu”.

Alt i alt

Alligevel vælger mange at flytte til Mallorca og leve hele deres liv på øen, fordi de holder af den spanske livsstil, de elsker klimaet, landskabet og gastronomien. Venskaber opstår på tværs af nationaliteter, og det kan være forfriskende med et andet syn på livet.

Resten af Europa er alligevel ikke så lang væk, og der er mange flyafgange fra Palma til Danmark.

Og for dem hvor det startede som en sommerforelskelse, de finder ud af, at vinteren kan være hel speciel med lune og herlige solskinsdage, hvor den eksotiske ø er som støvsuget for turister og klar til at blive indtaget.

Er du interesseret i, hvor Mallorca er på vej hen, så læs med om Mallorcas fremtid.


Spørgsmål og svar om at flytte til Mallorca

Hvad skal du have styr på, før du flytter til Mallorca?
Du starter med de praktiske rammer: bolig, økonomi og opholdsgrundlag. Det giver dig et solidt fundament, før hverdagen begynder under sydens lys.

Hvilke dokumenter har du brug for?
Du skal have et NIE-nummer, som fungerer som din identifikation i Spanien. Derudover får du brug for en spansk bankkonto og ofte registrering hos de lokale myndigheder.

Hvor er det bedst at bo?
Du vælger område efter livsstil. I Palma lever du tæt på kultur og byliv, mens steder som Sóller eller Alcúdia giver mere ro og natur.

Er Mallorca familievenlig at flytte til?
Ja. Du oplever en tryg og imødekommende hverdag med gode skoler, udendørsliv og et tempo, hvor familien får mere tid sammen. Mange områder er særligt velegnede til børn.

Hvordan er hverdagen på Mallorca?
Du lever i et mildt klima med mange soltimer og en kultur, hvor livet leves ude. Samtidig kræver det tilvænning til et andet system og tempo, hvor tingene ofte tager lidt længere tid – men også giver plads til at nyde øjeblikket.


Mere om Mallorca Bolig på Rejs Til Mallorca

Mallorca Bolig er Rejs Til Mallorcas samlede boligunivers for danskere, der drømmer om at købe, leje eller sælge bolig på Mallorca.

Gennem mange år har vi opbygget et af de mest omfattende danske universer om Mallorca med artikler, guider og praktisk viden om boligmarkedet. Vores mål er at give dig overblik, inspiration og den viden, der gør det lettere at træffe de rigtige beslutninger.

Alt om bolighandel på Mallorca

Uanset om du er i de første overvejelser eller allerede er klar til at købe, finder du guider og artikler om hele boligprocessen.

Du kan blandt andet læse mere om:

  • Valg af boligområde på Mallorca
  • Valg af boligtype
  • Udgifter ved boligkøb
  • Købsprocessen trin for trin
  • De løbende udgifter som boligejer
  • Salg af bolig på Mallorca
  • Forsikringer og praktiske forhold
  • NIE-nummer og andre vigtige dokumenter

Vi opdaterer løbende vores boligunivers med ny viden og aktuelle guider.

Mallorca handler om meget mere end boliger

Når du vælger bolig på Mallorca, vælger du samtidig et område og en ny hverdag.

Derfor finder du også et stort udvalg af artikler om øens byer og områder, natur, strande, gastronomi, shopping, golf, cykling, vandring, offentlig transport og meget mere.

Jo bedre du lærer Mallorca at kende, desto lettere bliver det at finde den bolig og det område, der passer bedst til dine ønsker.

Start din Boligrejse på Mallorca

Hos Rejs Til Mallorca mener vi, at et godt boligkøb begynder med overblik – før du forelsker dig i en bestemt bolig.

Derfor hjælper vi dig med viden, inspiration og praktiske guider, så du kan starte din boligrejse på et godt fundament.

Start din Boligrejse på Mallorca med Rejs Til Mallorca, og få adgang til et voksende univers af boligartikler, lokal viden og personlig hjælp, når du er klar til næste skridt.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse
Stinus Olesen
Stinus Olesenhttps://stinusolesen.com/
Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver bl.a. om Mallorcas kultur og natur, vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i Facebookgruppen "Danskere på Mallorca", Forfatter til diverse samtidsromaner.

Partnere & Hjælp

Loyalitets Partnere på Mallorca
Transfers Palma Lufthavn
Partner Reklame
Lej en bil på Mallorca
Partner Reklame
Find din oplevelse på Mallorca

Vejret på Mallorca

Palma de Mallorca
clear sky
34.9 ° C
35.7 °
32.9 °
28%
5.9m/s
0%
lør
36 °
søn
39 °
man
31 °
tirs
32 °
ons
34 °