Billeje

Transfers

Hotel

Mere
    ForsideKulturMallorcas historie

    Mallorcas historie

    Ferieøen Mallorcas historie

    Mallorcas historie har et langt liv, inden turismens indtog i 1960’erne, og uden at starte en hel undervisningstime, så skader det jo ikke at blive klædt lidt på til sit ophold på palmeøen. Hvem ved, måske giver det anledning til at besøge Palmas katedral, se den romerske ruinby Pollentia, eller falde i staver over hvor gode de er til at stable sten, og har bynavne som Banyalbufar og Binissalem ikke noget arabisk over sig?

    Mallorcas historie startede med en flok stenkastere

    Mallorca er lidt større end Fyn og tilhører øgruppen Balearerne. Kigger man lidt i sprogets oprindelse, finder man, at ”Balear” kommer fra græsk og betyder at kaste. For her på øerne har man forsvaret sig mod angreb fra vandsiden ved at kaste og slynge med sten. Mallorca har nemlig altid været attraktiv, og som den største af de baleariske øer har den haft en vigtig position i handel og kontrol over Middelhavet, men også som simpel rasteplads, inden sejlturen gik videre.

    castell bellver palma

    De tidligste kulturer

    Hvis vi bladrer godt og grundt tilbage i historien, så er Mallorca bosat af forskellige folk og kulturer i årene 4000 før Kristi til 123 før Kristi. Her er huleboere, Talayot, Fønikere, Grækere og Kartagere. Der er kun få rester fra denne lange periode, men fx Capocorb Vell i LLucmajor rummer resterne af stenhuse, ligesom der også findes ruiner i Arta.

    Romerne

    Omkring 123 før Kristi får Romerne kontrollen over Mallorca, og her findes straks flere monumenter. Fx i Pollenca ligger romernes Forum, teater og museum ”Monográfic Pollentia”. Det var romerne som bragte vindyrkning med sig til Mallorca, og her kan du læse lidt mere om Mallorcas vin.

    Vandalerne

    I 427 efter Kristi bliver Mallorca overtaget af Vandalerne. Det er et østgermansk folk, som ødelægger stort set alle romerske bosættelser og forfølger de kristne.

    Det byzantinske rige

    I 534 kommer Mallorca under Byzantinsk ledelse, og dette østromerske rige får Mallorca genkristnet, men øen ligger for langt fra Konstantinopel og er svær at beskytte mod Nord Afrikanske angreb af Maurere.

    Vikingerne

    Omkring 859 ankommer vikingerne til Mallorca. De kom via Atlanten og Middelhavet og nåede dermed den iberiske kyst og de baleariske. Vikingerne kom for at udplyndre og erobre værdier, de kunne tage med hjem.

    Maurerne 

    Fra 902 og mere end 300 år frem sidder Maurerne på magten, og i denne del af Mallorcas historie er øen nu muslimsk. Resterne af deres moské ligger under katedralen i Palma, der også huser de arabiske bade, og kommer man forbi Banyalbufar – så læg mærke til de store terrasser, der er hugget ind i bjergsiderne til opdyrkning af afgrøder eller fald i svime over stensætningerne.

    Genkristning af Mallorca

    Omkring 1229 vinder Kong Jaume d. 1. af Aragonien kontrollen over øen, som en del af den generobring de kristne kongeriger gennemfører i denne periode, og som efterhånden får drevet Maurerne på flugt.

    katedralen i palma

    Katedralen i Palma

    Jaume d. 1. sætter gang i byggeriet af Palmas Katedral La Seu i 1229 og i 1601 er katedralen færdig, næsten 400 år senere. I inskription i overliggeren til klokketårnet står; ”Der er ikke lavet noget tilsvarende i hele verden,” og når man befinder sig i Katedralens søjlerum, så giver den inskription mening. I denne periode skyder kirker, klostre og borge op på øen med deres karakteristiske sandstensfacader, og de er bestemt et besøg værd, om man er i Andratx, Arta eller Alcúdia.

    Det spanske rige

    Herefter har forskellige konger fra den Iberiske halvø magten over Mallorca, der i slutningen af det 15. århundrede bliver indlemmet i det spanske rige.

    Den Spanske Borgerkrig

    I starten af Den Spanske Borgerkrig (1936-1939) lægger øen igen landskab til heftige kampe i “Slaget om Mallorca” – b.la. med udgangspunkt i Port Pollencas militærbase. Under borgerkrigen bliver Mallorca vigtig for den nationalistiske marine, og som vi husker fra historietimerne, så ender krigen med, at Franco vinder magten i hele Spanien.

    Palma lufthavn og turisternes ankomst

    I 1960 starter et nyt stort kapitel i Mallorcas historie. Her bliver Palmas lufthavn bygget som et led i diktatorens strategi med at få udenlandske turister til bestemte områder i landet, og dermed penge i statskassen, men det er først ved hans død i 1975, at Spanien får det demokrati og den åbenhed, vi kender i dag.

    Balearernes selvstændighed

    1/3 – 1983 får Balearerne deres selvstændighed, og nu er første marts helligdag på øerne og “Balearernes dag” fejres især i Palma med madboder og kulturelle indslag. Læs hvordan denne dag bliver fejret – Balearernes dag på Mallorca.


    • Balearerne består af Mallorca, Menorca, Formentera, Ibiza, Cabrera og Conillera.
    • Både catalansk og spansk er officielle sprog.
    • Spanien bliver medlem af EU i 1986.
    • Mallorca har ca. 940.000 indbyggere og Palma de Mallorca ca. 456.088 (2020).
    • Museu de Mallorca” i Palma fortæller hele Mallorcas historie.
    • Vil du vide mere om Mallorcas historie, kan du fx besøge Palmas museer.
    • Her kan du lære mere om Mallorcas specialiteter eller Tapas på Mallorca.

      Billeder til artiklen Mallorcas historie: Rejs til Mallorca


      Rejs Til Mallorca foreslår

      Hvis du gerne vil lære Mallorca endnu bedre at kende, så husk at følge Rejs Til Mallorca. Vi deler vores egen viden – direkte fra danskere, der bor eller lever på øen – så du får det bedste ud af både rejser til Mallorca, ferier, hverdagsliv og boligdrømme.

      På vores side kan du læse om alt fra områder på Mallorca og spændende oplevelser & ferie til praktiske ting som transport, biludlejning, shopping og vandring. Vi guider dig også til de bedste strande, lokale markeder, kultur og udflugter, så du altid er godt forberedt.

      Du kan også blive klogere på, hvordan det er at bo på Mallorca, hvad det kræver, og hvilke muligheder du har som dansker, der overvejer at flytte til øen.

      Hvis du drømmer om egen bolig, hjælper vi dig med alt om bolig på Mallorca, både for dig der vil købe og dig der vil sælge. Vi har samlet viden om køb bolig på Mallorca, omkostninger, regler og boligsalg – og vi holder dig opdateret med en ærlig og jordnær dansk vinkel.

      Er du mere nysgerrig på moderne ejerformer, så kan du også læse om medejerskab af boliger på Mallorca, hvor du får en letforståelig introduktion til, hvordan fællesejerskab fungerer i praksis.

      Vi skriver om alt fra Palma, Sóller, Alcúdia og Calvià til mindre byer som Valldemossa, Artà, Deià og Petra. Uanset hvor du drømmer om at lande, finder du en guide hos os.

      Vores fællesskab er også stærkt uden for hjemmesiden. Du kan blive en del af den store Facebook-gruppe Danskere på Mallorca, hvor tusindvis af danskere deler erfaringer, tips og anbefalinger. Vi driver også gruppen Restauranter og barer på Mallorca, hvor du finder ærlige anmeldelser fra vores brugere.
      Og vil du følge med i det visuelle univers, så kig forbi vores Instagram.

      Vil du vide mere om os, så læs vores Om os-side – eller tag direkte kontakt, hvis du ønsker sparring om bolig, samarbejde eller livet på Mallorca.

      Rejs Til Mallorca er for dig, der vil have en ærlig, folkelig og troværdig dansk guide til verdens smukkeste ø.

    Stinus Olesen
    Stinus Olesenhttps://stinusolesen.com/
    Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver om alt mellem Mallorcas kultur og natur, fx vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i Facebookgruppen "Danskere på Mallorca", Forfatter til diverse samtidsromaner.

    Partnere

    spot_img