Billeje

Transfers

Hotel

Mere
    RejserHotelPalmas hoteller og restauranter

    Palmas hoteller og restauranter

    Hvor skal du spise og bo i Palma? Dette er et meget, meget godt spørgsmål, der kræver et lidt uddybende svar. Med denne guide til Palmas hoteller og restauranter vil du få et overblik over byens mange muligheder.

    Palmas hoteller og restauranter – vi starter med hotellerne

    Som storby byder Palma på en betydelig mængde hoteller lige fra to- til femstjernede, og selv om Rådhuset har indført en turistlicens for at reducere antallet af Airbnb, tilbyder Palma også ferielejligheder, ligesom der stadig findes den mere prisvenlige indlogering på et hostal.

    Palma hotel Palma centrum

    Hotellerne i Palma centrum er som regel små, lækre og af meget høj kvalitet. Der bliver længere og længere imellem de billige værelser, idet Rådhuset vil begrænse store hoteller med få stjerner i det gamle Palma.

    Et par af de nye fem stjernede skud på stammen findes på Plaza Cort, omkring Passeig Borne, ud til Plaza de Sant Francecs eller ved den gamle bymur i nærheden af Teatre Xesc Forteza. Nogle af de fire stjernede hoteller kan findes på Jaime III eller Passeig del Mallorca. Generelt indlogerer mange sig i La Lonja-kvarteret, der ligger mellem Borne, Jamie III og Passeig del Mallorca.

    Billige værelser

    Leder man udelukkende efter en billig overnatning i centrum, skal man måske søge efter 2 stjernede hoteller eller hostals. Lige bag Plaza España på Sant Miguel kan der være ledige værelser. Eller måske er der noget i C/ Apuntadors eller i C/ del Vi i i La Lonja-kvarteret.

    Tæt på Katedralen findes også et Hostal i Carrer de Sant Sebastiá, eller måske omkring den hyggelige Plaza de Quadrado. Hvis man vil være tæt på stationen, er der dukket et lidt nyere 4 stjernede hotel op i den gamle biografbygning lige på hjørnet af Plaza España og Marqués de la Fontsanta, og til tider har de billige værelser.

    De store hoteller

    De større hoteller kan også have mulighed for billigere overnatning – særligt uden for sæsonen. Mange af disse hoteller ligger langs havnen ved Paseo Marítimo, og baglandet hertil, eller langs Palmas Avenida’ere , der omkranser den gamle bydel.

    Desuden findes mange større hoteller i Playa de Palma og i Cala Mayor, hvis man vil være helt tæt på stranden og har det fint med at pendle lidt ind til Palma centrum.

    Palmas hoteller og restauranter – nu kigger vi på restauranter

    Palmas madscene byder på alt fra Michelin til McDonalds. Her er både det traditionelle spanske køkken og det mere eksperimenterende, som man kender fra andre storbyer. Til frokost byder mange restauranter på Menu del día. Her kan man tit få tre retter og kaffe til under 15 euro. Andre snupper måske deres frokost omkring markedet i Santa Catalina eller Mercat de Olivar.

    Er du i tvivl om hvordan du spotter den gode restaurant på Mallorca?

    Her kan du læse mere Palmas markeder eller Mallorcas vin.

    palma mad

    Fiskerikvartererne

    Mange går ud og spiser i kvartererne Santa Catalina og La Lonja, hvor der både er udendørsservering og borde indenfor. Santa Catalina er et gammelt fiskerikvarter med sine karakteristiske lave huse og La Lonja den gamle børs ved havnen.

    De mondæne spisesteder

    Andre vælger det mere noble Paseo Borne, Passeig Mallorca eller Plaza Cort, og i kvarteret mellem La Rambla og Jaime III findes også adskillige fine restauranter.

    Palmas pladser

    Hvis man vil sidde på en plads, kig da forbi Plaza d’en Coll, Plaza de la Weyler eller Plaza de la Drassana.

    Om end der er mange spisesteder på selve Plaza Mayor, og disse også er besøgt af turister, hænger pris og kvaliteten nok ikke altid sammen her, men udsigten til byens summen er da hyggelig, så måske er det nok med en kaffe eller en øl. Derimod er der begyndt at skyde flere ærlige spisesteder op omkring Plaza España, Plaza Quartera og de første par hundrede meter af Calle de Aragón.

    Tapasruten om tirsdagen

    I Sa Gerreria kvarteret bag Sindicato med Moltabarra som omdrejningspunkt, er hver tirsdag tapasruten Ruta Martiana. Her er flere og flere restauranter gået med på legen, og de tilbyder drink og tapas til nedsat pris. Mallorcinerne går gerne fra sted til sted, og bydelen er levende indtil midnat.


    Hvad skal du ellers lave end besøge Palmas hoteller og restauranter? Her kan du få mere at vide om Palma – besøg Palma.

    Du kan også læse om Palmas museer eller Palmas seværdigheder. Ligesom vi har artikler om Palmas teatre og Palmas strande.


    Rejs Til Mallorca foreslår

    Husk at du kan følge Rejs Til Mallorca for at lære mere om den unikke ø, og få det bedste ud af din næste ferie til Mallorca. Vi hjælper dig med viden om Mallorca og rejser til Mallorcaoffentlig transportBiludlejning med rabatlufthavnstransferhotellerstrande på Mallorcabyer, Mallorcas kultur, interessante udflugter, Mallorcas byliv og alt andet du skal vide om Mallorca.

    Vi beskriver også Mallorcas største feriemål som f.eks. PALMA, SÓLLER og ALCÚDIA.

    Vi kan også hjælpe dig med en billigere ferie, da vi formidler “dansker rabatter” på Mallorca, – det er et tilbud til dig med fordele til hoteller, billeje, transfer, underholdning og meget mere. Nogle af disse tilbud er f.eks. at få rabat på biludlejning på Mallorca eller fordele og rabatter på Mallorca hoteller.

    Læs mere om Rejs Til Mallorca her.

    Er du interesseret i at leje en feriebolig, så laver vi også aftaler med udlejere, du kan læse mere om Feriebolig på Mallorca her.

    Følg os på sociale medier

    Meld dig ind i den store og originale Facebook Gruppe Danskere på Mallorca og tag del i det store Mallorca fællesskab. Følg os også på Instagram.

    Du kan også benytte dig af vores fantastiske Facebook gruppe Restauranter og barer på Mallorca, hvor du finder helt unikke anmeldelser. Du er velkommen til at tage kontakt til Rejs Til Mallorca, hvis du ønsker at samarbejde om projekter på Mallorca.

    Stinus Olesen
    Stinus Olesen
    Stinus Olesen er forfatter til rejseartikler om Mallorca. Han er kommet på Mallorca i mere end 20 år og har været boligejer i Palma siden 2009, hvorigennem han har oparbejdet en omfangsrig ekspertise indenfor Mallorcas kultur, natur og traditioner. Derudover har han specifik viden om vandring på Mallorca, Palmas kultur og Mallorcas gastronomi. Han er administrator af facebookgruppen "Danskere på Mallorca", forfatter til diverse samtidsromaner samt professionsbachelor i fysioterapi.
    PARTNERE spot_img
    PARTNERE spot_img