Denne artikel er skrevet tilbage i 2022, og der kan være forbehold for indhold som ikke længere er gældende.
Det er slut med fri alkohol i Magaluf og Arenal på Mallorca. I hvert fald for de mest feststemte områder i disse to resorter. Ligeledes er Pubcrawl og “Happy Hour” forbudt, og en række regler for social opførsel er indført på ferieøen. Det sker for at komme “drukturismen” til livs.
Det er som sådan ikke helt nyt, det havde sin begyndelse i lovforslag fra 2020, men pandemien har skubbet budskabet fra at nå ud til mange. Denne sommer 2022 skal det stå sin virkelige prøve, når Mallorca nu kræver en bedre opførsel i dele af de to distrikter, hvor der er mange unge og gang i festerne. Den bedre opførsel skal udmøntes via mindre alkoholindtag, mener lokalmyndighederne på de Baleariske øer, som består af de fire øer Mallorca, Ibiza, Menorca og Formentera.
Det er stadigt tilladt at sælge All Inclusive i nabodistrikter som f. eks. Palmanova og Santa Ponsa. Lige som også nogle områder af Magaluf og Arenal går fri. Man skal helt ned på et gadekort for at se, hvor grænsen går lokalt. Resten af Mallorca er uberørt af denne lokale lovgivning.
Der er så mange andre oplevelser på Mallorca end at drikke sig fuld. Læs mere her rejstilmallorca.dk
Pubcrawl og Happy Hour forbudt på Mallorca
Det som rammes i store dele af de to distrikter Magaluf og Arenal, er det såkaldte All Inclusive produkt, der normalt giver adgang til såvel måltider som “gratis” drikkevarer fra 10:00 til som regel 22:00. Det ændres for dele af de to distrikter til at være max. tre genstande til frokost og tre genstande til middagen. Der efter skal gæster selv købe alkohol i baren.
Det kan få stor budgetmæssig indflydelse for mange turister, at det er slut med fri alkohol i Magaluf og Arenal i de berørte områder. Mange rejsende har kalkuleret dette i prisen for ferien og deres samlede forbrug. Så det kan anbefales, at du læser det med små bogstaver på den rejse, som du køber.
Det skal understreges, at alkohol indeholdt i “All Inclusive” fortsat er tilladt og i brug i alle andre turistområder på Mallorca. Den nye lokale lovgivning er rettet mod dele af de to områder specifikt, hvor man hvert år ser den sociale adfærd gå lang over grænsen. Samtidigt ser vi hvert år flere tragiske dødsfald blandt unge – herunder især når de unge forsøger at springe fra balkon til balkon. Det er strengt forbudt – og lad os være klare i mælet – totalt tåbeligt og dødsensfarligt at hoppe fra balkon til balkon.
Skal du leje bil under din ferie på Mallorca, så læs mere om vores rabataftale på biludlejning på Mallorca.
Slut med fri alkohol i Magaluf og Arenal
Det er uvist endnu, hvordan det vil påvirke tendenserne for unges rejser til de to distrikter. Vi ser fortsat rejebureauer som sælger ungerejser med budskabet om All Inclusive, Pubcrawl og Happy Hour. Det er i så fald mildt sagt misvisende reklame. Ud over at det er slut med fri alkohol i Magaluf og Arenal i de berørte lokalområder, så gælder dette forbud også for visse områder af San Antonío på Ibiza. Den lokale lovgivning kommer fra den Baleariske regering.
Men den nye lovgivning er ikke kommet til uden protester. Der har været massive protester fra de lokale hoteller, restauranter, barer og butikker, da de forudser en stor nedgang på omsætningen, som den så ud før pandemien. At det er slut med fri alkohol i Magaluf og Arenal for de berørte lokalområder, er noget hotellerne frygter kan koste gæster. Det forvirrer også mange, at en gade kan adskille et “tilladt” og et “forbudt” område.
Det bliver også forbudt at sælge alkohol fra lokale butikker i aften- og nattetimerne. Så det berører hundredvis af forretningsdrivende i de to distrikter. Som det ser ud, er dette gældende fra 21:30 til 08:00.
Nye sociale regler er indført og bøderne er store
Hele Spanien har også indført et regelsæt for acceptabel social adfærd. Man er mange steder trætte af den dårlige opførsel fra turister, som har fået for meget alkohol inden borde.
Et af de store irritationsmomenter har været turisters manglende forståelse for, at badetøj hører til på stranden og ved hotelpoolen, men ikke i gadebilledet. Dette vil i fremtiden koste en bøde, hvis man går ud i gadebilledet kun i badetøj.
Det er i øvrigt heller ikke tilladt at gå rundt i gadebilledet med alkohol i hverken flasker eller nogen former for glas. Lige som det heller ikke længere er tilladt at ryge på restauranter eller barer – ikke en gang udenfor. Der er endvidere en række andre sociale regler. Især i disse festområder kan der være mange regler og bøder i spil, hvorfor man bør prøve at sætte sig ind i reglerne, når man ankommer på sin ferie. Læs op på de lokale regler i festområderne, det kan være dyrt ikke at tage det alvorligt. Spørg eventuelt i hotellets reception eller hos guider, hvis man rejser med et rejseselskab.
Slut med fri alkohol i Magaluf og Arenal områder – Har du spørgsmål, så besøg vores Facebook Gruppe Danskere På Mallorca.
Topbilledet til artiklen Slut med fri alkohol i Magaluf : Photo 57340083 / Magaluf Party © blurf | Dreamstime.com
Spørgsmål og svar til Slut med fri alkohol i Magaluf
1. Er der virkelig slut med fri alkohol i Magaluf?
Ja, i bestemte områder af Magaluf er fri alkohol på all inclusive-hoteller blevet begrænset. Gæster kan normalt få maksimalt seks alkoholiske drikke om dagen.
2. Hvor mange alkoholiske drikke må du få på all inclusive?
Du kan normalt få tre alkoholiske drikke til frokost og tre til aftensmad. Ubrugte drikke kan ikke gemmes til senere på dagen.
3. Hvorfor har Mallorca indført disse regler?
Reglerne skal dæmpe festturisme, støj og uroligheder samt skabe en mere bæredygtig og familievenlig turisme på Mallorca.
4. Gælder reglerne hele Mallorca?
Nej, reglerne gælder kun særlige områder som Magaluf, Playa de Palma og El Arenal, mens resten af Mallorca ikke er omfattet.
5. Kan du stadig købe alkohol i Magaluf?
Ja, du kan stadig købe alkohol på barer, restauranter og butikker, men visse områder har tidsbegrænsninger og særlige regler.
Rejs Til Mallorca foreslår
REJS TIL MALLORCA er et dansk Mallorca-univers skabt af danskere med passion for øen. Vi deler guides, inspiration og praktisk viden om alt fra områder og byer på Mallorca til oplevelser, aktiv ferie, transport, markeder, mad & vin og bolig på Mallorca.
På siden finder du blandt andet guides til rejser til Mallorca, offentlig transport, troværdig biludlejning, lokale markeder, restauranter, vandring, cykling og oplevelser over hele øen. Vi arbejder løbende med temasider og artikler, som hjælper både turister, langtidsbesøgende og danskere med interesse for livet på Mallorca. Lige som vi hele tiden udgiver nyheder om Mallorca.
Vi skriver også om bolig på Mallorca, områder, hverdagsliv og mulighederne for at bo eller investere på øen. Samtidig samarbejder vi med udvalgte loyalitetspartnere, som matcher vores værdier og fokus på kvalitet, troværdighed og langsigtede relationer.
Uanset om du søger inspiration til din næste ferie, aktiv ferie på Mallorca, lokale oplevelser eller praktisk information, er målet at skabe en ærlig og folkelig dansk guide til Mallorca.
Besøg også vores Facebook Gruppe Danskere på Mallorca, som besøges af tæt ved en million mennesker hver måned.




