Billeje

Transfers

Hotel

Mere
    Mallorca BoligNIE nummer på Mallorca

    NIE nummer på Mallorca

    Info om NIE nummer på Mallorca

    Mallorca Bolig kan hjælpe dig med at få et NIE nummer på Mallorca. Alternativt kan du ansøge om et NIE nummer via den nærmeste politistation – Policía Nacional. Mallorcabolig af Rejstilmallorca.dk er din loyale partner, når det drejer sig om bolighandel på Mallorca.

    Et NIE nummer står for Número de Identificación de Extranjero, og det er dit personlige spanske identitetsnummer. For de fleste boligsøgende er det et af første skridt i deres boligproces at anskaffe sig et NIE nummer på Mallorca. Det er nemlig nødvendigt at have et NIE nummer for at kunne købe bolig i Spanien, og dermed også hvis du vil købe en bolig på Mallorca.

    Tilmeld dig Mallorca Bolig gratis.

    Hvordan får jeg et NIE nummer på Mallorca?

    Den nemmeste måde at erhverve dig et NIE nummer på Mallorca er at bruge Mallorcaboligs kontaktformular, så ansøger vi for dig. Hav en mente, at der kan være en ekspeditionstid på 4 til 6 uger, derfor er det en god idé at ansøge om dit NIE nummer tidligt i din boligkøbsproces.

    Alternativt kan du ansøge om dit NIE nummer på Mallorca via Policía Nacional, hvor de har en “Extranjería afdeling”. Vær opmærksom på, at Spanien har 3 typer politi. Er du ikke spansktalende, og skal du navigere i det spanske system for første gang, bør du få assistance i din ansøgningsproces.

    Dette skal du medbringe, når du ansøger om et NIE nummer på Mallorca, når du har lavet aftale:

    Ansøgningsskema, kopi af pas, betalingsformular for NIE nummer. Besøg enhver spansk bank inden aftalen for at betale ansøgningsgebyret. Medbring kvitteringen, når du ansøger om et NIE nummer på Mallorca.

    I nogle tilfælde vil der blive bedt om en bekræftelse af motivet til din ansøgning (ønske om køb af bolig), men dette er ikke rutine.

    Hvad bliver et NIE nummer brugt til?

    Du får brug for et NIE nummer på Mallorca, hver gang du skal i kontakt med de offentlige myndigheder. Fx er det nødvendigt at have et NIE nummer for at åbne en bankkonto på Mallorca, hvis du skal købe, sælge eller forsikre en bolig på Mallorca, når du skal registrere en bil i dit navn, når du skal betale skatter i Spanien, etc.

    Mere om dit NIE nummer på Mallorca

    Dit spanske NIE nummer starter med et bogstav, og det er efterfulgt af syv tal og et andet bogstav til sidst (fx Z7654324-B). Ethvert NIE nummer er et unikt nummer for en person, og det er dermed ikke overførbart til en anden person.

    Mallorcabolig af rejstilmallorca.dk er mere end NIE nummer

    Har du allerede et spansk NIE nummer og ønsker at købe eller sælge bolig på Mallorca, er Mallorcabolig din loyale partner i din boligproces. Vi kan også hjælpe dig med forsikringer på Mallorca.

    Er du interesseret i at vide mere om, hvordan bolighandel foregår på Mallorca, da bør du læse vores guide til alt om bolighandel på Mallorca. Du kan læse om den juridiske proces og få et indtryk af hele økonomien, når du køber, ejer eller sælger bolig på Mallorca.

    Mere nysgerrig på Mallorca

    Er du ikke helt sikker på, om du skal være boligejer på Mallorca? Vil du gerne lære øen lidt bedre at kende, inden du beslutter dig? Da bør du bruge lidt tid her på vores Mallorcaportal – rejstilmallorca.dk, hvor du kan blive klogere på, hvorfor så mange mennesker er blevet forelsket i denne skønne ø midt ude i Middelhavet. Læs fx om Mallorcas natur, kultur eller Mallorcas strande. Vandring på Mallorca, Mallorcas vin og mad, Cykling på Mallorca og alle Mallorcas store og små byer.

    Besøg også vores store gruppe på Facebook Danskere på Mallorca. Hvis du allerede har bolig på Mallorca, eller er fast besluttet på at erhverve dig bolig på Mallorca, da bør du melde dig ind i vores gruppe for Faste Mallorca danskere.

    Ansøg om NIE nummer på Mallorca - Rejstilmallorca.dk hjælper dig med alt inden for bolighandel på Mallorca
    Har du besluttet dig for at købe en bolig på Mallorca, da bør du ansøge om et NIE nummer på Mallorca. Her ses den lille, skønne fiskerby Porto Petro. Foto © Artesiawells | Dreamstime.com

    Værd at vide om NIE nummer på Mallorca

    • Et NIE nummer er dit personlige, spanske identifikationsnummer.
    • Det er nødvendigt at have et NIE nummer for kunne købe bolig på Mallorca.
    • Ansøg om NIE nummer tidligt i din boligproces.
    • Er du ikke god til at navigere i det spanske system bør du få hjælp til at ansøge om dit NIE nummer.
    Juridisk hjælp på Mallorca til bolighandel - Rejstilmallorca.dk er din loyale boligpartner på Mallorca
    Kontakt Mallorcabolig af rejstilmallorca.dk, hvis du har brug for juridisk hjælp på Mallorca til bolighandel. Her er en af Palmas mange hyggelige pladser med udeservering og leben. Foto: © Mistervlad | Dreamstime.com

    (Topbillede til NIE nummer på Mallorca: © Maksymiv7 | Dreamstime.com)

    Mere om Mallorca Bolig & Mallorca Homebase på RejsTilMallorca.dk

    Mallorca Homebase er vores samlede boligunivers på Rejs Til Mallorca. Her får du alt, du har brug for at vide om Mallorca Bolig, uanset om du vil købe, leje eller sælge bolig på Mallorca. Vi giver dig en klar og ærlig introduktion til de økonomiske forhold, de juridiske processer og alt det praktiske, der følger med en bolighandel på Mallorca.

    Mallorca Homebase fungerer som din base, hvis du drømmer om at bo på Mallorca. Her kan du lære om at leje bolig, om dagligdagens praktiske forhold og om dine muligheder som dansker, der overvejer at flytte til øen. Du kan tilmelde dig Mallorca Homebase gratis og få adgang til endnu mere viden og hjælp, når du har brug for det.

    Vi har skrevet en lang række boligartikler gennem årene, og siden Alt om Bolighandel på Mallorca er et rigtig godt sted at starte. Herfra kan du dykke ned i emner som:

    • valg af boligområde

    • valg af boligtype

    • udgifter ved boligkøb

    • købsprocessen trin for trin

    • udgifter som boligejer

    • salg af bolig på Mallorca

    Derudover finder du også artikler om forsikringer på Mallorca, hvor vi viser, hvordan du som dansk boligejer kan få trygge og gennemprøvede løsninger.

    Mallorca Homebase bygger videre på et af de mest omfattende danske universer om Mallorca. Vi udvider løbende med artikler om byer og områder, samt livsstilstemaer som vandring på Mallorca, cykling, gastronomi, mad & vin, shopping i Palma, golfbaner og den offentlige transport.

    Du kan også dykke ned i vores mange boligrelaterede temaer, fx:

    • at flytte til Mallorca

    • hvad det koster at købe bolig

    • hvordan man køber bolig på Mallorca

    • hvad det koster at eje bolig

    • køb lejlighed eller hus på Mallorca

    • salg af bolig

    • hvor det er bedst at købe

    • køb af finca

    • køb af lejlighed i Palma

    • køb af bolig i Sóller

    • og hvordan man får et NIE-nummer

    Mallorca Homebase og Mallorca Bolig er skabt for at give dig tryghed, overblik og adgang til de bedste samarbejdspartnere på markedet.

    Tilmeld dig Mallorca Homebase gratis – og få adgang til hele vores boligunivers samt personlig hjælp, når du har brug for det.

    Stinus Olesen
    Stinus Olesenhttps://stinusolesen.com/
    Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver om alt mellem Mallorcas kultur og natur, fx vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i Facebookgruppen "Danskere på Mallorca", Forfatter til diverse samtidsromaner.
    Mallorca Spaces
    spot_img