Billeje

Transfers

Hotel

Mere
    Mallorca BoligHvad koster det at købe en bolig på Mallorca

    Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca

    Drømmer du om at købe bolig, tænker du nok også; hvad koster det at købe en bolig på Mallorca? Hvis du går og kigger på boligannoncer på Mallorca, er det en god idé at læse med her, hvor vi kigger nærmere på udgifterne ved køb af bolig på Mallorca. Tilmeld dig Mallorca Bolig Gratis – hvis du overvejer at købe bolig på Mallorca.

    Er det dyrt at købe bolig på Mallorca?

    Svaret på det spørgsmål kommer selvfølgelig an på din økonomi, boligtype, beliggenhed og boligens stand. Men det er vigtigt at have med i dine overvejelser, at du til en given købspris i annoncerne bør lægge en vis procentdel. Støder du ind i en optimistisk sælger, bliver der måske blot nævnt, at der er nogle få ekstra udgifter ved et boligkøb på Mallorca.

    Dine omkostninger afhænger af, om der er tale om et nybyggeri (moms på 10% oveni) eller en gensalgsbolig (med ITP skat) og om hvor kompleks købsprocessen er.

    Som tommelfingerregel betaler du et sted mellem 12% og 15% oveni købsprisen. Disse ekstra udgifter går fx til notar, skøde, testamente, handelsskat til staten (kaldet ITP), registreringsafgift, afgift for tilslutning til forsyning el, vand og evt. gas.

    Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca med både pool og udsigt. Mallorca Bolig hjælper dig med bolighandel på Mallorca. Din Mallorca Guide
    Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca med både pool og udsigt. Mallorca Bolig hjælper dig med bolighandel på Mallorca. Din Mallorca Guide. Foto © Victor Torres | Dreamstime.com

    Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca? Advokat

    Det anbefales, at din advokat står for dokumentarbejdet samt giver dig den fulde indsigt i udgifterne. Din advokat vil også være med hos notaren samt være bindeleddet mellem dig og banken, eller mellem dig og ejendomsmægleren. Ligeledes kan det være en god idé at få din advokat til at lave et testamente til dig, da arvereglerne i Spanien er anderledes end de danske arveregler.

    - Partner -

    Professionel juridiske rådgivning bør du ikke skære fra dit budget, da denne gerne skal sørge for, at købsprocessen forløber, som den skal, at din bolig er beregnet til beboelse, at du ikke overtager en tidligere ejers gæld, etc. Spørg ind til advokatens priser og erfaringer med boligkøb på Mallorca. Det er også en god ide at sikre dig, at advokaten kun beskytter dine interesser, og dermed ikke har forbindelser til sælger eller en bygherre.

    Mange får oprettet en spansk bankkonto, der kan gøre det lettere for dig at betale diverse udgifter til boligkøbet samt på sigt de fasteudgifter, du får som boligejer på Mallorca.

    Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca? Ejendomsmægler

    Har du kigget på forskellige ejendomsmæglere og ejendomsportaler på nettet, har du måske allerede fundet ud af, at en bolig kan være til salg hos flere mæglere på sammen tid og til forskellig pris. Det er normalt på Mallorca og noget anderledes end i Danmark.

    I det hele taget kan valg af ejendomsmægler være svært, da der er mæglere rettet mod tyske, britiske eller svenske købere. Da en sælger skal betale en ejendomsmægler, prøver mange også på at sælge deres bolig på egen hånd, hvilket kan være med til at gøre boligmarkedet rodet for en førstegangskøber. Mange boliger bliver slået op på Idealista.es eller fotocasa.es, og disse steder kan være et godt sted at starte med at kigge. Husk på, at ved køb af bolig på Mallorca er din advokat din tætte samarbejdspartner.

    Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca? “Købermæglere”

    Om end “købermæglere” ikke er en officiel titel, er det en funktion, der er meget almindelig på Mallorca. Din mægler er hermed din “searcher”, og vedkommende hjælper dig med at finde din bolig, ligesom vedkommende også bistår dig i dialogen med en sælgers mægler. Din mægler betales af sælgers salær og er derfor “gratis” for dig, hvis ikke du er skrevet op hos alle øvrige mæglere. Igen anbefaler vi, at du tager kontakt til Mallorca Bolig for at blive guidet og hjulpet hele vejen igennem din boligkøbsproces.

    - Partner -
    En af de mange smukke gamle bygader i Palma på Mallorca - Alt om Bolighandel på Mallorca - Rejstilmallorca.dk af Danskere på Mallorca og Rejstilmallorca.dk
    Der er mange gamle bydele på Mallorca med istandsatte byhuse. Vil du selv renovere, bør du have styr på udgifter og tilladelser. Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca? Foto © Maciej Bledowski | Dreamstime.com

    Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca? Lån

    Har du ikke nok på opsparingen, og skal du optage lån for køb af bolig, da skal du også indregne låneudgifter samt valuar, så banken får deres fastsættelse af boligens pris og dermed kan rådgive om lånemulighederne.

    Låneprocessen kan være noget anderledes end i Danmark, og godkendelsen tager gerne et par måneder.

    Nykredit låner ud til boligkøb på Mallorca. Her kan du låne op til 80% af købesummen eller af valuarvurderingen (den laveste værdi af de to er grundlaget for beregningen af de 80%). Minimumslånebeløb ligger i skrivende stund på 100.000 euro.

    Skal du låne et mindre beløb, må du som regel ind i en spansk bank, eller måske kan du låne i din friværdi i Danmark. Det er faktisk altid en god idé at afsøge muligheden for at belåne friværdi i Danmark, da det ofte vil være billigere end at optage et lån i Spanien.

    Hvor på Mallorca er det godt at købe bolig?

    Forhåbentlig er du blevet lidt klogere på spørgsmålet: Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca? Hvilket også betyder, at du kan begynde at intensivere din søgen og finde dit område eller din by. Så hvor på Mallorca er det godt at købe bolig?

    Det kommer jo meget an på, om du leder efter en finca på Mallorcaen lejlighed i Palma, eller en bolig i Sóller. Tænk over om du vil købe hus eller lejlighed. Vil du bo midt ude på landet, i bjergene eller tæt på strand og by?

    - Partner -

    Der kan være mange flere overvejelser at gøre, inden du beslutter dig for et område på Mallorca. En god tommelfingerregel er at se øen lidt an, inden du beslutter dig. Besøg områder, du ikke havde tænkt på i starten, men se også dit favoritområde an på forskellige årstider. Et område eller en by på Mallorca kan “ændre” sig meget udenfor sæsonen. Vil du hente lidt inspiration til byer på Mallorca, har vi en stor oversigt over byerne og du kan læse om mange af de kendte byer og områder på Mallorca.

    Læs også om Alt om bolighandel på Mallorca, hvor du bl.a. kan læse vores quickguide til bolighandel på Mallorca og få et indblik i selve købsprocessen.

    Besøg også vores store gruppe på Facebook Danskere på Mallorca. Hvis du allerede har bolig på Mallorca, eller er fast besluttet på at erhverve dig bolig på Mallorca, besøg da vores gruppe for Faste Mallorca danskere.

    Topbilledet til Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca? © Nataliya Schmidt | Dreamstime.com


    Mere om Mallorca Bolig på Rejstilmallorca.dk

    Mallorca Bolig er et projekt af Rejs Til Mallorca, som hjælper dig med alt, du har brug for at vide, når det handler om at købe, leje eller sælge bolig på Mallorca. Dertil kan du lære om diverse juridiske processer, økonomi ved bolighandel og få en grundig viden om, hvordan bolighandel på Mallorca foregår.

    Mallorca Bolig er din hjemmeside om at bo på Mallorca. Du kan læse mere om at leje en bolig på Mallorca. Tilmeld dig Mallorca Bolig gratis og få mere information og adgang til hjælp. Vi har gennem nogle år forfattet en række artikler og Alt om Bolighandel på Mallorca er et godt sted at starte. Dernæst følger dusinvis af artikler såsom Valg af boligområde på Mallorca - Valg af boligtype på Mallorca - Udgifter ved boligkøb på Mallorca - Bolig købsprocessen på Mallorca - Udgifter som boligejer på Mallorca - Salg af bolig på Mallorca samt flere andre spændende artikler.

    Det er naturligt, at vi også beskriver Forsikring på Mallorca og præsenterer en potentiel god og tryg løsning på dette område.

    Generelt indeholder vores hjemmeside Rejs Til Mallorca et af de mest udbyggede informationssystemer om Mallorca, og hjemmesiden er fortsat i daglig rivende udvikling. Vi udbygger løbende med artikler om områder og byer og livstilstemaer så som vandring på Mallorca, cykling på Mallorca samt Mallorcas mad og vin.

    Andre temaer som vi er gået i dybden med er golf på Mallorca, shopping i Palma og den offentlige transport på Mallorca.

    Find flere spændende artikler om at bo på Mallorca og bolighandel i artikler som: At flytte til Mallorca - Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca - Hvordan køber jeg en bolig på Mallorca - Hvad koster det at eje en bolig på Mallorca - Køb lejlighed eller hus på Mallorca - Sælg bolig på Mallorca - Hvor er det bedst at købe en bolig på Mallorca - Køb en finca på Mallorca - Køb en lejlighed i Palma - Køb en bolig i Sóller - eller hvordan du skaffer et NIE nummer på Mallorca

    Følg med i vores udvikling og benyt dig ALTID ad vores viden og samarbejde med en række af de bedste på de forskellige markeder. Vi hjælper dig med tryghed og overblik på tværs af alle udbud.

    Tilmeld til Mallorca Bolig gratis. 

    - Partner -
    Stinus Olesen
    Stinus Olesen
    Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver om alt mellem Mallorcas kultur og natur, fx vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i Facebookgruppen "Danskere på Mallorca", Forfatter til diverse samtidsromaner.

    Partnere

    Mallorca Bolig

    Tilmeld dig Mallorca Bolig Gratis - af Rejs Til Mallorca