Har du aldrig været i teatret? Ikke noget problem! For du behøver nemlig hverken have smart tøj eller en stor pengepung for at tage i Palmas teatre. Er du en garvet teatergænger? Perfekt! For her går folk i teatret allevegne, så du finder tit billetter til omkring 10 euro.
Palma rummer både den intime cafescene, de mellemstore scener og selvfølgelig også de klassiske opsætninger i et historisk teaterrum. Uanset om du mestrer det spanske sprog eller blot lidt rejsegloser, så er Palmas teatre klar til at byde dig velkommen.
Teatre Principal – det fineste af Palmas teatre
Lige ved Plaza Mayor ligger dette historiske teater, se kort her. Teatre Principal åbnede sine døre for publikum i 1667 som en scene for komedier. Sidenhen er meget hændt; det har huset Philip den femte af Spanien og hans tropper omkring 1715, og herefter gået i forfald, blevet restaureret i 1850’erne, men allerede et år efter åbningen brændt ned efter forestillingen Macbeth. Sidenhen genopbygget og i 1860 åbnede teatret dørene igen. Herefter har teatret gennemgået et par ombygninger, udvidelser og restaureringer. Senest i 2007.
Teatret har to scener. Den lille har kapacitet til 144 og den store scene 833 tilskuere. Teatret har et meget bredt program lige fra de klassiske teateropsætninger og opera, til musik, dans og cirkus. Desuden lægger Teatre Principal tit scene til andre begivenheder på øen, som fx Mallorca Cultura om sommeren, hvorfor det altid er en god idé at tjekke deres aktuelle program.
Priser fra 10 euro. Besøg Teatre Principal
Teatre Municipal Xesc Forteza
Placeret lidt gemt i det ene hjørne af det gamle Palma ligger Teatre Xesc Forteza, se kort her. Deres sal har kapacitet til 360 og præsenterer et alsidigt program lige fra musicals, dans, til drag queen shows, børneteater, koncerter og det klassiske spanske teater.
Priser fra 12 euro. Besøg PalmaCultura
Teatre Sans
Placeret omkring Plaza Santa Eulália ligger Teatre Sans i en gotisk bygning fra omkring 1500-tallet, se kort her. Dette er en form for cafe-scene med plads til ca. 100 tilskuere. Teatre Sans er måske en lille scene blandt Palmas teatre, men det byder på et meget varieret og undersøgende teaterprogram. I indeværende i år har der fx været koncerter, flamenco, gæstespil fra Uruguay, Madrid, børneteater, improvisationsaftner og monologer af mallorcinske skuespillere. I deres program kan man se om opsætningen er på catalansk eller spansk.
Priser 10-12 euro. Besøg Teater Sans
Teatre Municipal Catalina Valls
Teatre Municipal ligger på Passeig de Mallorca og er opkaldt efter den mallorcinske skuespiller og dramatiker Catalina Valls (1920-2010), se kort her. Scenen har en kapacitet til 224 tilskuere. De har mange opsætninger til børn, unge og familier.
Priser fra 6-10 euro. Besøg PalmaCultura
Espai Ses de Voltes – nu bliver Palmas teatre en udendørsscene
Espai Ses de Voltes er en udendørsscene lige under katedralen, se kort her. Om sommeren kan der være forestillinger, og det er altid meget specielt at sidde lige ved bymuren og se teater på deres lille udendørsscene. Besøg PalmaCultura
Teatre del Mar
Et par km fra Palma centrum og lige efter Portixol-havnen ligger Teatre del Mar, se kort her. Dette kvarter (El Molinar) har altid tiltrukket forfattere, malere, musikere og andre kunstnere for sin smukke beliggenhed lige ved Middelhavet. Derfor giver det også mening, at de har deres egen teaterscene. Her bliver vist alt muligt lige fra det alternative teater, til film, koncerter og børneforestillinger.
Priser 6-20 euro. Besøg Teatre Del Mar
Trui Teatre
Ca. 4 km fra Palma Centrum finder vi det store Trui Teatre i Son Rapinya kvarteret, se kort her. Trui Teatre blev etableret i 1970’erne som en jazzscene, men teatret har i dag et bredt program med bl.a. teater, klassiske koncerter og dans. Deres sal rummer mere end 1000 tilskuere, og teatret slår sig an på, at alle tilskuere skal have perfekt udsyn og lyd uanset, hvor i salen du sidder.
Priser fra 15-20 euro. Besøg Trui Teatre
Auditorium Palma – den alsidige scene blandt Palmas teatre
På Paseo Marítimo finder vi det store Auditorium Palma, se kort her. Auditorium Palma præsenterer et alsidigt program med koncerter, ballet og teater. Besøg Auditorium Palma.
Hvis du vil læse mere om Palma.
Hvis du hellere vil gå på museum i Palma eller i biografen på Mallorca kan du læse mere om disse muligheder. Du kan også læse om Palmas museer, Palmas markeder eller Palmas seværdigheder.
Rejs Til Mallorca foreslår
Hvis du gerne vil lære Mallorca endnu bedre at kende, så husk at følge Rejs Til Mallorca. Vi deler vores egen viden – direkte fra danskere, der bor eller lever på øen – så du får det bedste ud af både rejser til Mallorca, ferier, hverdagsliv og boligdrømme.
På vores side kan du læse om alt fra områder på Mallorca og spændende oplevelser & ferie til praktiske ting som transport, biludlejning, shopping og vandring. Vi guider dig også til de bedste strande, lokale markeder, kultur og udflugter, så du altid er godt forberedt.
Du kan også blive klogere på, hvordan det er at bo på Mallorca, hvad det kræver, og hvilke muligheder du har som dansker, der overvejer at flytte til øen.
Hvis du drømmer om egen bolig, hjælper vi dig med alt om bolig på Mallorca, både for dig der vil købe og dig der vil sælge. Vi har samlet viden om køb bolig på Mallorca, omkostninger, regler og boligsalg – og vi holder dig opdateret med en ærlig og jordnær dansk vinkel.
Er du mere nysgerrig på moderne ejerformer, så kan du også læse om medejerskab af boliger på Mallorca, hvor du får en letforståelig introduktion til, hvordan fællesejerskab fungerer i praksis.
Vi skriver om alt fra Palma, Sóller, Alcúdia og Calvià til mindre byer som Valldemossa, Artà, Deià og Petra. Uanset hvor du drømmer om at lande, finder du en guide hos os.
Vores fællesskab er også stærkt uden for hjemmesiden. Du kan blive en del af den store Facebook-gruppe Danskere på Mallorca, hvor tusindvis af danskere deler erfaringer, tips og anbefalinger. Vi driver også gruppen Restauranter og barer på Mallorca, hvor du finder ærlige anmeldelser fra vores brugere.
Og vil du følge med i det visuelle univers, så kig forbi vores Instagram.
Vil du vide mere om os, så læs vores Om os-side – eller tag direkte kontakt, hvis du ønsker sparring om bolig, samarbejde eller livet på Mallorca.
Rejs Til Mallorca er for dig, der vil have en ærlig, folkelig og troværdig dansk guide til verdens smukkeste ø.


