Køb en finca på Mallorca og så har du naturen, friheden og langt til nærmeste nabo. Hvem har ikke kørt rundt på Mallorca og drømt om at have sin egen landejendom? Overvejer du at kaste dig ud i dette boligkøb, er der en del overvejelser og forhold, du bør sætte dig ind i først. Tilmeld dig Mallorca Bolig gratis – hvis du overvejer at købe bolig på Mallorca.
Læs også vores introduktion til alt om bolighandel på Mallorca.
Køb en landejendom på Mallorca
Lyder det ikke idyllisk at have din egen landejendom midt ude i Mallorcas natur, hvor der er højt til himlen og langt til nærmeste nabo? Og hvad med oliven-, mandel- eller frugttræer på grunden? Og hvorfor ikke også kultivere din egen nyttehave? Ja, måske kredser tankerne om at blive selvforsynet mht. frugt og grønt? Der er mange muligheder, når det kommer til at eje en landejendom på Mallorca.
Køb en finca på Mallorca og så får du din egen oase, det lyder nemt, men inden da bør du sætte dig ind i fincaens stand og tilladelser. En finca på Mallorca kan variere meget i størrelse. Der findes den lille ruin, der måske har tilhørt en gammel fårehyrde, og nu ligger fincaen på en forladt grund med en brønd, men ellers er fincaen helt uden forsyning af el, har ingen rindende vand og er uden kloakering. I den anden ende af skalaen findes de nyrenoverede landejendomme med adskillige soveværelser, pool, tennisbane og terrasse.

Køb en Finca på Mallorca – dette bør du overveje
Det er nødvendigt at få en grundig byggesagkyndig gennemgang af fincaens tilstand inden køb. Ligeledes bør du tilknytte en juridisk rådgiver for at sikre dig at eventuelle tilbygninger er lovlige. Tænk også på, at der kan være begrænsninger for udvidelse af fincaens faciliteter.
Hvad vil du bruge din finca på Mallorca til? Er det som et minimalistisk dansk kolonihavehus, eller er den tiltænkt familieferier, eller drømmer du om at kunne bebo din finca helårligt i fremtiden? Hvordan er mulighederne for at blive tilsluttet diverse forsyningsselskaber? Der kan være langt til rindende vand, kloakering, el, fiber-internet og lignende.
Undersøg også hvordan tilgængeligheden til fincaen er. Foregår den via små grusveje, da kan lastbiler måske have svært ved at komme frem i tilfælde af en større renovering. Læg ligeledes også mærke til hvor de tætteste byer og indkøbsmuligheder er.
Har du besøgt Mallorca om sommeren, tænker du måske mest på, hvordan din finca kan blive afkølet indenfor, men tænk også på opvarmning. Midt ude på landet eller oppe i bjergene kan vinternætterne være kølige, og den mallorcinske byggestil er jo noget anderledes, hvad angår isolering.
Bare fordi det er din egen grund, kan du ikke sådan lige grave en pool ned, udvide med en carport eller anden tilbygning. Det er nødvendigt med juridisk vurdering af fremtidige byggemuligheder. Vær opmærksom på at sagsbehandlingstiden på et rådhus kan være tidskrævende og opslidende.
En finca, der står som en forladt ruin, kan være billig og lokkende at få fingre i, men slå koldt vand i blodet og undersøg udgifter og tilladelser til renovering, inden du sætter underskriften:
Hvorfor har en tidligere ejer ikke moderniseret og udbygget fincaen? Hvorfor har den bare stået hen i årevis? Nogle gange kan det være billigere og mindre stressende at købe en “færdig” finca, der har været hele renoveringen igennem og nærmest står indflytningsklar.
Køber du en finca i udkanten af byerne, hvor oplandet endnu er fladt og udsigten god, kan der måske være planlagte byggeprojekter i støbeskeen. Det kan være svært at få indsigt i fremtidige byggeplanerne for et givent område inden et køb, men forhør dig ad hos advokat, ejendomsmægler og evt. også på det lokale rådhus.
Køb en finca på Mallorca – vedligeholdelse og opsyn
En finca på Mallorca vil højst sandsynligt kræve løbende vedligeholdelse, da den er udsat for høj varme om sommeren, efterårets regnskyl og måske lidt nattefrost om vinteren. Penge givet ud til nyt tag eller nye skodder for vinduerne kan være billigere end en større fugt- eller vandskade. Derfor må du nok også have med i dine overvejelser, om der er nogle (naboer eller et vagtfirma), der skal holde opsyn med fincaen, hvis den ikke bliver brugt henover en længere periode.
Der kan være mange emner at komme omkring, når det drejer sig om at købe en finca på Mallorca, og hele processen kan kræve megen tålmodighed, men i sidste ende kan en finca danne en perfekt ramme for familie eller venner omkring pool eller barbecue midt i den mallorcinske natur. Fra en finca er den aktive ferie oplagt – enten på selve grunden eller i de nærmeste omgivelser, og samtidig kan en finca være en base for fordybelse, ro og kreative projekter.

Køb en finca på Mallorca – søg i disse områder
Der er mange spændende områder at købe en finca i på Mallorca. Mange fincaer ligger nok på den flade og lidt øde del af Mallorca, hvor naturen lokker med ro, højt til loftet og langt til nabo. I disse område kan nogle af de mindre byer fx være Alaró, Consell eller Campos, mens de større byer kunne være Manacor, Binissalem og Inca. Men i områderne ved nærmest alle byer kan du finde fincaer, det være sig Palma, Pollensa eller Andratx.
Mange kigger også efter en finca i bjergene, og her er oplandet til de kendte byer Sóller, Deiá og Valldemossa meget attraktive. Men søg også efter fincaer i de mindre bjergegne såsom Bunyola, Banyalbufar og Estellencs.
Læs mere om Mallorcas byer her på rejstilmallorca.dk.
Uanset om du er på udkig efter en ruin på et stykke jord eller den helt moderne landejendom, så kan en finca på Mallorca ende med at danne rammen om lige netop det Mallorca liv, du drømmer om.
Køb en finca på Mallorca – var det ikke lige dig, fordi du søger du mere byliv og derved en lejlighed på Mallorca? Da kan du læse om køb en lejlighed i Palma eller køb en bolig i Sóller.
Besøg også vores store gruppe på Facebook Danskere på Mallorca. Hvis du allerede har bolig på Mallorca, eller er fast besluttet på at erhverve dig en bolig på Mallorca, da bør du melde dig ind i vores gruppe for Faste Mallorca danskere.
Topbilledet til Køb en finca på Mallorca: | Dreamstime.com
Mere om Mallorca Bolig & Mallorca Homebase på RejsTilMallorca.dk
Mallorca Homebase er vores samlede boligunivers på Rejs Til Mallorca. Her får du alt, du har brug for at vide om Mallorca Bolig, uanset om du vil købe, leje eller sælge bolig på Mallorca. Vi giver dig en klar og ærlig introduktion til de økonomiske forhold, de juridiske processer og alt det praktiske, der følger med en bolighandel på Mallorca.
Mallorca Homebase fungerer som din base, hvis du drømmer om at bo på Mallorca. Her kan du lære om at leje bolig, om dagligdagens praktiske forhold og om dine muligheder som dansker, der overvejer at flytte til øen. Du kan tilmelde dig Mallorca Homebase gratis og få adgang til endnu mere viden og hjælp, når du har brug for det.
Vi har skrevet en lang række boligartikler gennem årene, og siden Alt om Bolighandel på Mallorca er et rigtig godt sted at starte. Herfra kan du dykke ned i emner som:
-
valg af boligområde
-
valg af boligtype
-
udgifter ved boligkøb
-
købsprocessen trin for trin
-
udgifter som boligejer
-
salg af bolig på Mallorca
Derudover finder du også artikler om forsikringer på Mallorca, hvor vi viser, hvordan du som dansk boligejer kan få trygge og gennemprøvede løsninger.
Mallorca Homebase bygger videre på et af de mest omfattende danske universer om Mallorca. Vi udvider løbende med artikler om byer og områder, samt livsstilstemaer som vandring på Mallorca, cykling, gastronomi, mad & vin, shopping i Palma, golfbaner og den offentlige transport.
Du kan også dykke ned i vores mange boligrelaterede temaer, fx:
-
at flytte til Mallorca
-
hvad det koster at købe bolig
-
hvordan man køber bolig på Mallorca
-
hvad det koster at eje bolig
-
køb lejlighed eller hus på Mallorca
-
salg af bolig
-
hvor det er bedst at købe
-
køb af finca
-
køb af lejlighed i Palma
-
køb af bolig i Sóller
-
og hvordan man får et NIE-nummer
Mallorca Homebase og Mallorca Bolig er skabt for at give dig tryghed, overblik og adgang til de bedste samarbejdspartnere på markedet.
Tilmeld dig Mallorca Homebase gratis – og få adgang til hele vores boligunivers samt personlig hjælp, når du har brug for det.
