OplevelserUdflugter5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca

5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca

- Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Denne guide er sidst opdateret den 7. maj 2026 og indeholder de nyeste tips til de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca.

Læs med om de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca, hvor vi tager et kig på, hvad du kan opleve, mens du besøger byen. Om end du er til grotter, naturpark, hesteryg eller ønsker en tur til søs, vil du kunne finde spændende indhold, og ét er sikker, det kan være svært at vælge blandt de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca.

Book dine oplevelser på Mallorca via rejstilmallorca.dk

Besøg Cala d’Or på Mallorca

Det er klart, at mange rejser til Mallorca for at tage på stranden og bade, dase og måske læse en god bog, der foregår på Mallorca. Netop strandene er blandt de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca, men områdets strande er dog beskrevet i en vores hovedartikel om Cala d’Or Mallorca, hvor du kan læse mere om de lækre badevige, byen, marinaen og få ideer til din indlogering, og hvor du kan spise godt.

Du kan også spørge i vores facebookgrupper. Måske har andre nogle anbefalinger. Meld dig ind i vores store og unikke Danskere på Mallorca eller restauranter og barer på Mallorca.

Grotter nær Cala d’Or

En god familieudflugt kan være at gå på opdagelse i Mallorcas grotter, og i området omkring Cala d’Or finder du adskillige grotter. Det er både mindeværdigt at besøge naturens egne kunstværker og ikke mindst kølende i de varme sommermåneder.

Grotter på Mallorca - 5 bedste oplevelser i Cala d'Or Mallorca - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
Et besøg i nogle af Mallorcas grotter kan sætte tankerne i gang om, hvor underfundig vores klode er både udvendig og indvendig. Grotter er et godt bud på en af de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca Foto: © Dorinmarius – Dreamstime.com

Dragegrotterne på Mallorca

Lidt længere oppe ad kysten finder du havnebyen Porto Cristo, det er her, de berømte Dragegrotter ligger. Dragegrotterne er 25 meter dybe og mere end 1 km lang. De er labyrintiske og spækket med drypsten og har en lagune for enden. Rundturen i Dragegrotterne tager ca. en times tid og inkluderer klassisk musik, lysshow og sejltur på søen.

En af de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca: Gå på opdagelse i dragegrotter.

Hams grotterne på Mallorca

Lidt uden for Porto Cristo finder du grotterne Hams. Her er tale om en stor og underjordisk drypstenshule. Selv om Hams grotterne har 10 millioner år på bagen, var det først i 1905, at de blev opdaget, og i 1910 blev de som de første grotter i Spanien åbnet for offentligheden. I dag er Hams grotterne en af Mallorcas store turistattraktioner med lys, musik og en lille botanisk have.

En af de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca: Gå på opdagelse i Hams grotterne.

Grotter i Artá

Andre grotter på kyststrækningen er ”Cuevas de Arta” i den lille by Artá. Disse grotter er måske endda de bedste grotter at besøge med børn.

Læs mere om den smukke by Artá og grotterne i Arta.

Bådtur Mallorca - sejltur Mallorca - 5 bedste oplevelser i Cala d'Or Mallorca - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
At se Mallorcas kyst fra søsiden er altid en stor oplevelse. Her er Starfish-båden på vej ud i det blå. Måske får gæsterne øje på delfiner derude på Middelhavet. Foto: © Nemesio Jimenez Jimenez – Dreamstime.com

Sejltur på Mallorca – en af de fem bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca

Ønsker du en sejltur omkring kysten, da er Cala d’Or perfekt placeret. Her kan du nemt tage på en tur med sejlbåd eller katamaran. Denne kyststrækning på Mallorca er skøn at betragte fra vandsiden pga. de mange klipper, de skjulte bugter og flere små, romantiske fiskerhavne. Da flere af katamaranerne har glasbund, kan du tilmed opleve livet i havet og havbundens vegetation.

Bestil sejltur på Mallorca i Cala d’Or med Starfish.

Vandring i Cala d’Or Mallorca

En af de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca må være at vandre. Om end de fleste vælger at vandre i Mallorcas bjerge, og vi har et helt team om Vandring på Mallorca, kan du også finde gode vandreruter og vandremål omkring Cala d’Or.

Mange vælger at vandre til Es Fortí, der er en gammel fæstning. Fæstningen er fredet og en del af den nationale kulturarv. Es Fortí ligger på spidsen ved Cala Llonga, og herfra er der panoramisk udsigt til Middelhavet.

Et andet udflugtsmål kan være Santuari de la Mare de Deu de Consolacio, der ligger i ca. 200 meters højde, og hvorfra der er en pragtfuld udsigt over landet og kysten. Trapperne skal nok give mange vandrere sved på panden.

Vil du ud og vandre i Mallorcas natur, bør du besøge naturparken Mondragó. Her er markerede ruter og stier i en nærmest eventyrlig skov. Husk badetøjet. Læs mere om Mallorcas gamle naturparker.

Strande på Mallorca - naturparken Mondrago - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
En vandretur i naturparken Mondragó kan kombineres med en badetur på stranden. Mallorca har flere naturparker, hvor du kan opleve en næsten uberørt natur. Foto: © SimonDannhauer – Dreamstime.com

Andre oplagte vandremål kan være en af de andre kystbyer, fx den hyggelige Porto Petro, der har et charmerende liv omkring havnen.

Du kan også besøge landsbyen Santanyí, hvor der er marked onsdage og lørdage med mange fine boder. Her er afholdes marked i Santanyí.

Læs mere om Mallorcas alsidige markeder.

Spil Golf i Cala d’Or på Mallorca

For golfentusiaster ligger golfbanen Vall d’Or Golf blot ti kilometer væk. Her er tale om en lækker golfbane med 18 huller. Golfbanens charme kommer fra placeringen oppe i bakkerne, hvilket giver en helt unik udsigt over Middelhavet, tilmed står der mange pinjetræer og anden vegetation rundt om banen.

Læs mere om Vall d’Or golf på Mallorca – læs også om alle de andre herlige muligheder for at spille golf på Mallorca.

En tur på hesteryg kan være en af de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca

I nabobyen Porto Petro finder du staldene Rancho Jaume. Her bliver arrangeret hesteturer, fx til stierne i den skønne naturpark Mondragó. Hestene er rolige, og der tilbydes både for begyndere og øvede. Spørg efter ponyture for børnene.

Læs mere om hestetur på Mallorca.

Ikke nok med de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca?

Det bør nævnes, at cykling også er en god oplevelse på denne del af Mallorca, og via de mange landeveje kommer du hurtigt af sted. Trafikken er som regel til at overskue, og af kortere ture kan du sigte mod landsbyen Santanyí eller stranden Cala Santanyí. Søger du lidt længere ture kunne det være til landsbyerne Felanitx eller Campos.

Tag også et kig på Santuari de Sant Salvador, der ligger på en bjergtop i over 500 meters højde. Her er tale om en kirke og tidligere kloster, der oprindeligt blev bygget som et tilflugtssted, så folk kunne komme væk fra pesten. I området ses også det spektakulære kors (se artiklens topbillede) samt Kristus, og heroppefra er en svimlende udsigt over østkysten og den flade af Mallorca, og på klare dage kan du endda skimte Ibiza mod syd.


Spørgsmål og svar om de 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca

Hvad er de bedste oplevelser i Cala d’Or?
Du oplever en afslappet ferieby med små bugter, hvidkalkede bygninger og en stemning, der blander havneliv med sommerro. Strandene og den hyggelige marina er blandt de største trækplastre.

Hvilke strande skal du besøge?
Du finder små, beskyttede bugter som Cala Gran og Cala Esmeralda, hvor klart vand og rolige forhold gør det oplagt at bade og snorkle.

Hvad kan du opleve ud over strandene?
Du kan tage bådture langs kysten, besøge den elegante marina eller udforske naturen omkring Mondragó Natural Park med stier, fyrretræer og skjulte badevige.

Er Cala d’Or familievenlig?
Du oplever et roligt ferieområde med lavvandede strande, restauranter og korte afstande. Det gør byen særligt populær blandt familier med børn.

Hvornår er det bedst at besøge Cala d’Or?
Du får de mest behagelige temperaturer i forår og sensommer, mens sommeren byder på mest liv og stemning omkring havnen og strandene.

Topbillede til artiklen 5 bedste oplevelser i Cala d’Or Mallorca © Paolo Giovanni Trovo Dreamstime.com


Rejs Til Mallorca foreslår

REJS TIL MALLORCA er et dansk Mallorca-univers skabt af danskere med passion for øen. Vi deler guides, inspiration og praktisk viden om alt fra områder og byer på Mallorca til oplevelser, aktiv ferie, transport, markeder, mad & vin og bolig på Mallorca.

På siden finder du blandt andet guides til rejser til Mallorca, offentlig transport, troværdig biludlejning, lokale markeder, restauranter, vandring, cykling og oplevelser over hele øen. Vi arbejder løbende med temasider og artikler, som hjælper både turister, langtidsbesøgende og danskere med interesse for livet på Mallorca. Lige som vi hele tiden udgiver nyheder om Mallorca.

Vi skriver også om bolig på Mallorca, områder, hverdagsliv og mulighederne for at bo eller investere på øen. Samtidig samarbejder vi med udvalgte loyalitetspartnere, som matcher vores værdier og fokus på kvalitet, troværdighed og langsigtede relationer.

Uanset om du søger inspiration til din næste ferie, aktiv ferie på Mallorca, lokale oplevelser eller praktisk information, er målet at skabe en ærlig og folkelig dansk guide til Mallorca.

Besøg også vores Facebook Gruppe Danskere på Mallorca, som besøges af tæt ved en million mennesker hver måned.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse
Stinus Olesen
Stinus Olesenhttps://stinusolesen.com/
Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver bl.a. om Mallorcas kultur og natur, vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i Facebookgruppen "Danskere på Mallorca", Forfatter til diverse samtidsromaner.

Partnere & Hjælp

Loyalitets Partnere på Mallorca
Transfers Palma Lufthavn
Partner Reklame
Lej en bil på Mallorca
Partner Reklame
Find din oplevelse på Mallorca

Vejret på Mallorca

Palma de Mallorca
clear sky
29.3 ° C
30.3 °
27.6 °
44%
2.6m/s
0%
tirs
32 °
ons
33 °
tors
34 °
fre
34 °
lør
35 °