Cala MayorSpies Rejser på Mallorca

Spies Rejser på Mallorca

- Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Denne artikel om Spies Rejser på Mallorca er sidst opdateret den 8. maj 2026.

11. november 1956 indrykkede Simon Spies sin første annonce i et par danske aviser: ”Vil De bade i Middelhavet juleaftensdag?” Hermed var det danske rejseselskab født, og fortællingen om Spies Rejser på Mallorca kunne begynde.

Spies og Mallorca

Det blev dog først d. 7. februar 1957, at de 26 første Spies-gæster rejste af sted mod ferieøen. Tiden var en anden, Middelhavsøen hed i folkemunde ”Malårka”, og rejsen tog hele 36 timer. Den foregik nemlig med tog ned gennem Europa og sidenhen med skib fra Barcelona.

I 1959 gik Spies Rejser over til at flyve sine gæster på ferie, og så begyndte Spies Rejser på Mallorca for alvor at tage fart, og i gennem tiderne har millioner af danskere rejst med Spies-koncernen til mange forskellige destinationer ude i verden, men Mallorca blev ved med at være et af de mest populære feriemål.

Book dit næste hotelophold på Mallorca via rejstilmallorca.dk

Spies hoteller på Mallorca

Cala Mayor blev hurtigt danskernes foretrukne tilholdssted på Mallorca. Spies Rejser brugte især Hotel Nixe Palace, der fra verandaen havde en unik strand-udsigt. Om dagen var det netop på Cala Mayor stranden, at folket mødtes til en dukkert i det azurblå hav og en drink under parasollen, og om aftenen var det ud på danskerbarerne i Cala Mayors smalle og snoede gader.

Cala Mayor på Mallorca - Spies Rejser på Mallorca - rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
Lige bag Cala Mayor stranden ligger den snoede Avinguda Joan Miro med sine barer og restauranter. Det er på denne strækning, at flere af de gamle danskerbarer lå. Foto: © Daniel Malinowski | Dreamstime.com

Her blev der konkurreret om at lave den bedste omgang stegt flæsk og persillesovs på barer, som fx hed Den Lille Café, Rottehullet, Shu-bi-dua, Pepes Bar, Kunstnerkroen og Knold og Tot. Der blev også serveret tre håndmadder og snaps til spotpriser, og der var en hel generation af danskere, der alle skulle prøve en uge eller to i Cala Mayor.

I dag bliver der ryddet op, fornyet og renoveret i kvarteret. Det legendariske hotel Jumbo Park er blevet til BQ Belvedere, og flere af danskerbarerne er nu en saga blot.

Shu-bi-dua og Rottehullet findes dog stadig, og lidt længere nede af kysten også Bugambilia, og hvem ved, måske du kan støde ind i nogle de af gamle danskere og få en røverhistorie fra dengang, hvor Cala Mayor var centrum for de rejseglade danskere.

Spies Rejser på Mallorca indlogerer nu sine gæster på hoteller på hele øen. De bruger fx hoteller i Alcúdia- og Pollensabugten, Palma Nova, Playa de Palma, Cala d’or og Port de Sóller. Det kan godt være, at Cala Mayor ikke længere er centrum for Spies Rejser på Mallorca, men deres ferier handler stadig om sol, strand og en skøn beliggenhed.

Spies Rejser på Mallorca - Sunwing Alcuidia Beach - rejstilmallorca.dk
Hotel Sunwing i Alcúdia er et af de populære hoteller, når det handler om Spies Rejser på Mallorca. Hotellet ligger direkte på stranden og har alt til en god familieferie. Foto: Spies Rejser

Simon Spies på Mallorca

Historien fortæller, at det nok var en tilfældighed, der gjorde, at Simon Spies overhovedet blev interesseret i charterbranchen til at begynde med. Han var strandet på Mallorca uden en peseta på lommen, men han var idérig, og han fandt ud af, at hvis han lokkede kunder til en dansk restaurant, kunne han selv få sig et gratis måltid.

Simon Spies opdagede også, at der lå et stort potentiale i at udnytte hotellernes ledige og billige vinterpladser i stedet for kun at satse på de klassiske sommerrejser, som rejseselskaberne ellers kun gjorde på den tid.

Simon Spies blev kendt for mange sjove udtalelser og skøre påfund, og da han i 1981 fejrede sin 60-års fødselsdag var det med pomp og pragt i åben karret. Han var nu en af Danmarks rigeste mænd. I dag er det er snart 40 år siden, at han døde af leverkræft.

»Jeg har kun én interessant rejse tilbage. Den sidste. At dø er det eneste, jeg endnu ikke har oplevet,« skulle han have sagt.

Spies Rejser efter Simon Spies

Efter Simon Spies død har DR lavet dokumentaren; “Spies og morgenbolledamerne”, som fik meget opmærksomhed i medierne. Spies Rejser tager naturligvis skarp afstand fra de uacceptable handlinger, som blev portrætteret i dokumentaren, og som intet har at gøre med den nuværende virksomhed.

Siden Simon Spies død har Spies Rejser haft 4 forskellige ejere, og rejsekoncernen er dermed et helt andet sted i dag. Spies Rejsers ambition er at give sine feriegæster de bedste oplevelser, og heldigvis sender de stadig tusindvis af danskere af sted til Mallorca enkelt, nemt og sikkert.

Kilde og inspiration til artiklen Spies Rejser på Mallorca:

“Spies, rejs og vær glad – livsglæde gennem 50 år.” Bogen er skrevet af Anette Illum Hansen og udgivet på Saxos Forlag i 2006. Den fortæller underholdende og levende historien om de første 50 års rejse med Spies fortalt af personer tæt på Simon Spies og Spies Rejser.

Meld dig ind i vores store Facebook gruppe Danskere på Mallorca

Spørgsmål og svar om Spies Rejser på Mallorca

Hvad er Spies Rejser kendt for på Mallorca?
Du finder et stort udvalg af charterrejser, hoteller og ferieområder over hele øen – fra familievenlige strande til storbyliv i Palma.

Hvilke områder på Mallorca tilbyder Spies rejser til?
Du kan rejse til populære steder som Playa de Palma, Palma Nova, Magaluf og Palma, alt efter om du søger strand, byliv eller familieferie.

Er Spies familievenligt på Mallorca?
Ja. Du finder mange hoteller og ferieområder målrettet familier med børn, især omkring Alcúdia og Playa de Palma. Flere steder tilbyder pools, aktiviteter og korte afstande til stranden.

Kan du kombinere strand og oplevelser?
Du bor ofte tæt på både strand, shopping og udflugter. Fra Palma kan du nemt kombinere badeferie med markeder, kultur og udflugter til bjergbyer som Sóller og Valldemossa.

Hvorfor er Mallorca populær blandt Spies-gæster?
Du får en ø med korte flytider, solrigt klima og stor variation. Mallorca rummer både familievenlige strande, gastronomi, kultur og naturoplevelser – samlet på én ø.

Topbillede til artiklen Spies Rejser på Mallorca: © Vicente Sargues | Dreamstime.com


Rejs Til Mallorca foreslår

REJS TIL MALLORCA er et dansk Mallorca-univers skabt af danskere med passion for øen. Vi deler guides, inspiration og praktisk viden om alt fra områder og byer på Mallorca til oplevelser, aktiv ferie, transport, markeder, mad & vin og bolig på Mallorca.

På siden finder du blandt andet guides til rejser til Mallorca, offentlig transport, troværdig biludlejning, lokale markeder, restauranter, vandring, cykling og oplevelser over hele øen. Vi arbejder løbende med temasider og artikler, som hjælper både turister, langtidsbesøgende og danskere med interesse for livet på Mallorca. Lige som vi hele tiden udgiver nyheder om Mallorca.

Vi skriver også om bolig på Mallorca, områder, hverdagsliv og mulighederne for at bo eller investere på øen. Samtidig samarbejder vi med udvalgte loyalitetspartnere, som matcher vores værdier og fokus på kvalitet, troværdighed og langsigtede relationer.

Uanset om du søger inspiration til din næste ferie, aktiv ferie på Mallorca, lokale oplevelser eller praktisk information, er målet at skabe en ærlig og folkelig dansk guide til Mallorca.

Besøg også vores Facebook Gruppe Danskere på Mallorca, som besøges af tæt ved en million mennesker hver måned.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse
Stinus Olesen
Stinus Olesenhttps://stinusolesen.com/
Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver bl.a. om Mallorcas kultur og natur, vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i Facebookgruppen "Danskere på Mallorca", Forfatter til diverse samtidsromaner.

Partnere & Hjælp

Loyalitets Partnere på Mallorca
Transfers Palma Lufthavn
Partner Reklame
Lej en bil på Mallorca
Partner Reklame
Find din oplevelse på Mallorca

Vejret på Mallorca

Palma de Mallorca
clear sky
26.2 ° C
26.8 °
25.1 °
66%
0.5m/s
0%
tirs
32 °
ons
33 °
tors
34 °
fre
35 °
lør
27 °