Billeje

Transfers

Hotel

Mere
    Mallorca BoligLej en bolig på Mallorca

    Lej en bolig på Mallorca

    Find en lejebolig på Mallorca

    Lej en bolig på Mallorca er for dig, som skal du flytte til Mallorca eller opholde dig på øen i flere måneder fx i forbindelse med job, uddannelse eller orlov.

    Tilmeld dig Mallorca Bolig af rejstilmallorca.dk hvis du har en bolig til længere tids udlejning på Mallorca. Tilmeld dig også hvis du søger en lejebolig til et længere ophold på Mallorca.

    Søger du en lejebolig for et kortere tidsrum, anbefaler vi dig at finde en feriebolig på Mallorca – igennem vores partner har du adgang til et stort antal af boliger på Mallorca.

    Er lejebolig på Mallorca ikke noget for dig, fordi du hellere vil købe en bolig, så tag et kig på vores guide til Alt om bolighandel på Mallorca.

    Læs også om de forskellige byer og områder på Mallorca, inden du går videre med Lej en bolig på Mallorca. I vores artikel om Køb en lejlighed i Palma, kan du finde brugbar information om Palmas forskellige kvarterer.

    Se din lejebolig på Mallorca

    Hvad skal du være opmærksom på, når du vil leje en bolig på Mallorca? Mange lejere er bekymret for at blive snydt af udlejerne, og derfor kan det første råd lyde logisk, men det er simpelthen nødvendigt at se boligen fysisk, inden du underskriver en kontrakt, også selv om du befinder dig i Danmark.

    Det er en dårlig idé at leje en bolig kun ud fra billeder på internettet. Billeder kan snyde, ligesom en korrespondance med en udlejer via telefon eller mail heller ikke er det samme som at diskutere boligens faciliteter og lejekontrakten ansigt til ansigt.

    Tag derfor en kort ferie til Mallorca et par måneder, inden du skal flytte. Dette anbefales især, hvis det er en hel familie, der skal flytte. Alternativt kan du ankomme nogle uger inden din flytning og bo på hotel eller hostel og lave din intense boligsøgning, om end det kan virke mere risikabelt, da ingen ved, hvor lang tid det vil tage at finde en lejebolig på Mallorca.

    Kender du nogen på øen, som du har stor tillid til, kan vedkommende måske være dine øjne, men det anbefales, at du selv inspicerer din kommende lejebolig på Mallorca.

    Lej en bolig på Mallorca - Rejstilmallorca.dk hjælper dig med bolig, forsikring og jura på Mallorca
    Lej en bolig på Mallorca, men vær opmærksom på, at det kræver forberedelse, overvejelser og hjælp. Rejstilmallorca.dk kan hjælpe dig med at flytte til Mallorca i kortere eller længere tid. Her ses et farverigt udsnit af lejligheder i Palma. Foto © Alessandro0770 | Dreamstime.com

    Lej en bolig på Mallorca – kend dine ønsker og krav

    Hvad ønsker du af din bolig? Hvilke ting er et must og hvilke er et ekstra bonus? Skal du fx have kælderrum? I din søgning vil du nok hele tiden revidere din tjekliste, men hav nogle realistiske krav til din kommende lejebolig på Mallorca.

    Her er et par ting, der kan være værd at overveje, inden du beslutter dig:

    Ønsker du el eller gas? Er der internet eller tv? Søger du en møbleret eller umøbleret bolig? Det skal nævnes, at langt de fleste boliger udlejes møblerede.

    Aircondition (kold/varm) og i hvor mange rum? Får du brug for en parkeringsplads, kælderrum eller swimmingpool? Er der tale om en lejlighed, ligger den så i en ejendom med elevator, og hvad med terrasse eller balkon?

    Hvor skal boligen ligge ift. by/strand/natur, offentlig transport, indkøbsmuligheder eller job/uddannelse? Listen kan være meget længere, det vigtigste er, at du finder dine personlige ønsker.

    Lej bolig på Mallorca og brug ejendomsmægler/advokat eller få anden hjælp

    Er det første gang, du begiver dig ud på markedet for boligudlejning, da er det værd at overveje et mellemled som ejendomsmægler eller advokat, som dog opkræver et gebyr herfor.

    At gå med denne løsning kan give en tryghed, ligesom vedkommende kan tage sig af noget af det praktiske samt svare på nogle af alle de spørgsmål, du måtte have til boligen eller lejekontrakten. Det koster selvfølgelig, men det kan være godt givet ud at have et professionelt mellemled.

    Hvis du ikke benytter dig af et professionelt mellemled, kan du måske få rådgivning af en lokalkendt person, som kan hjælpe dig med at stille de rigtige spørgsmål. At leje en bolig på Mallorca er anderledes end i Danmark, derfor er det en god idé at have én med på sidelinjen, der både kender området og ved noget om, hvordan markedet for boligudlejning fungerer.

    Er du mere scenevant med udlejningsmarkedet, kan du måske selv indgå en aftale direkte med en privat udlejer på Mallorca.

    Lej en bolig på Mallorca – kend dine vilkår i lejekontrakten

    Hvis du bliver forevist en lejekontrakt på spansk, kan det være fristende at skrive under for at sikre dig en given bolig, men hvad er det, du underskriver? Vær helt sikker på at du forstår kontraktens indhold.

    Få fx en til at oversætte lejekontrakten, hvis du ikke forstår, hvad den indeholder. Med andre ord bør du kende til vilkårene og ikke underskrive noget urimeligt.

    Kend fx til den månedlige husleje, evt. prisstigninger, varighed af lejemål, mulighed for forlængelse/opsigelse, depositum, kæledyr, men der kan være et utalt af andre punkter, vedtægter og rettigheder, der er gode at have styr på.

    Besøg også vores store gruppe på Facebook Danskere på Mallorca. Hvis du allerede har bolig på Mallorca, eller er fast besluttet på at erhverve dig bolig på Mallorca, da bør du melde dig ind i vores gruppe for Faste Mallorca danskere.

    Topbillede til Lej en bolig på Mallorca: Foto © Veronika Galkina | Dreamstime.com

    Spansk lejekontrakt - Rejstilmallorca.dk kan hjælpe dig med bolig, forsikring og jura på Mallorca
    Læs lejekontrakten grundigt igennem og få evt. hjælp til oversættelsen, så du er helt sikker på, hvad du underskriver. Lej en bolig på Mallorca med ro i maven. Foto © Gstockstudio1 | Dreamstime.com

    Mere om Mallorca Bolig & Mallorca Homebase på RejsTilMallorca.dk

    Mallorca Homebase er vores samlede boligunivers på Rejs Til Mallorca. Her får du alt, du har brug for at vide om Mallorca Bolig, uanset om du vil købe, leje eller sælge bolig på Mallorca. Vi giver dig en klar og ærlig introduktion til de økonomiske forhold, de juridiske processer og alt det praktiske, der følger med en bolighandel på Mallorca.

    Mallorca Homebase fungerer som din base, hvis du drømmer om at bo på Mallorca. Her kan du lære om at leje bolig, om dagligdagens praktiske forhold og om dine muligheder som dansker, der overvejer at flytte til øen. Du kan tilmelde dig Mallorca Homebase gratis og få adgang til endnu mere viden og hjælp, når du har brug for det.

    Vi har skrevet en lang række boligartikler gennem årene, og siden Alt om Bolighandel på Mallorca er et rigtig godt sted at starte. Herfra kan du dykke ned i emner som:

    • valg af boligområde

    • valg af boligtype

    • udgifter ved boligkøb

    • købsprocessen trin for trin

    • udgifter som boligejer

    • salg af bolig på Mallorca

    Derudover finder du også artikler om forsikringer på Mallorca, hvor vi viser, hvordan du som dansk boligejer kan få trygge og gennemprøvede løsninger.

    Mallorca Homebase bygger videre på et af de mest omfattende danske universer om Mallorca. Vi udvider løbende med artikler om byer og områder, samt livsstilstemaer som vandring på Mallorca, cykling, gastronomi, mad & vin, shopping i Palma, golfbaner og den offentlige transport.

    Du kan også dykke ned i vores mange boligrelaterede temaer, fx:

    • at flytte til Mallorca

    • hvad det koster at købe bolig

    • hvordan man køber bolig på Mallorca

    • hvad det koster at eje bolig

    • køb lejlighed eller hus på Mallorca

    • salg af bolig

    • hvor det er bedst at købe

    • køb af finca

    • køb af lejlighed i Palma

    • køb af bolig i Sóller

    • og hvordan man får et NIE-nummer

    Mallorca Homebase og Mallorca Bolig er skabt for at give dig tryghed, overblik og adgang til de bedste samarbejdspartnere på markedet.

    Tilmeld dig Mallorca Homebase gratis – og få adgang til hele vores boligunivers samt personlig hjælp, når du har brug for det.

    Stinus Olesen
    Stinus Olesenhttps://stinusolesen.com/
    Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver om alt mellem Mallorcas kultur og natur, fx vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i Facebookgruppen "Danskere på Mallorca", Forfatter til diverse samtidsromaner.
    Mallorca Spaces
    spot_img