Hvad koster det at eje en bolig på Mallorca? Få overblik over de faste udgifter inden du beslutter dig for at købe en bolig. Læs med her hvor udgifterne som boligejer på Mallorca vil blive beskrevet. Tilmeld dig Mallorca Bolig gratis – hvis du overvejer at købe eller sælge fastejendom på Mallorca, vi har kontakt til solide og troværdige samarbejdspartnere.
Læs også vores quickguide til Alt om bolighandel på Mallorca.
Faste udgifter som boligejer på Mallorca
At købe fastejendom på Mallorca er for mange lig med at realisere en årelang drøm, men samtidig er det også vigtigt at holde hovedet koldt og klart, så inden inden du sætter underskriften på skødet og nøglerne ligger i lommen, er det en god idé at kredse lidt om spørgsmålet; hvad koster det at eje en bolig på Mallorca?
Det første svar er at, omkostningerne ved at være boligejer i Spanien ikke er lige så store sammenlignet med, hvad der skal betales, hvis du ejer fastejendom i Danmark. Du tænker nok allerede på at lægge et beløb til side om måneden til fremtidig istandsættelse, og ellers har du sikkert også gjort dig tanker om faste udgifter såsom el, vand, gas, forsikringer, bank og diverse fællesudgifter (fx i en boligforening).
Hvad koster det at eje en bolig på Mallorca? Dansk ejendomsskat
Andre udgifter kan være ejendomsskat til det danske skattevæsen. Ja, du skal betale skat i Danmark af en bolig, du ejer i Spanien: 1 % af købsværdien i skødet. Udgifterne til den spanske skat IBI (se nedenfor) kan trækkes fra den danske skat.
Satserne følger de danske skatteregler; 1% op til 3 millioner kroner og 3% derover, helt som i Danmark. Beregningsgrundlaget er købesummen omregnet efter et skema på SKATs hjemmeside.
Både renteudgifter (og bidrag) på lån og grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten skal du selv indberette på selvangivelsen. Søg vejledning hos SKAT ved tvivl.
Hvad koster det at eje en bolig på Mallorca? Spansk skat – IBI
IBI (Impuesto Sobre Bienes Inmuebles) er den spanske ejendomsskat, du årligt skal betale til rådhuset/kommunen. IBI bliver udregnet og fastsat af kommunen på baggrund af ejendomsværdien (valor catastral). Det er svært at sige præcis hvilket beløb, du kommer til at betale i IBI, men som regel ligger det i området mellem 150 – 500 euro/år alt efter boligens størrelse, byggeriets kvalitet, beliggenhed, alder, matriklens værdi, m.m.
IBI betaltes direkte til rådhuset på det lokale agéncia tributaria illes balears, men denne skat kan du med fordel sættes på betalingsservice via din spanske bank.
Hvad koster det at eje en bolig på Mallorca? Spansk skat – IRNR
IRNR (Impuesto sobre la Renta de No Residentes) er en skat, du skal betale, såfremt du ikke er skatteresident i Spanien: Dvs. du benytter kun din spanske bolig som et sommerhus og opholder dig i Spanien under 180 dage om året.
Hvis du ikke udlejer din spanske bolig, eller har andre spanske indtægter, vil IRNR blive beregnet som en procentdel (19% eller 24%) af ejendommens værdi. IRNR skal udfyldes årligt via en selvangivelse til de spanske skattemyndigheder, og betales inden årets udløb via FORM 210. Det anbefales at få en advokat eller lignende til at selvangive og betale IRNR årligt.
Såfremt du udlejer din bolig, skal du betale skat af din lejeindtægt – se nedenfor.
Hvad koster det at eje en bolig på Mallorca? Spansk renovationsafgift
Som boligejer på Mallorca er det nødvendigt at betale en renovationsafgift (Basura) for at kunne komme af med affaldet. For tiden ligger udgiften omkring 130 euro/år i Palma.
Denne renovationsafgift betales direkte til rådhuset som regel om foråret på det det lokale agéncia tributaria illes balears, men du kan med fordel sætte udgiften på betalingsservice via din spanske bank.
Indtægter fra udlejning af din feriebolig?
Er hele boligdrømmen sat op efter et regnestykke med lejeindtægter fra andre feriegæster? Da må du gøre dig klar, at der i disse år er indført en turistlicens på Mallorca, og disse kan være svære, ja nærmest umulige at få fat i, hvis boligen ikke allerede har en licens tilknyttet.
Hvis du allerede har en turistlicens og planlægger udlejning til andre feriegæster, opfordres du både til at have en god indboforsikring, samt at forhøre dig i boligforeningen inden. Der skal betales skat af indtægterne, og du skal selvangive på en særskilt spansk årsopgørelse, ligesom skattesatsen varierer alt efter lejeindtægterne.
I disse år ændrer lovene på udlejningsområdet sig, hvorfor det anbefales, at du rådfører dig med en juridisk person, som har godt kendskab til turistudlejningsmarkedet. Der er bl.a. krav til boligens standard, registrering af feriegæster, etc.
Som beskrevet ovenfor skal der betales skat af lejeindtægterne til de spanske skattemyndigheder, og beskatningen varierer afhængig af dit skattemæssige forhold til Spanien (Resident i Spanien eller Ikke Resident i Spanien).
Går overvejelserne i retning af længere tids udlejning af din feriebolig (over en måned), kan du slippe uden om at have en turistlicens. Alt i alt bør det understreges, at reglerne på udlejningsområdet er noget kringlede at navigere i på egen hånd, og det anbefales, at du søger mere information end beskrevet her. Kontakt Mallorcabolig.dk for rådgivning.
Besøg også vores store gruppe på Facebook Danskere på Mallorca. Hvis du allerede har bolig på Mallorca, eller er fast besluttet på at erhverve dig bolig på Mallorca, besøg da vores gruppe for Faste Mallorca danskere.
Topbillede til Hvad koster det at eje en bolig på Mallorca? – Foto © Longo68 | Dreamstime.com
Mere om Mallorca Bolig på Rejstilmallorca.dk
Mallorca Bolig er et projekt af Rejs Til Mallorca, som hjælper dig med alt, du har brug for at vide, når det handler om at købe, leje eller sælge bolig på Mallorca. Dertil kan du lære om diverse juridiske processer, økonomi ved bolighandel og få en grundig viden om, hvordan bolighandel på Mallorca foregår.
Mallorca Bolig er din hjemmeside om at bo på Mallorca. Du kan læse mere om at leje en bolig på Mallorca. Tilmeld dig Mallorca Bolig gratis og få mere information og adgang til hjælp. Vi har gennem nogle år forfattet en række artikler og Alt om Bolighandel på Mallorca er et godt sted at starte. Dernæst følger dusinvis af artikler såsom Valg af boligområde på Mallorca - Valg af boligtype på Mallorca - Udgifter ved boligkøb på Mallorca - Bolig købsprocessen på Mallorca - Udgifter som boligejer på Mallorca - Salg af bolig på Mallorca samt flere andre spændende artikler.
Det er naturligt, at vi også beskriver Forsikring på Mallorca og præsenterer en potentiel god og tryg løsning på dette område.
Generelt indeholder vores hjemmeside Rejs Til Mallorca et af de mest udbyggede informationssystemer om Mallorca, og hjemmesiden er fortsat i daglig rivende udvikling. Vi udbygger løbende med artikler om områder og byer og livstilstemaer så som vandring på Mallorca, cykling på Mallorca samt Mallorcas mad og vin.
Andre temaer som vi er gået i dybden med er golf på Mallorca, shopping i Palma og den offentlige transport på Mallorca.
Find flere spændende artikler om at bo på Mallorca og bolighandel i artikler som: At flytte til Mallorca - Hvad koster det at købe en bolig på Mallorca - Hvordan køber jeg en bolig på Mallorca - Hvad koster det at eje en bolig på Mallorca - Køb lejlighed eller hus på Mallorca - Sælg bolig på Mallorca - Hvor er det bedst at købe en bolig på Mallorca - Køb en finca på Mallorca - Køb en lejlighed i Palma - Køb en bolig i Sóller - eller hvordan du skaffer et NIE nummer på Mallorca.
Følg med i vores udvikling og benyt dig ALTID ad vores viden og samarbejde med en række af de bedste på de forskellige markeder. Vi hjælper dig med tryghed og overblik på tværs af alle udbud.