Her behøver du hverken købe billet eller have en universitetsgrad i kunsthistorie. Palmas gadekunstnere er alle vegne, og de er for folket.
Nogle besøgende stopper op et øjeblik, tager et billede, lægger en mønt og driver så videre i byen. Andre ryster bare på hovedet. Palmas gadekunstnere lever et hårdt liv, til tider er myndighederne efter dem, men nogle er også kommet på galleri eller blevet præmieret på landsdækkende tv.
Palmas gadekunstnere er mere end blot ballonpustere på flugt
Når du slentrer rundt i den gamle bydel, kan du ikke undgå at støde ind i Palmas gadekunstnere. Her er musikanter, mimere og karikaturtegnere. En sidder og bøjer ståltråd om til fabeldyr lige til at hænge i halskæden. En anden maler på en dåse, en teglsten eller bare på en gammel avis.
Fælles for alle af Palmas gadekunstnere er, at de håber at få en mønt fra de forbipasserende. Nogle ballonpustere lugter nok lidt af sprit, og de er måske også lidt hurtigt væk igen, da de ikke har licens til at optræde, og nok heller ikke kan betale bøden med deres ballonpusterløn.
Operasangerinde fra gaden til live-tv
Generelt er kvaliteten af Palmas gadekunstnere nok en smagssag, men du kan fx opsøge dem omkring Plaza Mayor, Sant Miguel, katedralen og Parc de la Mar. Og ja, hvem har ikke overvejet at købe en akvarel med hjem fra sin udlandsrejse? Eller siddet og spist tapas og lyttet til guitaristen og hans flamencospil, og tænkt den fyr kan sgu noget?
Og måske har netop en af disse kunstnere potentiale til at blive opdaget? Ligesom operasangerinde Naida, enke og hjemløs, hun havde stået og sunget i 15 år på Sant Miguel, og så lige pludselig var hun på landsdækkende tv og med i sangkonkurrencen La Voz Senor. Og hun vandt!
Butiksskodderne – det nye sted for Palmas gadekunstnere
Hvis du går rundt i Palma, inden byen vågner eller på en af Spaniens mange helligdage, vil du opdage, at flere og flere af de små erhvervsdrivende har malet deres butiksskodder. Mange af skodderne er så dekorative, at de forbipasserende må have et foto med hjem, og nogle butikker har endda fået mallorcinske kunstnere til at lave værker på deres skodder, og dermed får byen et liv, selv når den er lukket.
Sa Gerriera – når muren er det store lærred
I nogle kvarterer som fx omkring Sindicato, dens sidegader og i Sa Gerriera kvarteret kan du se gadekunst af en helt anden slags. Her har Palmas gadekunstnere været forbi med spraydåser og maling, og lærredet kan være en forladt bygning, en el-boks eller sågar et vejskilt.
Om end denne kunstform kan have et kort liv, da den både lever på kanten af det lovlige og hurtigt kan blive malet over af et nyt værk, så er der flere af Palmas gadekunstnere, som er startet i disse gader og sidenhen kommet ind på galleri, fx SOMA og Me Lata. Af og til har Ratacorner nogle af deres værker, og om end butikken egentlig startede som en boghandel byder Ratacorner på alt muligt indenfor kunstens genrer.
Når aftenen lægger sig over Sa Gerriera kvarteret, slæber de mallorcinske pensionister deres stole ud i gaderne. Her deler de en øl og snakker om løst og fast, mens de er omgivet af den hippe streetart. Men skynd dig, for snart er de gamle bygninger renoveret, og alt der er tilbage af Palmas eksperimenterende vægkunst, er blot et foto på mobilen.
Vil du vide mere om Palma by, så har vi her en større generel guide til Palma, og hvis du har fået blod op på tanden på mere kunst og kultur i Palma, kan du læse om Palmas museer, her er noget for en hver smag, og et af byens museer er ovenikøbet gratis.
Du kan også læse om Palmas markeder, Palmas teatre eller Palmas seværdigheder.
Rejs Til Mallorca foreslår
Hvis du gerne vil lære Mallorca endnu bedre at kende, så husk at følge Rejs Til Mallorca. Vi deler vores egen viden – direkte fra danskere, der bor eller lever på øen – så du får det bedste ud af både rejser til Mallorca, ferier, hverdagsliv og boligdrømme.
På vores side kan du læse om alt fra områder på Mallorca og spændende oplevelser & ferie til praktiske ting som transport, biludlejning, shopping og vandring. Vi guider dig også til de bedste strande, lokale markeder, kultur og udflugter, så du altid er godt forberedt.
Du kan også blive klogere på, hvordan det er at bo på Mallorca, hvad det kræver, og hvilke muligheder du har som dansker, der overvejer at flytte til øen.
Hvis du drømmer om egen bolig, hjælper vi dig med alt om bolig på Mallorca, både for dig der vil købe og dig der vil sælge. Vi har samlet viden om køb bolig på Mallorca, omkostninger, regler og boligsalg – og vi holder dig opdateret med en ærlig og jordnær dansk vinkel.
Er du mere nysgerrig på moderne ejerformer, så kan du også læse om medejerskab af boliger på Mallorca, hvor du får en letforståelig introduktion til, hvordan fællesejerskab fungerer i praksis.
Vi skriver om alt fra Palma, Sóller, Alcúdia og Calvià til mindre byer som Valldemossa, Artà, Deià og Petra. Uanset hvor du drømmer om at lande, finder du en guide hos os.
Vores fællesskab er også stærkt uden for hjemmesiden. Du kan blive en del af den store Facebook-gruppe Danskere på Mallorca, hvor tusindvis af danskere deler erfaringer, tips og anbefalinger. Vi driver også gruppen Restauranter og barer på Mallorca, hvor du finder ærlige anmeldelser fra vores brugere.
Og vil du følge med i det visuelle univers, så kig forbi vores Instagram.
Vil du vide mere om os, så læs vores Om os-side – eller tag direkte kontakt, hvis du ønsker sparring om bolig, samarbejde eller livet på Mallorca.
Rejs Til Mallorca er for dig, der vil have en ærlig, folkelig og troværdig dansk guide til verdens smukkeste ø.

Sa Gerriera – når muren er det store lærred