OplevelserUdflugterMallorcas biografer

Mallorcas biografer

- Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Denne guide til Mallorcas biografer er sidst opdateret d. 15. maj 2026.

De fleste af Mallorcas biografer ligger i Palma, men du finder også nogle midt på øen. Men hov! Er der ikke noget med, at de synkroniserer alle film med spansk tale? Det korte svar er nej. Flere biografer viser nemlig film med original engelsk tale. Her er, hvad du skal kigge efter, og kom – vi starter ude i det fri en sommeraften i Palma.

Mallorcas biografer open air

I sommersæsonen (august + september) er der open air film i Palma. Det foregår som regel i Parc del Mar bag katedralen La Seu. Der har været år, hvor de har vist dem i Ses Voltes, den permanente udendørsscene lige under katedralen. Andre år har de vist dem på den anden side af den lille sø, hvor publikum har siddet på græsbakken på medbragte tæpper. Det store lærred viser dig vej.

cinema a la fresca

Som regel begynder filmene efter kl. 21, så aftensolen ikke generer billedkvaliteten. Det anbefales, at du tjekker årets program ved at søge efter ”Cine a la fresca Palma” på Google, mange medier både engelske og spanske skriver om denne event, ligesom vi også vil forsøge at skrive om det, når tid er.

Det er altid meget stemningsfuldt at sidde en lun sommeraften i Palma og blive underholdt af det store lærred. Tjek om filmen er med engelsk sprog eller tekstet på engelsk.

Aficine – sammenslutning af Mallorcas biografer

Aficine viser filmprogram for fire af Mallorcas biografer. Oximax, Rívoli og Augusta ligger alle tre i Palma og en i Manacor.
På deres hjemmeside vælger du Películas og derefter klik på original version/V.O.S.E. Så kommer der overblik over, hvilke film de for tiden viser med originalt sprog – engelsk. Klokkeslæt vises i grøn.

Hvis du er flyende i det spanske, så er der selvfølgelig et meget større tagselvbord. Her kan du besøge Aficine.

Cineciutat

Beliggende i Palma i s’Escorsador centret finder du Cineciutat, der ligger i et hyggeligt område lidt uden for den gamle bydel. Centret består af forskellige ikoniske bygninger og rummer barer, restauranter, supermarked, biograf og andre kulturtilbud.

Bygningerne er fra starten af 1900-tallet og opført i modernismo-stilen også kendt som Jugend stil eller Art Nouveau og de lægger kulisse til et meget charmerende og levende område i byen.

filmplakater

Cineciutat viser adskillige film i originalsprog, og dermed også mange film på engelsk. Igen se efter VOSE Ingles/VOSE English. I skrivende stund har de fem film på plakaten, der er engelsksprogede. Her kan du besøge Cineciutat.

Mallorcas biografer i storcentre

Fashion Outlet Mallorca, der tidligere hed Festival Park, er et outletcenter, der ligger 12-13 km fra Palma og tilbyder udover et hav af outletvarer også en biograf. Tjek igen efter film med VOSE, der betyder, at filmen er i originalt sprog/engelsk. Her kan du besøge Festival Park.

Ligeledes findes en af Mallorcas biografer i shopping centret FAN. FAN ligger mellem Palma og lufthavnen, i skrivende stund viser de ikke nogle film med originalt sprog/engelsk, men hvem ved, om de pludselig har en eller to på plakaten. Her kan du besøge Fan bio.

Shopping centret Porto Pi har ligeledes en biograf, der efter et par års nedlukning atter er åbnet og i fulde omdrejninger. Her kan du tjekke deres program – Ocine Porto Pi.


Hvis du hellere vil i teatret, kan du læse mere her – besøg Palmas teatre.

Hvis du mere er typen, som besøger museer, så kan du her læse mere om Palmas museer.

Hvis du er mere til shopping, så er her den helt store guide til shoppig i Palma.

Vil du videre mere om Palma, kan du læse mere om byen her – besøg Palma.


Fem vigtige spørgsmål om Mallorcas biografer

Hvor finder du biografer på Mallorca?
Du finder de største biografer i Palma, mens mindre biografer og kulturbiografer også ligger i byer som Inca og Manacor.

Vises filmene på originalt sprog?
Du kan finde både spansk-dubbede film og originalversioner. Film på originalsprog er ofte markeret med “VO” eller “VOS”.

Hvilke typer biografer findes på Mallorca?
Du oplever både moderne biografer med de nyeste film og mindre kulturbiografer med europæiske film, dokumentarer og lokale arrangementer.

Er biograferne familievenlige?
Du finder mange familievenlige biografer med animationsfilm, gode faciliteter og caféområder, som gør biografturen nem for både børn og voksne.

Hvornår er det bedst at gå i biografen på Mallorca?
Du får især glæde af biograferne på varme sommerdage eller om aftenen, hvor et køligt biografbesøg giver et roligt afbræk fra strand og byliv.


Rejs Til Mallorca foreslår

REJS TIL MALLORCA er et dansk Mallorca-univers skabt af danskere med passion for øen. Vi deler guides, inspiration og praktisk viden om alt fra områder og byer på Mallorca til oplevelser, aktiv ferie, transport, markeder, mad & vin og bolig på Mallorca.

På siden finder du blandt andet guides til rejser til Mallorca, offentlig transport, troværdig biludlejning, lokale markeder, restauranter, vandring, cykling og oplevelser over hele øen. Vi arbejder løbende med temasider og artikler, som hjælper både turister, langtidsbesøgende og danskere med interesse for livet på Mallorca. Lige som vi hele tiden udgiver nyheder om Mallorca.

Vi skriver også om bolig på Mallorca, områder, hverdagsliv og mulighederne for at bo eller investere på øen. Samtidig samarbejder vi med udvalgte loyalitetspartnere, som matcher vores værdier og fokus på kvalitet, troværdighed og langsigtede relationer.

Uanset om du søger inspiration til din næste ferie, aktiv ferie på Mallorca, lokale oplevelser eller praktisk information, er målet at skabe en ærlig og folkelig dansk guide til Mallorca.

Besøg også vores Facebook Gruppe Danskere på Mallorca, som besøges af tæt ved en million mennesker hver måned.


-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse
Stinus Olesen
Stinus Olesenhttps://stinusolesen.com/
Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver bl.a. om Mallorcas kultur og natur, vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i Facebookgruppen "Danskere på Mallorca", Forfatter til diverse samtidsromaner.

Partnere & Hjælp

Loyalitets Partnere på Mallorca
Transfers Palma Lufthavn
Partner Reklame
Lej en bil på Mallorca
Partner Reklame
Find din oplevelse på Mallorca

Vejret på Mallorca

Palma de Mallorca
few clouds
24.6 ° C
25.6 °
22.4 °
68%
3.2m/s
12%
lør
35 °
søn
36 °
man
33 °
tirs
33 °
ons
26 °