Yoga på Mallorca

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Denne artikel om yoga på Mallorca er sidst opdateret d. 10. maj 2026.

Jane Rosengren har gennem mange år afviklet yoga på Mallorca, og i 2023 er hun igen aktuel med adskillige yogaferier på øen; både forår, sommer og efterår. Læs med og bliv lidt klogere på, hvad yoga er, hvad det kan gøre for dig, og hvorfor det en god idé at dyrke yoga, mens du er på ferie.

Læs mere om Jane og hendes yogaferie længere nede.

Hvorfor dyrke yoga på Mallorca?

Udfordringen for mange er at få en rutine med at komme afsted til yogatimen hver uge og måske flere gange om ugen. Det kniber med at nå det i hverdagen, og måske er det derfor, at yogaferier bliver mere og mere efterspurgte.

Når du dyrker yoga på Mallorca, kan du fordybe dig lidt mere i din krop, tjekke op på hvordan den egentlig har det, få ny energi og et nyt overskud, og måske også gøre dig et par tanker om det liv, du lever derhjemme.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse

Derfor er det helt oplagt at rejse væk for dyrke yoga på Mallorca. En yogaferie på Mallorca giver deltagernes krop og sind et stort boost hen over en uge med lune dage, sol, vandrestier, afstressende yoga og havbade.

Det virker rigtigt godt i kombination med de højere temperaturer og den blide yoga koblet med vandreturene, hvor de store muskelgrupper bliver brugt. Til sammen giver det et mærkbart resultat, som deltagerne vender tilbage for at få. På en yogaferie på Mallorca får du altså rørt dig både “stort og småt”.

Yoga på Mallorca i smukke omgivelser - Din Mallorca Guide af Rejstilmallorca.dk
På din yogaferie til Mallorca kan du dyrke din store interesse sammen med andre og i smukke omgivelser. Foto: Rejstilmallorca.dk

Yoga på Mallorca – introduktion til yoga

Kan du gætte, hvad der er den hurtigst voksende motionsform på verdensplan? Yoga! For yogaen har gjort sit indtog i den vestlig verden, og yoga har udviklet sig fra at være en kvindedomineret verden til nu også at omfatte mændene. Mændene er så at sige kommet med på yogabølgen.

Men hvorfor er en mere end 3.000 år gammel indisk tradition på den måde strøget direkte til tops på popularitetsbarometeret?

Janes bedste bud er, at mange i den fortravlede, vestlige verden mangler et sted, hvor stress, jag, forpligtelser, larm, telefoner og ansvar ikke kan nå ind. Et rum hvor du bare skal tage dig af dig selv og ikke behøver at være andet end en krop i verdenen. Måske er det dét, som yogaen kan give dig: Et frirum.

Hvad vil det sige at dyrke yoga?

Med udgangspunkt i en klassisk yogatime, vil den dygtige yogalærer arbejde med deltagernes krop og sind. Som deltager vil du opleve, at din krop bliver stærkere, dine led bliver mere smidige og spændinger i muskler, sener og bindevæv aftager, og så vil du opleve, at dine tanker falder til ro, og der vokser en mindre stresset version af dig selv frem.

Bange for at dyrke yoga?

Er du helt udprøvet indenfor yoga, vil du måske tænke: “Jeg er alt for stiv i min krop!” Svaret er “Nej, det er du ikke, for vi starter på dit niveau, du skal ikke sammenligne dig med andre end dig selv.”

Mange er paniske ved tanken om at skulle stå i bro eller have fødderne krydset bag nakken. Men bare rolig, det er slet ikke dét, yoga handler om. Det handler om at skabe en øget fleksibilitet hos dig, og jo stivere du er ved opstart, des nemmere er opgaven med at skabe øget fleksibilitet.

Det handler om at finde den rigtige vej ind i yogaens univers. Der findes utallige versioner af yoga. Noget af det, som Jane har lagt mærke til, er, at de mere blide yogaformer (fx yin yoga) får større og større opmærksom, hvilket nok hænger sammen med det stressniveau, støjniveau og pres, som de fleste lever i. Mennesker har simpelhent brug for et pauserum.

Yoga på Mallorca er ikke konkurrence

Det er vigtigt, at din yogapraksis ikke bliver en konkurrence. Hverken med dig selv og slet ikke med sidemanden. Dét, som din krop kan præstere i dag, kan ikke sammenlignes med i morgen eller i går. Tænk på det som energien i en flod. Det er sjældent, at strømme er ens 2 dage i træk. Sådan kan det også være med din krop, og du skal behandle din krop, som det yderst intelligente og komplekse system den er. Hver dag forskellig. Så drop alt om konkurrence og bare vær med på det niveau og med den energi, du har lige nu her i dag.

Vandreture mens du er på Yogaferie på Mallorca - Din Mallorca Guide af Rejstilmallorca.dk
Mens man er på Yogaferie på Mallorca, så kan man deltage i andre aktiviteter. Der tilbydes f. eks. vandreture. Man kan også deltage i et væld af andre aktiviteter på skønne Mallorca.

Læs mere om Port de Sóller.


BodyMindness® er udviklet af Jane Rosengren på baggrund af 3 yogalæreruddannelser, kropsterapeutisk uddannelse og 20 års erfaring med mindsettræning hos ledere i dansk erhvervsliv.

BodyMindness® træner din krop og dit sind, og du vil opleve, at stress forlader kroppen og efterlader dig i et behageligt roligt, afslappet rum, hvor ferien, en stærkere krop og et klart og afklaret sind kan udfolde sig fra.

Link til BodyMindness og Yoga ferie på Mallorca.


Følg os på sociale medier

Meld dig ind i den store og originale Facebook Gruppe Danskere på Mallorca og tag del i det store Mallorca fællesskab. Følg os også på Instagram.

Du kan også benytte dig af vores fantastiske Facebook gruppe Restauranter og barer på Mallorca, hvor du finder helt unikke anmeldelser.

Du er velkommen til at tage kontakt til Rejs Til Mallorca, hvis du ønsker at samarbejde om projekter på Mallorca.


Vigtigste spørgsmål om yoga på Mallorca

Hvor kan du dyrke yoga på Mallorca?
Du finder yoga over hele øen – fra strandene ved Palma og Cala d’Or til bjergområderne i Serra de Tramuntana, hvor naturen bliver en del af oplevelsen.

Hvilke typer yoga tilbydes?
Du kan vælge mellem alt fra blid hatha og yin yoga til mere dynamisk vinyasa og yoga retreats med fokus på meditation og fordybelse.

Er yoga på Mallorca familievenligt?
Du finder flere steder, hvor både begyndere og familier kan deltage i rolige sessioner, især udendørs klasser ved strand eller i naturen.

Hvornår er det bedst at dyrke yoga?
Du oplever de bedste forhold i forår og efterår, hvor temperaturen er mild, og du kan praktisere udendørs uden sommerens stærke varme.

Hvorfor er Mallorca populær til yoga?
Du mærker en særlig kombination af lys, havluft og roligt tempo, som gør øen ideel til fordybelse, velvære og balance mellem krop og natur.

Billeder og video til artiklen Yoga på Mallorca: Nullplus | Dreamstime.com


Rejs Til Mallorca foreslår

REJS TIL MALLORCA er et dansk Mallorca-univers skabt af danskere med passion for øen. Vi deler guides, inspiration og praktisk viden om alt fra områder og byer på Mallorca til oplevelser, aktiv ferie, transport, markeder, mad & vin og bolig på Mallorca.

På siden finder du blandt andet guides til rejser til Mallorca, offentlig transport, troværdig biludlejning, lokale markeder, restauranter, vandring, cykling og oplevelser over hele øen. Vi arbejder løbende med temasider og artikler, som hjælper både turister, langtidsbesøgende og danskere med interesse for livet på Mallorca. Lige som vi hele tiden udgiver nyheder om Mallorca.

Vi skriver også om bolig på Mallorca, områder, hverdagsliv og mulighederne for at bo eller investere på øen. Samtidig samarbejder vi med udvalgte loyalitetspartnere, som matcher vores værdier og fokus på kvalitet, troværdighed og langsigtede relationer.

Uanset om du søger inspiration til din næste ferie, aktiv ferie på Mallorca, lokale oplevelser eller praktisk information, er målet at skabe en ærlig og folkelig dansk guide til Mallorca.

Besøg også vores Facebook Gruppe Danskere på Mallorca, som besøges af tæt ved en million mennesker hver måned.

-Partner Reklame-
Oplev Mallorca - Find din næste oplevelse
Stinus Olesen
Stinus Olesenhttps://stinusolesen.com/
Stinus Olesen - forfatter til rejseartikler om Mallorca - boligejer i Palma siden 2009. Han skriver bl.a. om Mallorcas kultur og natur, vandring på Mallorca, Palmas byliv samt Mallorcas mad og vin. Admin. i Facebookgruppen "Danskere på Mallorca", Forfatter til diverse samtidsromaner.

Partnere & Hjælp

Loyalitets Partnere på Mallorca
Transfers Palma Lufthavn
Partner Reklame
Lej en bil på Mallorca
Partner Reklame
Find din oplevelse på Mallorca

Vejret på Mallorca

Palma de Mallorca
scattered clouds
27 ° C
27.1 °
24.6 °
57%
3.3m/s
25%
fre
27 °
lør
35 °
søn
36 °
man
33 °
tirs
33 °