Billeje

Transfers

Hotel

Mere

    Udgifter som boligejer på Mallorca

    Udgifter som boligejer på Mallorca - Din Mallorca Guide Rejstilmallorca.dk

    Inden underskriften er sat, skødet er dit og nøglerne ligger i lommen, så er det er en god idé at kende lidt til udgifter som boligejer på Mallorca. Omkostningerne ved at være boligejer i Spanien er som regel ikke lige så store sammenlignet med, hvad der skal betales, hvis du ejer fastejendom i Danmark. Lad os se lidt på Udgifter som Boligejer på Mallorca:

    Faste Boligudgifter på Mallorca

    Du tænker måske allerede på at lægge et beløb til side om måneden til fremtidige istandsættelse, og ellers kender du sikkert til faste udgifter såsom el, vand, gas, forsikringer, bank og diverse fællesudgifter.

    Udlejning af din bolig til feriegæster

    Er hele boligdrømmen sat op efter et nøje regnestykke med lejeindtægter fra skiftende gæster med kortere ferieophold i boligen, da må du gøre dig klar, at der i disse år er indført en turistlicens på Mallorca. Denne turistlicens kan være svær at få, hvis boligen ikke allerede har den tilknyttet.

    Hvis du har turistlicens og planlægger udlejning til andre feriegæster, opfordres der både til en god indboforsikring, samt at forhøre dig i boligforeningen inden. Lovene på området ændrer sig i disse år, og det anbefales, at du rådfører dig med en juridisk person, som har et godt kendskab til turistudlejningsmarkedet. Der er fx krav til boligens standard, registrering af feriegæster etc.

    Der skal betales skat af lejeindtægterne til de spanske skattemyndigheder. Det anbefales, at du forhører dig hos din advokat mht. indberetning heraf, da beskatning varierer afhængig af ejerens skattemæssige forhold til Spanien (Resident i Spanien eller Ikke Resident i Spanien).

    Dansk ejendomsskat som boligejer på Mallorca

    Andre udgifter som boligejer på Mallorca er ejendomsskat til det danske skattevæsen. Du skal betale skat i Danmark af en bolig, du ejer i Spanien. Udgifterne til den spanske skat IBI (se nedenfor) kan trækkes fra den danske skat. Rådfør dig med SKAT i Danmark. Satserne følger de danske regler, 1% op til 3 millioner kroner, og 3% derover, helt som i Danmark. Grundlaget er købesummen omregnet efter et skema på SKATs hjemmeside. Søg vejledning hos SKAT ved tvivl. Både renteudgifter (og bidrag) på lån og grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten skal du selv indberette på selvangivelsen.

    Få styr på dine udgifter som boligejer på Mallorca - Rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide
    Det er vigtigt at få godt styr på dine udgifter som boligejer på Mallorca, inden du sætter underskriften. Rejs Til Mallorca kan hjælpe dig med det økonomiske overblik. Foto: © Blackay – Dreamstime.com

    Spansk ejendomsskat IBI

    Skat i Spanien er en af de faste udgifter som boligejer på Mallorca. IBI (Impuesto Sobre Bienes Inmuebles) er en spansk ejendomsskat, der årligt skal betales til rådhuset/kommunen. IBI bliver udregnet og fastsat af kommunen på baggrund af ejendomsværdien (valor catastral). Beløbet ligger som regel i området mellem 150 – 500 euro/år alt efter boligens størrelse, matriklens værdi, byggeriets kvalitet, dets beliggenhed, dets alder m.m. IBI betaltes direkte til rådhuset på det lokale agéncia tributaria illes balears, men den kan med fordel sættes på betalingsservice.

    Spansk ejendomsskat IRNR

    IRNR (Impuesto sobre la Renta de No Residentes) er en skat, du skal betale, hvis du ikke er skatteresident i Spanien: Dvs. du benytter kun din spanske bolig som et sommerhus, du har ingen lejeindtægter fra boligen, og du opholder dig i Spanien under 180 dage om året. IRNR vil blive beregnet som en procentdel (19% eller 24%) af ejendommens værdi. IRNR skal udfyldes årligt via en selvangivelse til de spanske skattemyndigheder på nettet og betales inden årets udløb ved brug af FORM 210. Det anbefales at få en advokat eller lignende til at selvangive og betale IRNR årligt. Denne skat kan så vidt vides ikke sættes på betalingsservice.

    Spansk renovationsafgift

    Det er nødvendigt at betale en renovationsafgift (Basura) for at kunne komme af med affaldet. For tiden ligger udgiften omkring 130 euro/år i Palma. Den betaltes direkte til rådhuset som regel om foråret på det lokale agéncia tributaria illes balears, men den kan med fordel sættes på betalingsservice.

    Udgifter som boligejer på Mallorca

    Der er mange ting at skulle holde øje med, når du handler bolig på Mallorca. I vores serie af artikler bør du også læse vores introduktion Alt om bolighandel på Mallorca , Købsprocessen ved køb af bolig på Mallorca og tænke meget over valg af boligområde på Mallorca samt valg af boligtype på Mallorca. Det er også en god ide at sætte sig ind i udgifter ved boligkøb på Mallorca og ikke mindst udgifter som boligejer på Mallorca.

    Et andet vigtigt emne for boligejere er at få de rette forsikringer på Mallorca.

    Skal du sælge en bolig først, så læs også med omkring salg af bolig på Mallorca. Rejs Til Mallorca – Din Mallorca Guide – har skabt en serie af artikler, som du kan læse hver for sig eller samlet via vores menu til højre eller øverst.

    Samtidigt byder vi velkommen til at benytte vores MALLORCABOLIG. Her kan du blive gratis medlem og lære en masse om at flytte til Mallorca, købe eller sælge din Mallorcabolig samt leje eller udleje en bolig på øen. På vores MALLORCABOLIG vil du finde en masse hjælp, hvis du tænker på en fremtid på øen. Det gælder fx forsikringer, bil, sundhedsvæsen og meget mere.

    Besøg i øvrigt vores Danskere på Mallorca Gruppe på Facebook.

    Topbilledet til artiklen Udgifter som boligejer på Mallorca: © Zerbor | Dreamstime.com

    BOLIG & MEDEJERSKAB

    Vejret på Mallorca

    Palma de Mallorca
    few clouds
    13 ° C
    13.5 °
    12.8 °
    83 %
    5.1kmh
    20 %
    tors
    12 °
    fre
    13 °
    lør
    15 °
    søn
    14 °
    man
    15 °

    Artikler

    Campos på Mallorca den glemte landsby - Rejstilmallorca.dk - din Mallorcaguide

    Campos på Mallorca den glemte landsby

    Et stykke væk fra Mallorcas kendte turistmål så som Palma, Magaluf og Alcúdia ligger en rolig landsby, som kun få turister opdager; Campos på...

    Mere om Mallorca Bolig & Mallorca Homebase på RejsTilMallorca.dk

    Mallorca Homebase er vores samlede boligunivers på Rejs Til Mallorca. Her får du alt, du har brug for at vide om Mallorca Bolig, uanset om du vil købe, leje eller sælge bolig på Mallorca. Vi giver dig en klar og ærlig introduktion til de økonomiske forhold, de juridiske processer og alt det praktiske, der følger med en bolighandel på Mallorca.

    Mallorca Homebase fungerer som din base, hvis du drømmer om at bo på Mallorca. Her kan du lære om at leje bolig, om dagligdagens praktiske forhold og om dine muligheder som dansker, der overvejer at flytte til øen. Du kan tilmelde dig Mallorca Homebase gratis og få adgang til endnu mere viden og hjælp, når du har brug for det.

    Vi har skrevet en lang række boligartikler gennem årene, og siden Alt om Bolighandel på Mallorca er et rigtig godt sted at starte. Herfra kan du dykke ned i emner som:

    • valg af boligområde

    • valg af boligtype

    • udgifter ved boligkøb

    • købsprocessen trin for trin

    • udgifter som boligejer

    • salg af bolig på Mallorca

    Derudover finder du også artikler om forsikringer på Mallorca, hvor vi viser, hvordan du som dansk boligejer kan få trygge og gennemprøvede løsninger.

    Mallorca Homebase bygger videre på et af de mest omfattende danske universer om Mallorca. Vi udvider løbende med artikler om byer og områder, samt livsstilstemaer som vandring på Mallorca, cykling, gastronomi, mad & vin, shopping i Palma, golfbaner og den offentlige transport.

    Du kan også dykke ned i vores mange boligrelaterede temaer, fx:

    • at flytte til Mallorca

    • hvad det koster at købe bolig

    • hvordan man køber bolig på Mallorca

    • hvad det koster at eje bolig

    • køb lejlighed eller hus på Mallorca

    • salg af bolig

    • hvor det er bedst at købe

    • køb af finca

    • køb af lejlighed i Palma

    • køb af bolig i Sóller

    • og hvordan man får et NIE-nummer

    Mallorca Homebase og Mallorca Bolig er skabt for at give dig tryghed, overblik og adgang til de bedste samarbejdspartnere på markedet.

    Tilmeld dig Mallorca Homebase gratis – og få adgang til hele vores boligunivers samt personlig hjælp, når du har brug for det.

    Tilmeld dig Mallorca Bolig Gratis - af Rejs Til Mallorca